Sag C-433/13

Europa-Kommissionen

mod

Den Slovakiske Republik

»Traktatbrud — forordning (EF) nr. 883/2004 — artikel 7 — artikel 21 — ydelse ved sygdom — plejegodtgørelse, godtgørelse til assistance og godtgørelse som kompensation for meromkostninger — bopælsbestemmelse«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 16. september 2015

1. Traktatbrudssøgsmål – administrativ procedure – formål – afgrænsning af sagens genstand

   (Art. 258 TEUF)

2. Traktatbrudssøgsmål – administrativ procedure – begrundet udtalelse, der ikke tager hensyn til de bemærkninger, der blev fremført i besvarelsen af åbningsskrivelsen – ingen betydning for søgsmålets realitetsbehandling

   (Art. 258 TEUF)

3. Traktatbrudssøgsmål – administrativ procedure – medlemsstatens forpligtelse til at anføre alle anbringender til sit forsvar – foreligger ikke

   (Art. 258 TEUF)

4. Traktatbrudssøgsmål – bevis for traktatbruddet – Kommissionens bevisbyrde – formodninger – afvisning fra realitetsbehandling – vurdering af rækkevidden af de omtvistede bestemmelser – hensyntagen til den omhandlede medlemsstats retters fortolkning

   (Art. 258 TEUF)

5. Social sikring – vandrende arbejdstagere – Unionens retsregler – materielt anvendelsesområde – ydelser, som er omfattet, og ydelser, som ikke er omfattet af anvendelsesområdet – sondringskriterier

   (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004, art. 3, stk. 1)

6. Social sikring – vandrende arbejdstagere – Unions retsregler – materielt anvendelsesområde – ydelser ved sygdom – begreb – plejegodtgørelse, godtgørelse til assistance og godtgørelse som kompensation for meromkostninger, der kan tilkendes en alvorligt handicappet person – nationale myndigheders skønsmargen – ikke omfattet

   (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004, art. 3, stk. 1)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 39 og 40)

2.  I forbindelse med et traktatbrudssøgsmål påhviler det principielt Kommissionen i den begrundede udtalelse at redegøre for sin stillingtagen til de bemærkninger, som medlemsstaten har fremsat i svaret på åbningsskrivelsen.

   Den omstændighed, at Kommissionen alene kort eller slet ikke har besvaret den berørte medlemsstats argumenter med henblik på at godtgøre, at de omhandlede ydelser henhørte under en nærmere bestemt bestemmelse, er imidlertid uden betydning for afgrænsningen af tvistens genstand, og den har hverken betydet, at medlemsstaten var ude af stand til at bringe det hævdede traktatbrud til ophør, eller skadet dens ret til forsvar, idet Kommissionen ved sin analyse både i åbningsskrivelsen og i den begrundede udtalelse har udelukket anvendeligheden af den nævnte bestemmelse.

   (jf. præmis 41-43)

3.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 46)

4.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 68 og 81)

5.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 70 og 71)

6.  En ydelse kan anses for en social sikringsydelse, såfremt den tildeles modtagerne uden nogen form for individuel eller skønsmæssig bedømmelse af personlige behov, men efter lovbestemte kriterier og forudsat, at den vedrører én af de risici, der udtrykkeligt er anført i artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

   Plejegodtgørelser, godtgørelser til assistance og godtgørelser som kompensation for meromkostninger udgør ikke sociale sikringsydelser som omhandlet i den nævnte forordning, idet disse godtgørelser kan tilkendes, når en alvorligt handicappet person efter en sammensat sagkyndig vurdering, der er udarbejdet på grundlag af en lægesagkyndig vurdering og en socialsagkyndig vurdering, erklæres at have behov for personlig assistance, en kompensation for meromkostninger eller pleje, og idet tilkendelsen af dem ikke udgør en rettighed, henset til at den kompetente myndighed råder over en skønsmargen for så vidt angår tilkendelsen af dem.

   Eksistensen af en sådan skønsbeføjelse, der ikke må udøves vilkårligt, og som skal være rimelig, gør det ikke muligt at antage, at de omhandlede ydelser tilkendes modtagerne uden nogen form for individuel og skønsmæssig vurdering af deres personlige behov på grundlag af lovbestemte kriterier, selv om den lægesagkyndige og den socialsagkyndige vurdering samt den sammensatte sagkyndige vurdering, inden for rammerne af hvilken der fremsættes forslag til, hvilken type godtgørelse der skal tilkendes som kompensation, udarbejdes på grundlag af objektive og lovbestemte kriterier.

   (jf. præmis 71, 74, 78-80, 82 og 83)