—

den tjekkiske regering ved M. Smolek, J. Vláčil og J. Vitáková, som befuldmægtigede

—

Europa-Kommissionen ved P. Ondrůšek og P. Rossi, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 126, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006 og (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 30, s. 16).

2

Anmodningen er blevet fremsat i forbindelse med en tvist mellem på den ene side Hoštická a.s., Jaroslav Haškovec og Zemědělské družstvo Senice na Hané og på den anden side Česká republika – Ministerstvo zemědělství (Den Tjekkiske Republik – landbrugsministeriet) vedrørende sagsøgernes påstand om erstatning for det tab, der var forårsaget af de betingelser for tildeling af særskilt sukkerbetaling, som er fastsat i tjekkisk ret.

3

Artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (EUT L 270, s. 1, og berigtigelse i EUT 2004 L 94, s. 70), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 319/2006 af 20. februar 2006 (EUT L 58, s. 32), Rådets forordning (EF) nr. 2011/2006 af 19. december 2006 (EUT L 384, s. 1) og Rådets forordning (EF) nr. 2012/2006 af 19. december 2006 (EUT L 384, s. 8, herefter »forordning nr. 1782/2003«), fastsætter:

»[…]

[…]«

4

Forordningens artikel 2, litra d) og g), definerer følgende begreber:

[…]

5

Artikel 143ba i forordning nr. 1782/2003 blev indføjet ved artikel 1, nr. 17), i forordning nr. 319/2006 og ændret ved artikel 1, nr. 2), i forordning nr. 2011/2006 og artikel 1, nr. 17), i forordning nr. 2012/2006. Denne artikel 143ba med overskriften »Særskilt sukkerbetaling« bestemmer:

»1.   Uanset artikel 143b kan de nye medlemsstater, som anvender den generelle arealbetalingsordning, senest den 30. april 2006 beslutte for årene 2006 til 2010 at yde en særskilt sukkerbetaling til de landbrugere, der er støtteberettigede i henhold til den generelle arealbetalingsordning. Den ydes for en repræsentativ periode, der kan variere for de enkelte produkter i et eller flere af produktionsårene 2004/05, 2005/06 og 2006/07, som medlemsstaterne fastlægger inden den 30. april 2006 på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier som f.eks.:

[…]«

6

Linjen i bilag I til forordning nr. 1782/2003 vedrørende »Sukkerroer, sukkerrør og cikorie, der anvendes til fremstilling af sukker eller inulinsirup«, er affattet som følger:

7

Forordning nr. 319/2006

Første, anden, fjerde, syvende og niende betragtning til forordning nr. 319/2006 lyder således:

[…]

[…]

[…]

8

Forordning nr. 1782/2003 blev ophævet og erstattet af forordning nr. 73/2009.

9

I anden betragtning til forordning nr. 73/2009 anføres:

»Erfaringen med specielt gennemførelsen af […] forordning […] nr. 1782/2003 […] har vist, at visse dele af støttemekanismen bør tilpasses. Især bør afkoblingen af den direkte støtte udvides, og enkeltbetalingsordningen bør forenkles. […]«

10

Forordningens artikel 1 fastsætter:

»[…]

[…]«

11

Forordningens artikel 2, litra d) og g), har samme ordlyd som den tilsvarende bestemmelse i forordning nr. 1782/2003.

12

Artikel 126, stk. 1, i forordning nr. 73/2009 med overskriften »Særskilt sukkerbetaling« bestemmer:

»Hvis de nye medlemsstater har gjort brug af valgmuligheden i artikel 143ba i forordning […] nr. 1782/2003, skal de yde en særskilt sukkerbetaling til de landbrugere, der er støtteberettigede i henhold til den generelle arealbetalingsordning. Denne betaling ydes på grundlag af kriterier, som de pågældende medlemsstater har vedtaget i 2006 og 2007.«

13

Linjen i bilag I til samme forordning vedrørende »Sukkerroer, sukkerrør og cikorie, der anvendes til fremstilling af sukker eller inulinsirup« er affattet som følger:

14

Regeringsdekret nr. 45/2007 i den affattelse, der var gældende den 1. januar 2010, definerer betingelserne for tildeling af særskilt sukkerbetaling.

15

Artikel 2 i regeringsdekret nr. 45/2007 med overskriften »Ansøgeren om sukkerbetaling« har følgende ordlyd:

[…]«

16

Regeringsdekretets artikel 4 med overskriften »Ydelse af sukkerbetaling« bestemmer:

»1)   Fonden skal yde ansøgeren sukkerbetaling for det relevante kalenderår i henhold til den sukkerroemængde, der er aftalt med sukkerproducenten i kontrakten for produktionsåret 2005/2006 om levering af sukkerroe A og sukkerroe B med henblik på produktion af sukker A og sukker B beregnet i henhold til et sukkerindhold på 16%.

2)   Sukkerbetalingens sats for the relevante kalenderår for et ton sukkerroer skal bygge på de samlede sukkerbetalinger, der er fastslået for det relevante kalenderår i overensstemmelse med EF-lovgivning, som finder direkte anvendelse, og den samlede sukkerroemængde med henblik på produktion af sukker A og sukker B aftalt med sukkerproducenterne i kontrakter for produktionsåret 2005/2006 om levering af sukkerroe A og sukkerroe B beregnet på grundlag af et sukkerindhold på 16%.

[…]«

17

Sagsøgerne i hovedsagen dyrker sukkerroer med henblik på salg til sukkerproducenter. De har fra Ministerstvo zemědělství modtaget særskilt sukkerbetaling i henhold til regeringsdekret nr. 45/2007, der fastsætter betingelser for ydelse af denne betaling til sukkerroeavlere.

18

Sagsøgerne i hovedsagen har anlagt sag ved den forelæggende ret og nedlagt påstand om erstatning for skade lidt som følge af anvendelsen af reglerne om ydelse af særskilt sukkerbetaling som fastsat i dette regeringsdekret med den begrundelse, at disse regler er i strid med de relevante bestemmelser i EU-retten, nemlig artikel 126 i forordning nr. 73/2009.

19

De har navnlig anfægtet størrelsen af den betaling, de modtog som særskilt sukkerbetaling, med den begrundelse, at denne blev beregnet for en fejlagtig repræsentativ periode, nemlig produktionsåret 2005/2006. Ifølge sagsøgerne skulle den særskilte sukkerbetaling i medfør af artikel 126 i forordning nr. 73/2009 have været tildelt på grundlag af den nuværende referenceperiode, dvs. det produktionsår, der lå forud for året for tildeling af denne betaling.

20

Sagsøgerne i hovedsagen er af den opfattelse, at selv om artikel 126 i forordning nr. 73/2009 bestemmer, at den særskilte sukkerbetaling skal tildeles på grundlag af kriterier vedtaget i 2006 og 2007, har EU-lovgiver kun de kriterier for øje, der er blevet fastsat af en medlemsstat i henhold til artikel 143ba i forordning nr. 1782/2003 med henblik på at beregne størrelsen af betalingen, dvs. det dyrkede areal, produktionens størrelse eller en kombination heraf. Artikel 126 i forordning nr. 73/2009 indikerer på ingen måde, at den samme repræsentative periode ligeledes skal anvendes ved tildeling af støtte for hvert produktionsår. Disse sagsøgere har gjort gældende, at forordning nr. 73/2009 systematisk foretager en sondring mellem »kriterier« og »repræsentativ periode«, som det eksempelvis illustreres af forordningens artikel 128 og 129. De er af den opfattelse, at deres fortolkning skal finde anvendelse som følge af kravet om ikke at foretage forskelsbehandling af producenterne.

21

Sagsøgte i hovedsagen har i det væsentlige gjort gældende, at en særskilt sukkerbetaling er en betaling, der er afkoblet fra produktionen. I modsætning til hvad sagsøgerne har gjort gældende, skal den særskilte sukkerbetaling således ikke beregnes på grundlag af den nuværende sukkerroeproduktion og kun tildeles de landbrugere, som fortsat dyrker sukkerroer. Denne sondring mellem koblet og afkoblet betaling fremgår klart af forordning nr. 73/2009. Reformen af sukkermarkedet, der blev indledt i 2006, har til formål at opretholde sukkerroeproduktionen på det eksisterende niveau og ikke at stimulere dens vækst. Følgelig er anvendelsen af de nuværende produktionsoplysninger ikke nødvendig. Endvidere havde artikel 126 i forordning nr. 73/2009 til formål at indføre en betaling, der er afkoblet fra produktionen. Henset ikke kun til bestemmelsens ordlyd, men ligeledes til dens formål, omfatter begrebet »kriterier, som de pågældende medlemsstater har vedtaget i 2006 og 2007« samtlige betingelser for fordeling og tildeling af den særskilte sukkerbetaling, der er fastsat i artikel 143ba, stk. 1, i forordning nr. 1782/2003, dvs. såvel begrebet »repræsentativ periode« som begrebet »objektive og ikke-diskriminerende kriterier«.

22

På denne baggrund har Obvodní soud pro Prahu 1 besluttet at udsætte sagen og stille Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

23

Med sine spørgsmål, der skal behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 126, stk. 1, i forordning nr. 73/2009 skal fortolkes således, at begrebet »kriterier, som de pågældende medlemsstater har vedtaget i 2006 og 2007« ligeledes omfatter det produktionsår, som disse medlemsstater skulle vælge inden den 30. april 2006 som repræsentativ periode for tildelingen af den særskilte sukkerbetaling i henhold til artikel 143ba, stk. 1, i forordning nr. 1782/2003.

24

Indledningsvis bemærkes, at forordning nr. 1782/2003 i artikel 1 bl.a. fastsætter fælles regler for direkte betalinger under den fælles landbrugspolitiks indkomststøtteordninger, en indkomststøtte til landbrugerne, nemlig enkeltbetalingsordningen og en forenklet overgangsindkomststøtte for landbrugerne i de medlemsstater, der tiltrådte Den Europæiske Union i 2004 og 2007, som opregnet i forordningens artikel 2, litra g), nemlig den generelle arealbetalingsordning. I overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 143a og 143b blev enkeltbetalingerne og i givet fald den generelle arealbetaling indført gradvist i de nye medlemsstater (jf. i denne retning dom Bábolna, C‑115/10, EU:C:2011:376, præmis 33 og 34, samt kendelse Brunovskis, C‑650/11, EU:C:2013:7, præmis 15).

25

I henhold til den pågældende forordnings artikel 143ba rådede de nye medlemsstater, som valgte at anvende den generelle arealbetalingsordning, over en mulighed for »senest den 30. april 2006« at beslutte at yde en særskilt sukkerbetaling til de landbrugere, der er støtteberettigede i henhold til denne ordning.

26

Det følger heraf, at forordning nr. 1782/2003 indrømmer disse medlemsstater en vis skønsmargen ved tildelingen af den særskilte sukkerbetaling inden for rammerne af reformen af den fælles landbrugspolitik. Ved udøvelsen af denne skønsbeføjelse skal medlemsstaterne imidlertid iagttage to betingelser. For det første skal denne betaling betinges af medlemsstaternes anvendelse af objektive og ikke-diskriminerende kriterier (jf. i denne retning, dom Uzonyi, C‑133/09, EU:C:2010:563, præmis 29). For det andet skal de nye medlemsstater ligeledes senest den 30. april 2006 fastsætte den eller de repræsentative perioder, der skal tages hensyn til ved tildelingen af den pågældende betaling blandt de produktionsår, der er opregnet i forordningens artikel 143ba, stk. 1, dvs. 2004/2005, 2005/2006 og 2006/2007.

27

I henhold til artikel 126, stk. 1, i forordning nr. 73/2009 skal disse nye medlemsstater, som har gjort brug af muligheden for at yde særskilt sukkerbetaling i henhold til artikel 143ba, stk. 1, i forordning nr. 1782/2003, fortsætte med at yde denne betaling.

28

Det skal i denne forbindelse fastslås, at artikel 126 i forordning nr. 73/2009 til forskel fra denne sidstnævnte bestemmelse begrænser sig til at anføre, at den særskilte sukkerbetaling ydes på grundlag af »kriterier, […] vedtaget i 2006 og 2007« af disse medlemsstater, uden at ordlyden af den pågældende artikel udtrykkeligt angiver den repræsentative periode, der skal tages hensyn til.

29

Det følger imidlertid af fast retspraksis, at der ved fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse ikke blot tages hensyn til dennes ordlyd, men også til den sammenhæng, hvori den indgår, og til de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af (dom Maatschap Schonewille-Prins, C‑45/05, EU:C:2007:296, præmis 30 og den deri nævnte retspraksis).

30

Hvad først angår det formål, der forfølges med forordning nr. 1782/2003 har Domstolen allerede fastslået, at denne forordning tilsigtede at muliggøre en gradvis overgang fra produktionsstøtte til producentstøtte bl.a. ved at indføre en afkoblet indkomststøtteordning for hver enkelt landbrugsbedrift (jf. i denne retning dom Panellinios Syndesmos Viomichanion Metapoiisis Kapnou, C‑373/11, EU:C:2013:567, præmis 17). Det fremgår af anden betragtning til forordning nr. 73/2009, at denne sidstnævnte forfølger det samme formål.

31

Dernæst skal det tilføjes, at EU-lovgiver, som det er anført i første betragtning til forordning nr. 319/2006, i 2006 indledte en væsentlig reform af den fælles markedsordning for sukker. Denne reform gav sig navnlig udtryk i en betydelig nedsættelse af den institutionelle støttepris for EF-sukker.

32

Hvad angår den særskilte sukkerbetaling, der blev indført ved forordning nr. 319/2006, er dens formål, som det fremgår af anden og niende betragtning til forordningen, at kompensere for de indtægtstab, der er en følge af reformen af den fælles markedsordning for sukker hos sukkerroe- og cikorieavlerne i de nye medlemsstater, som siden tiltrædelsen har nydt godt af prisstøtte inden for rammerne af denne fælles markedsordning. På denne baggrund må artikel 143ba, og artikel 126 i forordning nr. 73/2009 anses for at have til formål at støtte de landbrugere, der har nydt godt af sukkermarkedets støtteforanstaltninger inden den reform, der blev foretaget i 2006.

33

Det fremgår endvidere af syvende betragtning til forordning nr. 319/2006, at den individuelle indkomststøtte bør beregnes på basis af den støtte, som landbrugeren har modtaget inden for rammerne af den fælles markedsordning for sukker i et eller flere produktionsår, der fastlægges af medlemsstaterne.

34

I denne forbindelse anføres i artikel 143ba, stk. 1, i forordning nr. 1782/2003 udtrykkeligt produktionsårene 2004/2005, 2005/2006 og 2006/2007 som de perioder, blandt hvilke medlemsstaterne kan vælge ved fastlæggelsen af referenceperioden for tildeling af den særskilte sukkerbetaling. Som Europa-Kommissionen med rette har gjort gældende i sine indlæg, skulle denne repræsentative periode endvidere endeligt være fastsat af den pågældende medlemsstat inden den 30. april 2006.

35

Det skal i denne forbindelse fastslås, at de pågældende produktionsår er repræsentative for en periode, hvorunder landbrugerne nød godt af den institutionelle støttepris for EF-sukker.

36

Endelig for så vidt angår den sammenhæng, som artikel 126 i forordning nr. 73/2009 indgår i, skal det fastslås, at det fremgår klart af bilag I til forordning nr. 1782/2003 og nr. 73/2009, at den særskilte sukkerbetaling er en indkomststøtte, der er bestemt til landbrugere fra de nye medlemsstater, som tildeles som en »afkoblet betaling«. Henset til det formål, der er nævnt i denne doms præmis 30, skal sådanne betalinger forstås som betalinger, hvis størrelse er uafhængig af landbrugerens faktiske produktion. Dette er netop tilfældet, når størrelsen af den særskilte sukkerbetaling beregnes på grundlag af produktion i en given historisk periode eller på grundlag af arealer med dyrkning af sukkerroer til sukkerproduktion i en sådan periode.

37

På denne baggrund skal artikel 126, stk. 1, i forordning nr. 73/2009 ikke fortolkes således, at den med hensyn til tildeling af den særskilte sukkerbetaling omfatter en repræsentativ periode, der ikke er et af de produktionsår, der er opregnet i artikel 143ba, stk. 1, i forordning nr. 1782/2003, og som skulle vælges endeligt af den pågældende medlemsstat inden den 30. april 2006 i henhold til denne bestemmelse.

38

Henset til det ovenstående skal de forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 126, stk. 1, i forordning nr. 73/2009 skal fortolkes således, at begrebet »kriterier, som de pågældende medlemsstater har vedtaget i 2006 og 2007« omfatter det produktionsår, som disse medlemsstater skulle vælge inden den 30. april 2006 som repræsentativ periode for tildeling af særskilt sukkerbetaling i henhold til artikel 143ba, stk. 1, i forordning nr. 1782/2003.

39

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Niende Afdeling) for ret:

Artikel 126, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 skal fortolkes således, at begrebet »kriterier, som de pågældende medlemsstater har vedtaget i 2006 og 2007« omfatter det produktionsår, som disse medlemsstater skulle vælge inden den 30. april 2006 som repræsentativ periode for tildeling af særskilt sukkerbetaling i henhold til artikel 143ba, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 319/2006 af 20. februar 2006, Rådets forordning (EF) nr. 2011/2006 af 19. december 2006 og Rådets forordning (EF) nr. 2012/2006 af 19. december 2006.