Sag C-517/13

Proximus SA

mod

Province de Namur

(anmodning om præjudiciel afgørelse

indgivet af Tribunal de première instance de Namur)

»Præjudiciel forelæggelse — elektroniske kommunikationsnet og -tjenester — direktiv 97/13/EF — artikel 4 og 11 — direktiv 2002/20/EF — artikel 6 — vilkår knyttet til den generelle tilladelse og brugsretten til radiofrekvenser og numre samt særlige forpligtelser — artikel 13 — afgifter for tilladelser til installation af faciliteter — anvendelsesområde — lovgivning i en provins — afgift på master og/eller sende- og modtageenheder til mobiltelefonnettet«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 17. december 2015

Tilnærmelse af lovgivningerne — telekommunikation — elektroniske kommunikationsnet og -tjenester — tilladelse — direktiv 2002/20 — afgifter for brugsret og for tilladelser til installation af faciliteter — begreb — afgift på brug af master og/eller sende- og modtageenheder til mobiltelefonnettet — ikke omfattet

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20, art. 6 og 13)

Artikel 6 og 13 i direktiv 2002/20 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at en afgift pålægges en fysisk eller juridisk person, som gør brug af en mast og/eller en sende- og modtageenhed til mobiltelefonnettet.

Selv om en sådan afgift pålægges den fysiske eller juridiske person, der gør brug af en mast og/eller en sende- og modtageenhed til mobiltelefonnettet, som udgør fysisk infrastruktur, der muliggør udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, forekommer den nævnte afgift således ikke at besidde kendetegnene for en afgift, som pålægges virksomheder, der udbyder elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, som en modydelse for retten til at installere faciliteter.

(jf. præmis 35 og 36 samt domskonkl.)