Sag C-637/13 P

Laufen Austria AG

mod

Europa-Kommissionen

»Appel – karteller – belgiske, tyske, franske, italienske, nederlandske og østrigske markeder for badeværelsesudstyr og ‑inventar – samordning af salgspriser og udveksling af følsomme kommercielle oplysninger – forordning (EF) nr. 1/2003 – artikel 23, stk. 2 – loft på 10% af omsætningen – retningslinjer for beregning af bøder af 2006 – begrundelsespligt – ligebehandlingsprincippet – udøvelse af den fulde prøvelsesret«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 26. januar 2017

  1. Konkurrence–bøder–størrelse–fastsættelse–maksimumsbeløb–beregning–relevant omsætning–virksomhed erhvervet af en anden virksomhed, og som udgjorde en særskilt økonomisk enhed på tidspunktet for overtrædelsen–hensyntagen til hver af disse økonomiske enheders egen omsætning

    (Art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2)

  2. Appel–Domstolens kompetence–omgørelse af billighedsgrunde af Rettens skøn vedrørende størrelsen af de bøder, som er blevet pålagt virksomheder, der har tilsidesat traktatens konkurrenceregler–udelukket

    (Art. 256 TEUF og 261 TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 31)

  3. Konkurrence–bøder–størrelse–fastsættelse–fastsættelse af grundbeløbet–overtrædelsens grovhed–ekstrabeløb–faktorer, der skal tages i betragtning–overholdelse af proportionalitetsprincippet

    (Art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 21, 23 og 25)

  4. Konkurrence–bøder–størrelse–fastsættelse–kriterier–overtrædelsens grovhed–skønselementer

    (Art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 19-23 og 25)

  5. Konkurrence–bøder–størrelse–fastsættelse–domstolsprøvelse–Unionens retsinstansers fulde prøvelsesret–omfang–grænse–overholdelse af ligebehandlingsprincippet–hensyntagen til forskellene og de særlige omstændigheder for de berørte virksomheder

    (Art. 101, stk. 1, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 20 og 21; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 13, 19-22, 25, 28 og 29)

  6. Appel–anbringender–en doms præmisser, der er behæftet med en tilsidesættelse af EU-retten–konklusionen berettiget af andre retlige grunde–ikke lagt til grund

    (Art. 256, stk. 1, andet afsnit, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1)

  7. Appel–anbringender–domstolens kontrol med vurderingen af de faktiske omstændigheder og beviserne–udelukket, medmindre de er gengivet urigtigt

    (Art. 256, stk. 1, andet afsnit, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1)

  1.  Når en virksomhed, der af Kommissionen anses for ansvarlig for en overtrædelse af artikel 101 TEUF, erhverves af en anden virksomhed, inden for hvilken den som datterselskab bevarer sin egenskab af særskilt økonomisk enhed, skal Kommissionen tage hver af disse økonomiske enheders egen omsætning i perioden før erhvervelsen i betragtning med henblik på i givet fald at anvende loftet på 10% af den samlede omsætning i det foregående regnskabsår, som er fastsat i artikel 23, stk. 2, andet afsnit, i forordning nr. 1/2003, på dem.

    Formålet med i artikel 23, stk. 2, at fastlægge et loft på 10% af omsætningen for hver virksomhed, der har deltaget i overtrædelsen, er herved bl.a. at undgå at pålægge en bøde, der er højere end dette loft, som kan overskride virksomhedens betalingsevne på det tidspunkt, hvor den identificeres som ansvarlig for overtrædelsen, og hvor den pålægges en økonomisk sanktion af Kommissionen. Denne konstatering støttes af artikel 23, stk. 2, andet afsnit, i forordning nr. 1/2003, der med hensyn til loftet på 10% kræver, at dette loft beregnes på grundlag af det regnskabsår, der lå før Kommissionens afgørelse om at pålægge en sanktion for en overtrædelse. Et sådant krav overholdes fuldt ud, når dette loft fastlægges alene på grundlag af datterselskabets omsætning hvad angår den bøde, som alene dette datterselskab pålægges, og som vedrører perioden, før det blev erhvervet af moderselskabet.

    Heraf følger, at for så vidt som et moderselskab ikke kan holdes ansvarligt for en overtrædelse begået af dets datterselskab før erhvervelsen heraf, skal Kommissionen tage hensyn til dette datterselskabs egen omsætning i regnskabsåret forud for vedtagelsen af den afgørelse, hvorved overtrædelsen sanktioneres, med henblik på beregningen af loftet på 10%. Når der foretages en sondring mellem en første periode, for hvilken alene datterselskabet anses for ansvarligt for overtrædelsen, og en anden periode, for hvilken moderselskabet anses for solidarisk ansvarligt med moderselskabet for overtrædelsen, skal Kommissionen følgelig ikke i medfør af artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 undersøge, om den del af bøden, betalingen af hvilken moderselskabet ikke er blevet anset for solidarisk ansvarligt for, forbliver under loftet på 10% af omsætningen for alene datterselskabet.

    (jf. præmis 44 og 46-50)

  2.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 59)

  3.  Der skal ved fastsættelsen af størrelsen af bøder, som pålægges for overtrædelse af konkurrencereglerne, tages hensyn til overtrædelsens varighed og til alle de elementer, der kan indgå i vurderingen af dens grovhed. De elementer, der indgår i vurderingen af overtrædelsernes grovhed, omfatter bl.a. de enkelte virksomheders adfærd og rolle ved gennemførelsen af kartellet, den fortjeneste, som virksomhederne har kunnet opnå ved dette, deres størrelse og værdien af de omhandlede varer samt den risiko, som overtrædelser af denne art indebærer for gennemførelsen af Den Europæiske Unions mål.

    Den omstændighed, at en virksomhed ikke tilhørte den »hårde kerne« af kartellet, navnlig fordi den ikke havde bidraget til forarbejdet til og opretholdelsen af dette, kan under alle omstændigheder ikke godtgøre, at Retten burde have fastslået, at koefficienterne for »overtrædelsens grovhed« og »ekstrabeløb« på 15% ikke var passende eller for høje, eftersom en sådan procentdel kunne begrundes alene i arten af den omhandlede overtrædelse, nemlig gennemførelse af en samordning af prisforhøjelser. En sådan overtrædelse betragtes således som blandt de mest alvorlige konkurrencebegrænsninger i henhold til punkt 23 og 25 i retningslinjerne for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003, og en sådan sats på 15% svarer til den laveste sats i den sanktionsskala, der er fastsat for sådanne overtrædelser i medfør af disse retningslinjer.

    Retten kan derfor med rette fastslå, at Kommissionen ikke har tilsidesat proportionalitetsprincippet ved at fastsætte koefficienterne for »overtrædelsens grovhed« og »ekstrabeløb« til 15%, på trods af, at den begrænsede geografiske udstrækning af virksomhedens deltagelse i den omhandlede overtrædelse.

    (jf. præmis 60, 61 og 64-66)

  4.  Selv om der med henblik på at vurdere grovheden af en overtrædelse af bestemmelserne i artikel 101 TEUF og derefter at fastsætte den bøde, der skal pålægges, bl.a. kan tages hensyn til denne overtrædelse geografiske udstrækning, kan den omstændighed, at en overtrædelse har en videre udstrækning i forhold til en anden, ikke i sig selv nødvendigvis medføre, at denne første overtrædelse samlet set, og navnlig i betragtning af sin art, skal anses for mere alvorlig end den anden og dermed begrunde en fastsættelse af højere koefficienter for »overtrædelsens grovhed« og »ekstrabeløb« end dem, der var fastsat til beregning af bøden for denne anden overtrædelse.

    (jf. præmis 68)

  5.  Iagttagelsen af ligebehandlingsprincippet gælder for Retten, ikke alene inden for rammerne af dens legalitetskontrol af Kommissionens afgørelse om at pålægge bøder, men tillige under udøvelsen af dens fulde prøvelsesret. Udøvelsen af en sådan prøvelsesret må således ikke føre til en forskelsbehandling af de virksomheder, der har deltaget i en aftale eller samordnet praksis i strid med artikel 101, stk. 1, TEUF, i forbindelse med fastsættelsen af de bøder, der pålægges dem.

    En inddragelse for at bedømme en overtrædelses grovhed, i medfør af samme princip, af forskellene mellem de virksomheder, der har deltaget i et og samme kartel, bl.a. med hensyn til den geografiske udstrækning af deres respektive deltagelse, skal ikke nødvendigvis finde sted ved fastsættelsen af koefficienterne for »overtrædelsens grovhed« og »ekstrabeløb«, men kan ske i forbindelse med beregningen af bøden, som tilfældet er med justeringen af grundbeløbet på grundlag af skærpende og formildende omstændigheder i henhold til punkt 28 og 29 i retningslinjerne for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003. Sådanne forskelle kan ligeledes vise sig i forbindelse med den værdi af afsætningen, der lægges til grund ved beregningen af bødens grundbeløb, for så vidt som denne værdi for hver deltagende virksomhed afspejler betydningen af dens deltagelse i den omhandlede overtrædelse i henhold til punkt 13 i retningslinjerne af 2006, hvilket gør det muligt at tage udgangspunkt i et beløb, som afspejler overtrædelsens økonomiske betydning og virksomhedens bidrag til denne overtrædelse ved beregningen af bøden.

    (jf. præmis 70-72)

  6.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 74 og 75)

  7.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 81)