Sag C-527/13
Lourdes Cachaldora Fernández
mod
Instituto Nacional de la Seguridad Social (INSS)
og
Tesorería General de la Seguridad Social (TGSS)
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Superior de Justicia de Galicia)
»Præjudiciel forelæggelse — mandlige og kvindelige arbejdstagere — ligebehandling med hensyn til social sikring — direktiv 79/7/EØF — artikel 4 — direktiv 97/81/EF — rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS — beregning af ydelser — system for udfyldning af lakuner i indbetalingen af bidrag — deltidsansatte og fuldtidsansatte«
Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 14. april 2015
Socialpolitik – ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring – direktiv 79/7 – nationale retsforskrifter, der fastsætter, at de lakuner i indbetalingen af bidrag, som er omfattet af den referenceperiode, der ligger til grund for beregningen af en bidragspligtig pension ved varig uarbejdsdygtighed, efter en periode med deltidsansættelse, skal udfyldes på grundlag af de til enhver tid gældende mindstebaser for bidrag – ingen tilsvarende reduktion for de lakuner, der ligger efter en periode med fuldtidsansættelse – ingen forskelsbehandling – tilladelse til en sådan retsforskrift
(Rådets direktiv 79/7, art. 4, stk. 1)
Socialpolitik – rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse indgået af Unice, CEEP og EFS – direktiv 97/81 – anvendelsesområde – ansættelsesvilkår – begreb – vilkår vedrørende pensioner, der følger af en lovbestemt social sikringsordning – ikke omfattet – hindring af juridisk art, der kan begrænse mulighederne for deltidsarbejde – begreb
[Rådets direktiv 97/81, som ændret ved direktiv 98/23, bilag, § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, litra a)]
Artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for nationale retsforskrifter, der fastsætter, at de lakuner i indbetalingen af bidrag, som er omfattet af den referenceperiode, der ligger til grund for beregningen af en bidragspligtig pension ved varig uarbejdsdygtighed, efter en periode med deltidsansættelse, skal udfyldes på grundlag af de til enhver tid gældende mindstebaser for bidrag ved anvendelse af deltidskoefficienten for det pågældende ansættelsesforhold, selv om der, såfremt disse lakuner ligger efter en periode med fuldtidsansættelse, ikke er fastsat nogen reduktion.
En sådan retsforskrift kan ikke anses for i overvejende grad at stille en bestemt gruppe af arbejdstagere ugunstigt, i det foreliggende tilfælde deltidsansatte og især kvinder. Den kan således ikke betegnes som en foranstaltning med indirekte forskelsbehandling som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7.
(jf. præmis 33 og 34 samt domskonkl. 1)
Rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indeholdt i bilaget til direktiv 97/81 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS, som ændret ved direktiv 98/23, skal fortolkes således, at en medlemsstats retsforskrifter ikke henhører under rammeaftalens anvendelsesområde, når disse fastsætter, at de lakuner i indbetalingen af bidrag, som er omfattet af den referenceperiode, der ligger til grund for beregningen af en bidragspligtig pension ved varig uarbejdsdygtighed, efter en periode med deltidsansættelse, skal udfyldes på grundlag af de til enhver tid gældende mindstebaser for bidrag ved anvendelse af deltidskoefficienten for det pågældende ansættelsesforhold, selv om der, såfremt disse lakuner ligger efter en periode med fuldtidsansættelse, ikke er fastsat nogen reduktion.
Denne pension udgør nemlig en lovbestemt social sikringspension, der ikke kan anses for at udgøre et ansættelsesvilkår. Den henhører dermed ikke under rammeaftalens anvendelsesområde.
Desuden ville en fortolkning af udtrykket »hindringer af juridisk art« i rammeaftalens § 5, stk. 1, litra a), hvorefter medlemsstaterne ville være forpligtet til uden for området for ansættelsesvilkår at træffe de foranstaltninger, der er knyttet til en sådan pension, pålægge medlemsstaterne forpligtelser på det generelle socialpolitiske område med hensyn til foranstaltninger, der ikke henhører under rammeaftalens anvendelsesområde.
Endvidere kan sådanne nationale retsforskrifter ikke anses for en hindring af juridisk art, der kan begrænse mulighederne for deltidsarbejde, under hensyn til den tilfældige karakter af deres indvirkning på deltidsansatte. Disse retsforskrifter berører nemlig ikke alle deltidsansatte, men alene de arbejdstagere, hos hvem der forefindes en lakune i indbetalingen af bidrag umiddelbart efter en periode som deltidsansat. Desuden stiller denne bestemmelse de arbejdstagere, der, selv om de har været deltidsansat i en væsentlig del af deres arbejdsliv, var fuldtidsansat umiddelbart forud for afbrydelsen af betalingen af bidrag, mere gunstigt.
(jf. præmis 38-41 og domskonkl. 2)
1. Socialpolitik – ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring – direktiv 79/7 – nationale retsforskrifter, der fastsætter, at de lakuner i indbetalingen af bidrag, som er omfattet af den referenceperiode, der ligger til grund for beregningen af en bidragspligtig pension ved varig uarbejdsdygtighed, efter en periode med deltidsansættelse, skal udfyldes på grundlag af de til enhver tid gældende mindstebaser for bidrag – ingen tilsvarende reduktion for de lakuner, der ligger efter en periode med fuldtidsansættelse – ingen forskelsbehandling – tilladelse til en sådan retsforskrift
(Rådets direktiv 79/7, art. 4, stk. 1)
2. Socialpolitik – rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse indgået af Unice, CEEP og EFS – direktiv 97/81 – anvendelsesområde – ansættelsesvilkår – begreb – vilkår vedrørende pensioner, der følger af en lovbestemt social sikringsordning – ikke omfattet – hindring af juridisk art, der kan begrænse mulighederne for deltidsarbejde – begreb
[Rådets direktiv 97/81, som ændret ved direktiv 98/23, bilag, § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, litra a)]
1. Artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for nationale retsforskrifter, der fastsætter, at de lakuner i indbetalingen af bidrag, som er omfattet af den referenceperiode, der ligger til grund for beregningen af en bidragspligtig pension ved varig uarbejdsdygtighed, efter en periode med deltidsansættelse, skal udfyldes på grundlag af de til enhver tid gældende mindstebaser for bidrag ved anvendelse af deltidskoefficienten for det pågældende ansættelsesforhold, selv om der, såfremt disse lakuner ligger efter en periode med fuldtidsansættelse, ikke er fastsat nogen reduktion.
En sådan retsforskrift kan ikke anses for i overvejende grad at stille en bestemt gruppe af arbejdstagere ugunstigt, i det foreliggende tilfælde deltidsansatte og især kvinder. Den kan således ikke betegnes som en foranstaltning med indirekte forskelsbehandling som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7.
(jf. præmis 33 og 34 samt domskonkl. 1)
2. Rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indeholdt i bilaget til direktiv 97/81 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS, som ændret ved direktiv 98/23, skal fortolkes således, at en medlemsstats retsforskrifter ikke henhører under rammeaftalens anvendelsesområde, når disse fastsætter, at de lakuner i indbetalingen af bidrag, som er omfattet af den referenceperiode, der ligger til grund for beregningen af en bidragspligtig pension ved varig uarbejdsdygtighed, efter en periode med deltidsansættelse, skal udfyldes på grundlag af de til enhver tid gældende mindstebaser for bidrag ved anvendelse af deltidskoefficienten for det pågældende ansættelsesforhold, selv om der, såfremt disse lakuner ligger efter en periode med fuldtidsansættelse, ikke er fastsat nogen reduktion.
Denne pension udgør nemlig en lovbestemt social sikringspension, der ikke kan anses for at udgøre et ansættelsesvilkår. Den henhører dermed ikke under rammeaftalens anvendelsesområde.
Desuden ville en fortolkning af udtrykket »hindringer af juridisk art« i rammeaftalens § 5, stk. 1, litra a), hvorefter medlemsstaterne ville være forpligtet til uden for området for ansættelsesvilkår at træffe de foranstaltninger, der er knyttet til en sådan pension, pålægge medlemsstaterne forpligtelser på det generelle socialpolitiske område med hensyn til foranstaltninger, der ikke henhører under rammeaftalens anvendelsesområde.
Endvidere kan sådanne nationale retsforskrifter ikke anses for en hindring af juridisk art, der kan begrænse mulighederne for deltidsarbejde, under hensyn til den tilfældige karakter af deres indvirkning på deltidsansatte. Disse retsforskrifter berører nemlig ikke alle deltidsansatte, men alene de arbejdstagere, hos hvem der forefindes en lakune i indbetalingen af bidrag umiddelbart efter en periode som deltidsansat. Desuden stiller denne bestemmelse de arbejdstagere, der, selv om de har været deltidsansat i en væsentlig del af deres arbejdsliv, var fuldtidsansat umiddelbart forud for afbrydelsen af betalingen af bidrag, mere gunstigt.
(jf. præmis 38-41 og domskonkl. 2)