Sag C-441/13
Pez Hejduk
mod
EnergieAgentur.NRW GmbH
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Handelsgericht Wien)
»Præjudiciel forelæggelse — forordning (EF) nr. 44/2001 — artikel 5, nr. 3) — specielle kompetenceregler i sager om erstatning uden for kontrakt — ophavsret — ikke-fysisk indhold — offentliggørelse på websted — fastlæggelse af stedet for skadetilføjelsen — kriterier«
Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 22. januar 2015
Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – specielle kompetenceregler – kompetence i sager om erstatning uden for kontrakt – stedet for skadens indtræden og stedet for den skadevoldende begivenhed
[Rådets forordning nr. 44/2001, art. 5, nr. 3)]
Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – specielle kompetenceregler – kompetence i sager om erstatning uden for kontrakt – påstået krænkelse af ophavsret og beslægtede rettigheder ved offentliggørelse af beskyttede fotografier på et websted – kompetence for retterne i den medlemsstat, på hvis område skaden er indtrådt – rækkevidde
[Rådets forordning nr. 44/2001, art. 5, nr. 3)]
Udtrykket »det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå«, som er indeholdt i artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, omfatter både stedet for skadens indtræden og stedet for den skadevoldende begivenhed, der ligger til grund for denne skade, således at sagsøgte efter sagsøgerens valg kan sagsøges ved retten på det ene eller det andet af disse to steder. Idet identifikationen af et af disse tilknytningspunkter skal gøre det muligt at etablere kompetence for den ret, der objektivt set er bedst egnet til at bedømme, om betingelserne for statuering af ansvar for den sagsøgte person er opfyldt, følger det heraf, at det kun kan være den ret, inden for hvis jurisdiktion tilknytningspunktet befinder sig, der gyldigt kan træffe afgørelse i sagen.
(jf. præmis 18 og 20)
Artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at i tilfælde af en påstået krænkelse af ophavsret og beslægtede rettigheder, der er sikret af den medlemsstat, hvor den ret, ved hvilken sagen er anlagt, er beliggende, er denne ret i medfør af det sted, hvor skaden er indtrådt, kompetent til at træffe afgørelse i en sag om erstatning for krænkelsen af disse rettigheder ved offentliggørelsen af beskyttede fotografier på et websted, der er tilgængeligt i dennes retskreds. Som følge af territorialprincippet er denne ret kun kompetent til at træffe afgørelse om den skade, der er forvoldt på den medlemsstats område, hvor retten er beliggende.
Skadens indtræden og/eller risikoen for denne indtræden følger nemlig af, at de fotografier, som ophavsretten og de beslægtede rettigheder knytter sig til, via det nævnte websted er tilgængelige i den medlemsstat, hvor den ret, ved hvilken sagen er anlagt, er beliggende. I denne henseende er det uden betydning, at dette websted ikke er rettet mod den medlemsstat, hvor den ret, ved hvilken sagen er anlagt, er beliggende.
(jf. præmis 33, 34, 36 og 38 samt domskonkl.)
Sag C-441/13
Pez Hejduk
mod
EnergieAgentur.NRW GmbH
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Handelsgericht Wien)
»Præjudiciel forelæggelse — forordning (EF) nr. 44/2001 — artikel 5, nr. 3) — specielle kompetenceregler i sager om erstatning uden for kontrakt — ophavsret — ikke-fysisk indhold — offentliggørelse på websted — fastlæggelse af stedet for skadetilføjelsen — kriterier«
Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 22. januar 2015
Retligt samarbejde i civile sager — retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område — forordning nr. 44/2001 — specielle kompetenceregler — kompetence i sager om erstatning uden for kontrakt — stedet for skadens indtræden og stedet for den skadevoldende begivenhed
[Rådets forordning nr. 44/2001, art. 5, nr. 3)]
Retligt samarbejde i civile sager — retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område — forordning nr. 44/2001 — specielle kompetenceregler — kompetence i sager om erstatning uden for kontrakt — påstået krænkelse af ophavsret og beslægtede rettigheder ved offentliggørelse af beskyttede fotografier på et websted — kompetence for retterne i den medlemsstat, på hvis område skaden er indtrådt — rækkevidde