Sag C-564/13 P
Planet AE Anonymi Etaireia Parochis Symvouleftikon Ypiresion
mod
Europa-Kommissionen
»Appel — artikel 340, stk. 1, TEUF — Unionens ansvar i kontraktforhold — artikel 272 TEUF — voldgiftsbestemmelse — sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration — kontrakter vedrørende Ontogov-, FIT- og RACWeb-projekterne — støtteberettigede omkostninger og beløb udbetalt af Kommissionen — anerkendelsessøgsmål — manglende eksisterende og faktisk retlig interesse«
Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 26. februar 2015
Retslig procedure – indbringelse af sag for Retten på grundlag af en voldgiftsklausul – Rettens kompetence defineret alene i artikel 256 TEUF og 272 TEUF og voldgiftsklausulen – kompetence til at påkende et anerkendelsessøgsmål – vurdering
(Art. 256 TEUF og 272 TEUF)
Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retlig interesse – nødvendigheden af en eksisterende og faktisk interesse – vurdering på tidspunktet for sagens anlæg – anerkendelsessøgsmål
(Art. 263, stk. 4, TEUF)
I henhold til artikel 272 TEUF, sammenholdt med artikel 256 TEUF, har Retten kompetence til at træffe afgørelse i første instans i medfør af en voldgiftsklausul, som indeholdes i en af Unionen eller en på Unionens vegne indgået offentligretlig eller privatretlig kontrakt. Heraf følger, at artikel 272 TEUF udgør en særbestemmelse, der gør det muligt at anlægge sag ved Unionens retsinstanser i medfør af en voldgiftsklausul, som parterne har aftalt i offentligretlige eller privatretlige kontrakter, og som ikke begrænser karakteren af det søgsmål, der er anlagt ved Unionens retsinstanser.
Det fremgår af voldgiftsklausulen, der er fastsat i de omhandlede kontrakter, at Retten eller Domstolen alt efter omstændighederne har kompetence til at påkende tvister mellem Unionen og kontrahenterne hvad angår disse kontrakters gyldighed, anvendelse eller fortolkning. Heraf følger, at denne voldgiftsklausul heller ikke begrænser Rettens eller Domstolens kompetence hvad angår søgsmålets karakter. Henset til dens ordlyd er den nævnte voldgiftsklausul således i stand til at danne grundlag for Rettens eller Domstolens påkendelse af et anerkendelsessøgsmål som det i hovedsagen omhandlede vedrørende en tvist mellem Unionen og appellanten om de nævnte kontrakters gyldighed, anvendelse og fortolkning.
(jf. præmis 22, 23, 25 og 26)
Den retlige interesse i forbindelse med et anerkendelsessøgsmål for så vidt angår sagens genstand skal foreligge på tidspunktet for sagens anlæggelse, idet sagen i modsat fald afvises.
En sagsøger kan ikke med føje gøre gældende, at han på tidspunktet for anerkendelsessøgsmålets anlæggelse ved Retten havde en eksisterende og faktisk interesse, som krævede en retsbeskyttelse, fra det tidspunkt, hvor Kommissionens kompetente tjenestegren endnu ikke havde udstedt nogen anmodning om tilbagebetaling af afholdte udgifter i forbindelse med de omhandlede kontrakter. Endvidere var de omtvistede omkostningers støtteberettigelse genstand for en revisionsprocedure, som kun er en forudgående og forberedende procedure, som er adskilt fra den procedure, der eventuelt kan føre til en tilbagesøgning, idet denne sidstnævnte foretages af Kommissionens operationelle tjenestegrene. Dermed forblev spørgsmålet om, hvorvidt og i hvilket omfang de nævnte omkostninger reelt kunne give anledning til en anmodning om tilbagebetaling fra Kommissionen, usikkert.
(jf. præmis 31, 32, 34 og 35)
Sag C-564/13 P
Planet AE Anonymi Etaireia Parochis Symvouleftikon Ypiresion
mod
Europa-Kommissionen
»Appel — artikel 340, stk. 1, TEUF — Unionens ansvar i kontraktforhold — artikel 272 TEUF — voldgiftsbestemmelse — sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration — kontrakter vedrørende Ontogov-, FIT- og RACWeb-projekterne — støtteberettigede omkostninger og beløb udbetalt af Kommissionen — anerkendelsessøgsmål — manglende eksisterende og faktisk retlig interesse«
Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 26. februar 2015
Retslig procedure — indbringelse af sag for Retten på grundlag af en voldgiftsklausul — Rettens kompetence defineret alene i artikel 256 TEUF og 272 TEUF og voldgiftsklausulen — kompetence til at påkende et anerkendelsessøgsmål — vurdering
(Art. 256 TEUF og 272 TEUF)
Annullationssøgsmål — fysiske eller juridiske personer — retlig interesse — nødvendigheden af en eksisterende og faktisk interesse — vurdering på tidspunktet for sagens anlæg — anerkendelsessøgsmål
(Art. 263, stk. 4, TEUF)
I henhold til artikel 272 TEUF, sammenholdt med artikel 256 TEUF, har Retten kompetence til at træffe afgørelse i første instans i medfør af en voldgiftsklausul, som indeholdes i en af Unionen eller en på Unionens vegne indgået offentligretlig eller privatretlig kontrakt. Heraf følger, at artikel 272 TEUF udgør en særbestemmelse, der gør det muligt at anlægge sag ved Unionens retsinstanser i medfør af en voldgiftsklausul, som parterne har aftalt i offentligretlige eller privatretlige kontrakter, og som ikke begrænser karakteren af det søgsmål, der er anlagt ved Unionens retsinstanser.
Det fremgår af voldgiftsklausulen, der er fastsat i de omhandlede kontrakter, at Retten eller Domstolen alt efter omstændighederne har kompetence til at påkende tvister mellem Unionen og kontrahenterne hvad angår disse kontrakters gyldighed, anvendelse eller fortolkning. Heraf følger, at denne voldgiftsklausul heller ikke begrænser Rettens eller Domstolens kompetence hvad angår søgsmålets karakter. Henset til dens ordlyd er den nævnte voldgiftsklausul således i stand til at danne grundlag for Rettens eller Domstolens påkendelse af et anerkendelsessøgsmål som det i hovedsagen omhandlede vedrørende en tvist mellem Unionen og appellanten om de nævnte kontrakters gyldighed, anvendelse og fortolkning.
(jf. præmis 22, 23, 25 og 26)
Den retlige interesse i forbindelse med et anerkendelsessøgsmål for så vidt angår sagens genstand skal foreligge på tidspunktet for sagens anlæggelse, idet sagen i modsat fald afvises.
En sagsøger kan ikke med føje gøre gældende, at han på tidspunktet for anerkendelsessøgsmålets anlæggelse ved Retten havde en eksisterende og faktisk interesse, som krævede en retsbeskyttelse, fra det tidspunkt, hvor Kommissionens kompetente tjenestegren endnu ikke havde udstedt nogen anmodning om tilbagebetaling af afholdte udgifter i forbindelse med de omhandlede kontrakter. Endvidere var de omtvistede omkostningers støtteberettigelse genstand for en revisionsprocedure, som kun er en forudgående og forberedende procedure, som er adskilt fra den procedure, der eventuelt kan føre til en tilbagesøgning, idet denne sidstnævnte foretages af Kommissionens operationelle tjenestegrene. Dermed forblev spørgsmålet om, hvorvidt og i hvilket omfang de nævnte omkostninger reelt kunne give anledning til en anmodning om tilbagebetaling fra Kommissionen, usikkert.
(jf. præmis 31, 32, 34 og 35)