Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 6. november 2014 – Nederlandene mod Kommissionen

(Sag C-610/13 P)  1  ( 1 )

»Appel — EUGFL, EGFL og ELFUL — udgifter, der er udelukket fra EU-finansiering — udgifter afholdt af Nederlandene«

1. 

Landbrug — fælles landbrugspolitik — finansiering over EUGFL — principper — udgifternes overensstemmelse med Unionens retsforskrifter — snæver fortolkning (Rådets forordning nr. 729/70 og nr. 1258/1999) (jf. præmis 41, 43 og 44)

2. 

Appel — anbringender — anbringende rettet mod overflødig præmis — anbringende uden betydning — ikke taget til følge (art. 256, stk. 1, TEUF) (jf. præmis 51)

3. 

Landbrug — EUGFL — afslutning af regnskaber — afslag på at afholde udgifter, der følger af uregelmæssigheder i forbindelse med anvendelsen af Unionens retsforskrifter — den berørte medlemsstats anfægtelse — bevisbyrde — fordeling mellem Kommissionen og medlemsstater (Rådets forordning nr. 1258/1999 og nr. 1290/2005) (jf. præmis 58 og 59)

4. 

Landbrug — fælles markedsordning — frugt og grøntsager — producentorganisationer — finansiering over EUGFL — de nationale myndigheders anerkendelse af disse organisationer — betingelser (Rådets forordning nr. 2200/96, art. 11) (jf. præmis 83 og 84)

Konklusion

1) 

Appellen forkastes.

2) 

Kongeriget Nederlandene betaler sagens omkostninger.

( 1 ) – EUT C 31 af 1.2.2014.


Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 6. november 2014 – Nederlandene mod Kommissionen

(Sag C-610/13 P)  1  ( 1 )

»Appel — EUGFL, EGFL og ELFUL — udgifter, der er udelukket fra EU-finansiering — udgifter afholdt af Nederlandene«

1. 

Landbrug — fælles landbrugspolitik — finansiering over EUGFL — principper — udgifternes overensstemmelse med Unionens retsforskrifter — snæver fortolkning (Rådets forordning nr. 729/70 og nr. 1258/1999) (jf. præmis 41, 43 og 44)

2. 

Appel — anbringender — anbringende rettet mod overflødig præmis — anbringende uden betydning — ikke taget til følge (art. 256, stk. 1, TEUF) (jf. præmis 51)

3. 

Landbrug — EUGFL — afslutning af regnskaber — afslag på at afholde udgifter, der følger af uregelmæssigheder i forbindelse med anvendelsen af Unionens retsforskrifter — den berørte medlemsstats anfægtelse — bevisbyrde — fordeling mellem Kommissionen og medlemsstater (Rådets forordning nr. 1258/1999 og nr. 1290/2005) (jf. præmis 58 og 59)

4. 

Landbrug — fælles markedsordning — frugt og grøntsager — producentorganisationer — finansiering over EUGFL — de nationale myndigheders anerkendelse af disse organisationer — betingelser (Rådets forordning nr. 2200/96, art. 11) (jf. præmis 83 og 84)

Konklusion

1) 

Appellen forkastes.

2) 

Kongeriget Nederlandene betaler sagens omkostninger.

( 1 )   EUT C 31 af 1.2.2014.