Sag C-580/13

Coty Germany GmbH

mod

Stadtsparkasse Magdeburg

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof)

»Præjudiciel forelæggelse — intellektuel og industriel ejendomsret — direktiv 2004/48/EF — artikel 8, stk. 3, litra e) — salg af varemærkeforfalskede varer — ret til oplysning i forbindelse med en sag om en krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed — ordning i en medlemsstat, der tillader pengeinstitutter at nægte at imødekomme en anmodning om oplysning vedrørende en bankkonto (bankhemmelighed)«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 16. juli 2015

1. Tilnærmelse af lovgivningerne – håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder – direktiv 2004/48 – medlemsstaternes forpligtelse til under gennemførelsen af direktiver at sikre den rette afvejning af de forskellige grundlæggende rettigheder, der er beskyttet af EU’s retsorden – nationale myndigheders pligt til ikke at lægge en fortolkning af disse direktiver til grund, som kommer i konflikt med nævnte grundlæggende rettigheder eller med andre almindelige EU-retlige principper

   (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 52, stk. 1; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48)

2. Tilnærmelse af lovgivningerne – håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder – direktiv 2004/48 – ret til oplysning i forbindelse med en sag om en krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed – national bestemmelse, der ubegrænset og ubetinget giver et pengeinstitut ret til i forbindelse med nævnte sag under påberåbelse af princippet om bankhemmelighed at nægte at give oplysning om en kontoindehavers navn og adresse – ikke tilladt – den nationale rets efterprøvelse af, om der inden for den pågældende nationale lovgivning findes andre midler eller alternative retsmidler, der gør det muligt for de kompetente retslige myndigheder at træffe afgørelse om, at de nødvendige oplysninger videregives

   [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48, 17. betragtning og art. 8, stk. 1, og stk. 3, litra e)]

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 33 og 34)

2.  Artikel 8, stk. 3, litra e), i direktiv 2004/48 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder skal fortolkes således, at den er til hinder for en national ordning, der ubegrænset og ubetinget giver et pengeinstitut ret til under påberåbelse af princippet om bankhemmelighed at nægte at give oplysning i henhold til direktivets artikel 8, stk. 1, litra c), om en kontoindehavers navn og adresse.

   Denne ubegrænsede og ubetingede ret til at påberåbe sig bankhemmeligheden kan nemlig være til hinder for, at de procedurer, der er fastlagt i direktiv 2004/48, og de foranstaltninger, der er truffet af de kompetente nationale myndigheder – bl.a. når sidstnævnte ønsker at træffe afgørelse om videregivelsen af de nødvendige oplysninger i henhold til direktivets artikel 8, stk. 1 – behørigt kan tage hensyn til den enkelte intellektuelle ejendomsrets specifikke karakteristika og, når det er relevant, til krænkelsens forsætlige eller ikke-forsætlige karakter. Heraf følger, at en sådan tilladelse kan medføre en krænkelse – inden for rammerne af artikel 8 i direktiv 2004/48 – af den effektive udøvelse af intellektuelle ejendomsrettigheder til fordel for de i artikel 8, stk. 1, i direktiv 2004/48 omhandlede personers ret til beskyttelse af personoplysninger, der vedrører dem selv, i kraft af et pengeinstituts forpligtelse til at overholde princippet om bankhemmelighed. En sådan national bestemmelse kan isoleret set medføre en krænkelse af den grundlæggende ret til adgang til effektive retsmidler og i sidste ende af den grundlæggende ret til intellektuelle ejendomsrettigheder, der tilkommer indehaverne af disse rettigheder, og at den derfor ikke overholder kravet om at sikre den rette afvejning af de forskellige grundlæggende rettigheder, der afvejes i artikel 8 i direktiv 2004/48.

   Det tilkommer imidlertid den forelæggende ret at efterprøve, om der i givet fald inden for den pågældende nationale ret findes andre midler eller alternative retsmidler, der gør det muligt for de kompetente retslige myndigheder at træffe afgørelse om, at de nødvendige oplysninger vedrørende identiteten af de personer, der er omfattet af artikel 8, stk. 1, i direktiv 2004/48, videregives under hensyn til det enkelte tilfældes specifikke karakteristika i medfør af 17. betragtning til sidstnævnte.

   (jf. præmis 39-43 og domskonkl.)