Sag C-591/13
Europa-Kommissionen
mod
Forbundsrepublikken Tyskland
»Traktatbrud — skattelovgivning — henstand med beskatningen af fortjeneste på afhændelsen mod vederlag af visse investeringsgoder — opkrævning af skatten — etableringsfrihed — artikel 49 TEUF — EØS-aftalens artikel 31 — forskelsbehandling mellem faste driftssteder beliggende på en medlemsstats område og faste driftssteder beliggende på et område i en anden EU-medlemsstat eller i en anden medlemsstat i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde — proportionalitet«
Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 16. april 2015
Traktatbrudssøgsmål – Kommissionens søgsmålsret – frist for udøvelse – foreligger ikke – skøn på tidspunktet for sagens anlæggelse – undtagelse – den administrative procedures usædvanligt lange varighed skader retten til forsvar – bevisbyrde
(Art. 258 TEUF)
Traktatbrudssøgsmål – tvistens genstand – fastlæggelse under den administrative procedure – nærmere fremstilling i stævningen af de oprindelige klagepunkter – lovlig
(Art. 258 TEUF)
Etableringsfrihed – traktatens bestemmelser – anvendelsesområde
(Art. 49 TEUF)
Etableringsfrihed – restriktioner – skattelovgivning – henstand med beskatningen af fortjeneste på afhændelsen mod vederlag af visse investeringsgoder gennem overførsel heraf til erstatningsgoder – henstand, der er betinget af, at disse erstatningsgoder er omfattet af aktivmassen i et fast driftssted beliggende på det nationale område – restriktion for etableringsfriheden – begrundelse – hensyn til at sikre sammenhængen i skattesystemet – foreligger ikke – opretholdelse af fordelingen af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne – manglende proportionalitet
(Art. 49 TEUF; EØS-aftalen, art. 31)
Internationale aftaler – aftale om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde – fri bevægelighed for personer – etableringsfrihed – skattelovgivning – henstand med beskatningen af fortjeneste på afhændelsen mod vederlag af visse investeringsgoder gennem overførsel heraf til erstatningsgoder – henstand, der er betinget af, at disse erstatningsgoder er omfattet af aktivmassen i et fast driftssted beliggende på det nationale område – restriktion for etableringsfriheden – begrundelse – hensyn til at sikre sammenhængen i skattesystemet – foreligger ikke – opretholdelse af fordelingen af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne – manglende proportionalitet
(Art. 49 TEUF; EØS-aftalen, art. 31)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 14 og 15)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 19-25)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 54-56)
En medlemsstat tilsidesætter de forpligtelser, der påhviler den i medfør af artikel 49 TEUF og artikel 31 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, når den vedtager og opretholder en skatteordning, som gør indrømmelsen af henstand med hensyn til beskatningen af de kapitalgevinster, der hidrører fra afhændelsen mod vederlag af et investeringsgode, som er omfattet af aktivmassen i en skattepligtig persons faste driftssted beliggende på det nationale område, betinget af, at disse kapitalgevinster geninvesteres i erhvervelse af erstatningsgoder, der er omfattet af aktivmassen i den skattepligtige persons faste driftssted beliggende på dette område.
En sådan forskelsbehandling for så vidt angår henstand med hensyn til beskatningen af kapitalgevinsterne kan nemlig medføre en likviditetsmæssig ulempe for den skattepligtige person, som ønsker at geninvestere disse kapitalgevinster med henblik på at erhverve erstatningsgoder tiltænkt et driftssted, som er beliggende på en anden medlemsstats område. Denne forskelsbehandling kan i det mindste gøre en geninvestering foretaget uden for det nationale område mindre attraktiv end en geninvestering foretaget inden for dette område, og dette uden at forskelsbehandlingen kan forklares med, at situationerne er objektivt forskellige.
Selv om en beskatning af kapitalgevinsterne i forbindelse med geninvesteringen af disse med henblik på erhvervelse af erstatningsgoder uden for det nationale område kan begrundes i hensynet til at sikre fordelingen af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne, går en sådan national lovgivning – som indebærer, at der i alle tilfælde foreskrives en øjeblikkelig beskatning af disse kapitalgevinster i forbindelse med deres geninvestering uden for det nationale område – videre end nødvendigt for at opnå målet om at sikre fordelingen af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne, idet der foreligger foranstaltninger, som er mindre indgribende for etableringsfriheden end en øjeblikkelig beskatning.
Den skattepligtige person bør gives muligheden for at vælge mellem på den ene side den øjeblikkelige betaling af denne skat og på den anden side en udskudt betaling af nævnte skat, i givet fald med tillæg af renter i henhold til den gældende nationale lovgivning.
For så vidt som det ikke er fastslået, at der foreligger en direkte sammenhæng mellem den pågældende skattemæssige fordel og udligningen af denne fordel ved en bestemt skatteopkrævning, kan en sådan restriktion ikke begrundes i hensynet til at sikre sammenhængen i det nationale skattesystem.
(jf. præmis 58-60, 67, 72, 74 og 83 samt domskonkl.)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 79-82 og domskonkl.)
1. Traktatbrudssøgsmål – Kommissionens søgsmålsret – frist for udøvelse – foreligger ikke – skøn på tidspunktet for sagens anlæggelse – undtagelse – den administrative procedures usædvanligt lange varighed skader retten til forsvar – bevisbyrde
(Art. 258 TEUF)
2. Traktatbrudssøgsmål – tvistens genstand – fastlæggelse under den administrative procedure – nærmere fremstilling i stævningen af de oprindelige klagepunkter – lovlig
(Art. 258 TEUF)
3. Etableringsfrihed – traktatens bestemmelser – anvendelsesområde
(Art. 49 TEUF)
4. Etableringsfrihed – restriktioner – skattelovgivning – henstand med beskatningen af fortjeneste på afhændelsen mod vederlag af visse investeringsgoder gennem overførsel heraf til erstatningsgoder – henstand, der er betinget af, at disse erstatningsgoder er omfattet af aktivmassen i et fast driftssted beliggende på det nationale område – restriktion for etableringsfriheden – begrundelse – hensyn til at sikre sammenhængen i skattesystemet – foreligger ikke – opretholdelse af fordelingen af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne – manglende proportionalitet
(Art. 49 TEUF; EØS-aftalen, art. 31)
5. Internationale aftaler – aftale om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde – fri bevægelighed for personer – etableringsfrihed – skattelovgivning – henstand med beskatningen af fortjeneste på afhændelsen mod vederlag af visse investeringsgoder gennem overførsel heraf til erstatningsgoder – henstand, der er betinget af, at disse erstatningsgoder er omfattet af aktivmassen i et fast driftssted beliggende på det nationale område – restriktion for etableringsfriheden – begrundelse – hensyn til at sikre sammenhængen i skattesystemet – foreligger ikke – opretholdelse af fordelingen af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne – manglende proportionalitet
(Art. 49 TEUF; EØS-aftalen, art. 31)
1. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 14 og 15)
2. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 19-25)
3. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 54-56)
4. En medlemsstat tilsidesætter de forpligtelser, der påhviler den i medfør af artikel 49 TEUF og artikel 31 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, når den vedtager og opretholder en skatteordning, som gør indrømmelsen af henstand med hensyn til beskatningen af de kapitalgevinster, der hidrører fra afhændelsen mod vederlag af et investeringsgode, som er omfattet af aktivmassen i en skattepligtig persons faste driftssted beliggende på det nationale område, betinget af, at disse kapitalgevinster geninvesteres i erhvervelse af erstatningsgoder, der er omfattet af aktivmassen i den skattepligtige persons faste driftssted beliggende på dette område.
En sådan forskelsbehandling for så vidt angår henstand med hensyn til beskatningen af kapitalgevinsterne kan nemlig medføre en likviditetsmæssig ulempe for den skattepligtige person, som ønsker at geninvestere disse kapitalgevinster med henblik på at erhverve erstatningsgoder tiltænkt et driftssted, som er beliggende på en anden medlemsstats område. Denne forskelsbehandling kan i det mindste gøre en geninvestering foretaget uden for det nationale område mindre attraktiv end en geninvestering foretaget inden for dette område, og dette uden at forskelsbehandlingen kan forklares med, at situationerne er objektivt forskellige.
Selv om en beskatning af kapitalgevinsterne i forbindelse med geninvesteringen af disse med henblik på erhvervelse af erstatningsgoder uden for det nationale område kan begrundes i hensynet til at sikre fordelingen af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne, går en sådan national lovgivning – som indebærer, at der i alle tilfælde foreskrives en øjeblikkelig beskatning af disse kapitalgevinster i forbindelse med deres geninvestering uden for det nationale område – videre end nødvendigt for at opnå målet om at sikre fordelingen af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne, idet der foreligger foranstaltninger, som er mindre indgribende for etableringsfriheden end en øjeblikkelig beskatning.
Den skattepligtige person bør gives muligheden for at vælge mellem på den ene side den øjeblikkelige betaling af denne skat og på den anden side en udskudt betaling af nævnte skat, i givet fald med tillæg af renter i henhold til den gældende nationale lovgivning.
For så vidt som det ikke er fastslået, at der foreligger en direkte sammenhæng mellem den pågældende skattemæssige fordel og udligningen af denne fordel ved en bestemt skatteopkrævning, kan en sådan restriktion ikke begrundes i hensynet til at sikre sammenhængen i det nationale skattesystem.
(jf. præmis 58-60, 67, 72, 74 og 83 samt domskonkl.)
5. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 79-82 og domskonkl.)