Sag C-419/13

Art & Allposters International BV

mod

Stichting Pictoright

(anmodning om præjudiciel afgørelse

indgivet af Hoge Raad der Nederlanden)

»Præjudiciel forelæggelse — immaterialrettigheder — ophavsret og beslægtede rettigheder — direktiv 2001/29/EF — artikel 4 — retten til spredning — udtømningsprincippet — begrebet »genstand« — overførsel på lærred af billedet af et beskyttet værk fra en plakat — ændring af medium — påvirkning af udtømningen«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 22. januar 2015

  1. Præjudicielle spørgsmål – domstolens kompetence – fortolkning af national ret – ikke omfattet

    (Art. 267 TEUF)

  2. Tilnærmelse af lovgivningerne – ophavsret og beslægtede rettigheder – direktiv 2001/29 – harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet – retten til spredning – spredningsretten udtømmes ved det første salg eller første anden overdragelse af ejendomsretten inden for Unionen af indehaveren selv eller med indehaverens samtykke – markedsføring i Unionen af et værk efter ændring af medium uden indehaverens samtykke – reglen om udtømning finder ikke anvendelse

    [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29, 28. betragtning og art. 2, litra a), og art. 4, stk. 2]

  1.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 22)

  2.  Artikel 4, stk. 2, i direktiv 2001/29 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet skal fortolkes således, at reglen om udtømning af spredningsretten ikke finder anvendelse i en situation, hvor en reproduktion af et beskyttet værk efter at have været markedsført i Den Europæiske Union med samtykke fra indehaveren af ophavsretten har været genstand for en udskiftning af sit medium, såsom overførslen på et lærred af denne reproduktion på en plakat, og på ny bringes i omsætning i sin nye form.

    Ved at anvende udtrykkene »fysisk gode« og »den pågældende genstand« i 28. betragtning og i artikel 4, stk. 2, i direktiv 2001/29 ville EU-lovgiver nemlig overlade ophavsmændene kontrollen over den første markedsføring i Unionen af enhver rørlig genstand, der legemliggør deres intellektuelle frembringelse. I denne henseende har en ændring af et værks medium, såsom en overførsel på lærred af billedet af et kunstværk på en plakat, den følge, at der skabes en ny genstand, der legemliggør det beskyttede værks billede, mens plakaten som sådan ophører med at eksistere. En sådan ændring af eksemplaret af det beskyttede værk, der gør værket mere lig originalen, er af en sådan art, at det faktisk kan udgøre en ny reproduktion af dette værk i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 2, litra a), i direktiv 2001/29, som er omfattet af ophavsmandens eneret og kræver vedkommendes tilladelse.

    Den omstændighed, at blækket bevares i forbindelse med overførslen, påvirker desuden ikke konklusionen, hvorefter billedets medium er blevet ændret. Det afgørende er spørgsmålet om, hvorvidt den ændrede genstand, vurderet i sin helhed, i sig selv fysisk er den genstand, der blev bragt i omsætning med samtykke fra indehaveren af ophavsretten. Samtykket fra indehaveren af ophavsretten vedrører derfor ikke spredningen af en gestand, der legemliggør vedkommendes værk, såfremt denne genstand er blevet ændret efter den første markedsføring på en sådan måde, at den udgør en ny reproduktion af dette værk. I et sådant tilfælde er retten til spredning af en sådan genstand ikke udtømt som følge af det første salg eller den første overdragelse af ejendomsretten af denne nye genstand med rettighedshaverens samtykke.

    (jf. præmis 37, 42, 43, 45, 46 og 49 samt domskonkl.)


Sag C-419/13

Art & Allposters International BV

mod

Stichting Pictoright

(anmodning om præjudiciel afgørelse

indgivet af Hoge Raad der Nederlanden)

»Præjudiciel forelæggelse — immaterialrettigheder — ophavsret og beslægtede rettigheder — direktiv 2001/29/EF — artikel 4 — retten til spredning — udtømningsprincippet — begrebet »genstand« — overførsel på lærred af billedet af et beskyttet værk fra en plakat — ændring af medium — påvirkning af udtømningen«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 22. januar 2015

  1. Præjudicielle spørgsmål — domstolens kompetence — fortolkning af national ret — ikke omfattet

    (Art. 267 TEUF)

  2. Tilnærmelse af lovgivningerne — ophavsret og beslægtede rettigheder — direktiv 2001/29 — harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet — retten til spredning — spredningsretten udtømmes ved det første salg eller første anden overdragelse af ejendomsretten inden for Unionen af indehaveren selv eller med indehaverens samtykke — markedsføring i Unionen af et værk efter ændring af medium uden indehaverens samtykke — reglen om udtømning finder ikke anvendelse

    [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29, 28. betragtning og art. 2, litra a), og art. 4, stk. 2]

  1.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 22)

  2.  Artikel 4, stk. 2, i direktiv 2001/29 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet skal fortolkes således, at reglen om udtømning af spredningsretten ikke finder anvendelse i en situation, hvor en reproduktion af et beskyttet værk efter at have været markedsført i Den Europæiske Union med samtykke fra indehaveren af ophavsretten har været genstand for en udskiftning af sit medium, såsom overførslen på et lærred af denne reproduktion på en plakat, og på ny bringes i omsætning i sin nye form.

    Ved at anvende udtrykkene »fysisk gode« og »den pågældende genstand« i 28. betragtning og i artikel 4, stk. 2, i direktiv 2001/29 ville EU-lovgiver nemlig overlade ophavsmændene kontrollen over den første markedsføring i Unionen af enhver rørlig genstand, der legemliggør deres intellektuelle frembringelse. I denne henseende har en ændring af et værks medium, såsom en overførsel på lærred af billedet af et kunstværk på en plakat, den følge, at der skabes en ny genstand, der legemliggør det beskyttede værks billede, mens plakaten som sådan ophører med at eksistere. En sådan ændring af eksemplaret af det beskyttede værk, der gør værket mere lig originalen, er af en sådan art, at det faktisk kan udgøre en ny reproduktion af dette værk i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 2, litra a), i direktiv 2001/29, som er omfattet af ophavsmandens eneret og kræver vedkommendes tilladelse.

    Den omstændighed, at blækket bevares i forbindelse med overførslen, påvirker desuden ikke konklusionen, hvorefter billedets medium er blevet ændret. Det afgørende er spørgsmålet om, hvorvidt den ændrede genstand, vurderet i sin helhed, i sig selv fysisk er den genstand, der blev bragt i omsætning med samtykke fra indehaveren af ophavsretten. Samtykket fra indehaveren af ophavsretten vedrører derfor ikke spredningen af en gestand, der legemliggør vedkommendes værk, såfremt denne genstand er blevet ændret efter den første markedsføring på en sådan måde, at den udgør en ny reproduktion af dette værk. I et sådant tilfælde er retten til spredning af en sådan genstand ikke udtømt som følge af det første salg eller den første overdragelse af ejendomsretten af denne nye genstand med rettighedshaverens samtykke.

    (jf. præmis 37, 42, 43, 45, 46 og 49 samt domskonkl.)