1

Europa-Kommissionen har med stævningen nedlagt påstand om, at Domstolen fastslår, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til bestemmelserne i artikel 3 og 4 i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135, s. 40, herefter »direktivet«), idet det ikke har sikret opsamling og rensning af byspildevand fra 57 små byområder med mellem 2000 og 10 000 personækvivalenter (herefter »PE«).

2

Følgende fremgår af tredje og ottende betragtning til direktivet:

»[...] for at forebygge negative påvirkninger af miljøet som følge af udledning af utilstrækkeligt renset byspildevand er der et generelt behov for sekundær rensning af byspildevand

[...]

[...] der er behov for overvågning af rensningsanlæg, vandrecipienter og bortskaffelsen af slam for at sikre, at miljøet beskyttes mod negativ påvirkning fra spildevandsudledning«.

3

Direktivets artikel 1 bestemmer:

»Dette direktiv vedrører opsamling, rensning og udledning af byspildevand samt rensning og udledning af spildevand fra visse industrisektorer.

Formålet med direktivet er at beskytte miljøet mod negative påvirkninger fra ovennævnte spildevandsudledninger.«

4

Direktivets artikel 2 fastsætter:

»I dette direktiv forstås ved:

[...]

[...]«

5

Direktivets artikel 3 har følgende ordlyd:

»1.   Medlemsstaterne skal sikre, at alle byområder bliver forsynet med kloaknet til opsamling af byspildevand

[...]

[...]

Hvor det ikke er velbegrundet at etablere et kloaknet, enten fordi det ikke vil gavne miljøet, eller fordi det vil medføre urimelige udgifter, anvendes der individuelle systemer eller andre egnede systemer, som sikrer samme miljøbeskyttelsesniveau.

2.   De i stk. 1 omhandlede kloaknet skal opfylde kravene i bilag I, litra A. […]«

6

Direktivets artikel 4 fastsætter:

»1.   Medlemsstaterne skal sikre, at byspildevand, der tilledes kloaknet, før udledningen underkastes sekundær rensning eller en tilsvarende rensning efter følgende plan:

[...]

[...]

3.   De i stk. 1 og 2 omhandlede udledninger fra rensningsanlæg for byspildevand skal opfylde de relevante krav i bilag I, litra B. […]

4.   Mængden udtrykt i PE skal beregnes på grundlag af den maksimale gennemsnitlige ugentlige mængde, der tilledes rensningsanlægget i løbet af året, bortset fra, hvad der skyldes usædvanlige omstændigheder som f.eks. kraftige regnskyl.«

7

Direktivets artikel 15, stk. 1, bestemmer:

»De ansvarlige myndigheder eller relevante organer skal overvåge

[...]«

8

Bilag I til direktivet med overskriften »Krav gældende for byspildevand« har følgende ordlyd:

»A. Kloaknet [...]

Ved anlæggelsen af kloaknet skal der tages hensyn til kravene til spildevandsrensning.

Kloaknet skal projekteres, etableres og vedligeholdes i overensstemmelse med den mest avancerede tekniske viden – dog uden at det medfører urimelige udgifter – navnlig med hensyn til:

B. Udledning fra rensningsanlæg for byspildevand til vandrecipienter […]

[...]

D. Referencemetoder til brug ved kontrol med og evaluering af resultater

[...]«

9

Overskrifterne til litra A og B i bilag I til direktivet henviser til en fodnote med følgende ordlyd:

»Eftersom det i praksis er umuligt at etablere kloaknet og rensningsanlæg på en sådan måde, at alt spildevand kan renses under forhold som f.eks. usædvanlige, kraftige regnskyl, skal medlemsstaterne træffe afgørelse om foranstaltninger til begrænsning af forureningen som følge af overløb efter voldsomt uvejr. Sådanne foranstaltninger kunne baseres på fortyndingshastighed, rensningskapacitet i forhold til tørtvejrsafstrømningen eller kunne fastsætte et bestemt acceptabelt antal overløb pr. år.«

10

Tabel 1 i dette bilag I har overskriften »Krav gældende for udledninger fra rensningsanlæg for byspildevand i henhold til direktivets artikel 4 og 5«. Tabellen fremstår som følger:

11

Det er ifølge overskriften til denne tabel 1 fastsat, at »[k]oncentrationen eller den procentvise nedbringelse skal anvendes«.

12

Overskriften til tredje søjle i denne tabel 1 henviser til en fodnote, der specificerer:

»Nedbringelse i forhold til mængden i det tilledte spildevand«.

13

Overskriften til anden linje i samme tabel 1 henviser til en fodnote med følgende ordlyd:

»Denne parameter kan erstattes af en anden parameter: total organisk kulstof i vandet (TOC) eller totalt iltforbrug (TOD), hvis der kan fastslås en sammenhæng mellem BOD5 og erstatningsparameteren«.

14

Det fremgår af tabel 1 i bilag I til direktivet, at »[b]iokemisk iltforbrug (BOD5 ved 20 °C) uden nitrifikation« i udledninger fra rensningsanlæg for byspildevand, der er underlagt kravene i direktivets artikel 4 og 5, skal opfylde en betingelse om en maksimal koncentration på 25 mg/l ilt eller nedbringes med mindst 70% af værdierne ved indløbet til disse anlæg, og at det »kemiske iltforbrug (COD)« i disse udledninger ikke må overstige maksimalværdien for koncentration på 125 mg/l ilt eller skal nedbringes med 75% af værdierne ved indløbet til disse anlæg.

15

Ved skrivelse af 29. maj 2007 anmodede Kommissionen de belgiske myndigheder om oplysninger vedrørende overholdelsen af disses forpligtelse til opsamling og rensning af spildevand i henhold til direktivets artikel 3 og 4. Disse myndigheder besvarede anmodningen den 15. juli 2009. Det fremgik af undersøgelsen af denne besvarelse, at bestemmelserne i direktivets artikel 3 og 4 i et stort antal byområder med mellem 2000 og 10 000 PE, benævnt »små byområder«, ikke blev overholdt. Kommissionen fremsendte derfor den 25. november 2009 en åbningsskrivelse til Kongeriget Belgien.

16

Efter gennemgangen af de belgiske myndigheders besvarelse af åbningsskrivelsen ved skrivelser af henholdsvis den 29. januar og den 10. marts 2010 kunne Kommissionen konkludere, at bestemmelserne i direktivets artikel 3 og 4 i flere byområder fortsat ikke blev overholdt. Den fremsatte derfor den 28. april 2011 en begrundet udtalelse over for Kongeriget Belgien. Efter de belgiske myndigheders besvarelse af den begrundede udtalelse og efter udvekslingen af dokumenter konstaterede Kommissionen, at 57 byområder i såvel regionen Flandern som regionen Vallonien fortsat ikke overholdt direktivets bestemmelser, og besluttede derfor at anlægge nærværende søgsmål.

17

Kommissionen har under henvisning til præmis 25 i dom Kommissionen mod Spanien (C-219/05, EU:C:2007:223) gjort gældende, at direktivets artikel 3, stk. 1, pålægger en forpligtelse til opsamling, der i overensstemmelse med Domstolens praksis udgør en forpligtelse til et præcist resultat, der er formuleret klart og utvetydigt, med henblik på, at alt byspildevand fra byområder inden for den i direktivet fastsatte frist tilledes et kloaknet. Direktivets artikel 4, stk. 1, pålægger en forpligtelse til rensning, hvorefter medlemsstaterne skal sikre, at alt byspildevand, der tilledes kloaknet, som er etableret i henhold til direktivets artikel 3, før udledningen i vandrecipienter skal underkastes en sekundær rensning eller en tilsvarende rensning efter en fremgangsmåde, der gør det muligt at overholde kravene i tabel 1 i bilag I til direktivet.

18

Endvidere fremgår det af ottende betragtning til direktivet, at medlemsstaterne skal sikre, at rensningsanlæg overvåges efter en metode, der opfylder kravene i litra D i bilag I til direktivet. Ifølge Kommissionen er den omstændighed, at der eksisterer et rensningsanlæg, og at dets funktion er blevet konstateret ved en enkelt prøvetagning, hvis værdier overholder kravene i tabel 1 i bilag I til direktivet, således ikke tilstrækkelig til at godtgøre, at rensningen af byspildevand i det pågældende anlæg er i overensstemmelse med kravene i direktivets artikel 4. Det påhviler nemlig medlemsstaterne i overensstemmelse med kravene i litra D i bilag I til direktivet at sikre, at rensningsanlæggenes funktion kontrolleres ved at tage mindst 12 prøver i løbet af et år.

19

Kommissionen har gjort gældende, at direktivet ikke finder anvendelse på byområder med under 2000 PE, hvorfor en manglende opsamling af byspildevand i et byområde med under 2000 PE ikke i sig selv udgør en overtrædelse af direktivets artikel 3. Uanset den omstændighed, at direktivet kræver en opsamlingsgrad på 100%, har Kommissionen i forbindelse med udøvelsen af sin skønsbeføjelse vedrørende indledning af en traktatbrudsprocedure i det foreliggende tilfælde fundet, at en opsamlingsgrad på 98% var tilstrækkelig, dog under forudsætning af, at de resterende 2%, der ikke var opsamlet, ikke repræsenterer et byområde lig med eller over 2000 PE. Kommissionen har endvidere under henvisning til præmis 25 i dom Kommissionen mod Grækenland (C-440/06, EU:C:2007:642) anført, at henset til, at visse byområder ikke har systemer, der i overensstemmelse med kravene i direktivets artikel 3 gør det muligt at opsamle 98% af det byspildevand, de udleder, er forpligtelsen til at underkaste al udledning en sekundær rensning eller en tilsvarende rensning, som fastsat i direktivets artikel 4, stk. 1, så meget desto mere ikke opfyldt.

20

På grundlag af disse betragtninger har Kommissionen konstateret, at situationen i et byområde i regionen Flandern ikke overholder direktivets artikel 4, og at situationen i 56 byområder i regionen Vallonien ikke overholder dels direktivets artikel 4, dels dette direktivs artikel 3, sammenholdt med artikel 4.

21

Den belgiske regering har anfægtet Kommissionens argumentation, hvorefter foreneligheden af et rensningsanlægs funktion med direktivets artikel 4 skal vurderes i lyset af litra D i bilag I til direktivet. Der er nemlig ikke noget retsgrundlag, der pålægger en prøvetagningsperiode på et år, henset til, at direktivets artikel 4 ikke henviser til litra D i bilag I, men til dette bilags litra B, der ikke pålægger en forpligtelse til at udtage prøver i en periode på mindst et år efter rensningsanlæggets idriftsættelse, for at det omhandlede byområde kan anses for at have opfyldt direktivets artikel 4.

22

Den belgiske regering har bemærket, at det er direktivets artikel 15, der henviser til litra D i bilag I. Denne artikel er imidlertid ikke nævnt i stævningen og kan derfor ikke gøres til genstand for denne sag. Det må derfor konkluderes, at når et rensningsanlæg, der betjener et byområde, er blevet sat i drift, og når de første resultater af analyserne viser, at sammensætningen af spildevandet overholder reglerne i tabel 1 i bilag I til direktivet, er de forpligtelser, der følger af direktivet, opfyldt, jf. direktivets artikel 4 og bilag I, litra B, hertil.

23

Den belgiske regering har, idet den ikke har anfægtet, at Kommissionen har en skønsbeføjelse til at anse et byområde for ikke at opfylde kravene i direktivets artikel 3, når mindre end 98% af dets byspildevand opsamles, anført, at en sådan holdning er meget streng og uforholdsmæssig, og at den ikke overholder direktivets formål, for så vidt som miljørisikoen i det pågældende tilfælde er marginal eller ikke-eksisterende, og dette så meget desto mere som opsamlingsgraden af dette spildevand i de belgiske byområder samlet set er over 98%.

24

Den belgiske regering anerkender, at regionen Vallonien ikke har opfyldt alle de forpligtelser, der følger af direktivets artikel 3 og 4 inden for den i dette direktiv fastsatte frist, men har gjort gældende, at det var helt umuligt for denne region at overholde samtlige forpligtelser, henset til de problemer af materiel, teknisk og budgetmæssig karakter, som den var konfronteret med.

25

På baggrund af de oplysninger og de resultater, der er indeholdt i bilagene til svarskriftet indgivet af den belgiske regering, har Kommissionen afgrænset genstanden for søgsmålet til klagepunkterne vedrørende 48 byområder og ikke længere 57.

26

Det er således Kommissionens opfattelse, henset til de oplysninger, der er nævnt i ovenstående præmis, at opsamlingsgraden af byspildevand er under 98% i de 15 byområder Aywaille, Baelen, Blegny, Chastre, Grez-Doiceau, Jodoigne, Lasne, Obourg, Oreye, Orp, Raeren, Sart-Dames-Avelines, Soiron, Sombreffe og Yvoir-Anhée. Som følge heraf er forpligtelsen til opsamling, som fastsat i direktivets artikel 3 blevet tilsidesat, hvilket medfører, at forpligtelsen til rensning som fastsat i direktivets artikel 4 ligeledes er blevet tilsidesat.

27

For så vidt angår de 31 byområder Bassenge, Chaumont-Gistoux, Chièvres, Crisnée, Dalhem, Dinant, Écaussinnes, Estinnes, Feluy-Arquennes, Fexhe-Slins, Fosses-la-Ville, Godarville, Hannut, Havré, Jurbise, Le Rœulx, Leuze, Lillois-Witterzée, Profondeville, Rotheux-Neuville, Saint-Georges-sur-Meuse, Saint-Hubert, Sirault, Sprimont, Villers-la-Ville, Villers-Le-Bouillet, Virginal-Hennuyères, Walcourt, Welkenraedt, Wépion og Wiers er det godtgjort, at de ikke opfylder forpligtelsen til rensning i direktivets artikel 4, henset til, at disse byområder ikke råder over et rensningsanlæg.

28

For så vidt angår de to byområder Gaurain-Ramecroix og Hélécine gælder, at de, selv om de har rensningsanlæg, ikke opfylder kravene i direktivets artikel 4, idet udtagningen af 12 prøver som fastsat i denne artikel ikke blev foretaget i løbet af det første år af anlæggenes drift.

29

Disse 48 byområder er beliggende i regionen Vallonien.

30

Kommissionen har tilføjet, at det følger af fast retspraksis, at en medlemsstat ikke kan påberåbe sig praktiske eller administrative vanskeligheder som begrundelse for manglende overholdelse af forpligtelser og gennemførelsesfrister i et direktiv. Endvidere har Kommissionen bemærket dels, at EU-lovgiver, der var bevidst om omfanget af de infrastrukturarbejder, der skulle udføres med henblik på direktivets gennemførelse, gav medlemsstaterne en frist på 14 år, der udløb den 31. december 2005, og som var tilstrækkeligt lang til, at de kunne opfylde deres forpligtelser vedrørende byområder såsom de omhandlede, dels, at Kommissionen har anlagt søgsmålet i nærværende sag næsten 8 år efter udløbet af denne frist.

31

Det må indledningsvis konstateres, at direktivets artikel 3, stk. 1, pålægger en forpligtelse til et præcist resultat, der er formuleret klart og utvetydigt, med henblik på, at alt byspildevand fra byområder med mellem 2000 og 15 000 PE senest den 31. december 2005 tilledes et kloaknet for byspildevand (jf. analogt domme Kommissionen mod Spanien, EU:C:2007:223, præmis 25, og Kommissionen mod Grækenland, EU:C:2007:642, præmis 25).

32

Desuden er Kommissionen enekompetent til at afgøre, hvorvidt det må anses for formålstjenligt at indlede en traktatbrudsprocedure, og til at fastlægge, på grundlag af hvilken handlemåde eller undladelse fra den pågældende medlemsstats side denne procedure bør iværksættes (jf. i denne retning domme Kommissionen mod Tyskland, C-431/92, EU:C:1995:260, præmis 22, Kommissionen mod Tyskland, C-476/98, EU:C:2002:631, præmis 38, og Kommissionen mod Grækenland, C-394/02, EU:C:2005:336, præmis 28).

33

I det foreliggende tilfælde har Kommissionen således besluttet at indlede en traktatbrudsprocedure i overensstemmelse med dens generelle praksis på området for opsamling af byspildevand i byområder, hvorefter Kommissionen trods den omstændighed, at direktivet kræver en opsamlingsgrad på 100%, alene indleder en sådan procedure vedrørende de byområder, hvor opsamlingsgraden er under 98%, eller hvor den ikke-opsamlede rest på 2% repræsenterer 2000 PE eller derover.

34

På grundlag af disse betragtninger har Kommissionen, idet den delvist har frafaldet stævningens oprindelige påstand vedrørende visse byområder på baggrund af de oplysninger, som den belgiske regering har fremlagt, nedlagt endelig påstand om, at det fastslås, at de 15 byområder, der er anført i denne doms præmis 26, ikke har overholdt forpligtelsen til opsamling som fastsat i direktivets artikel 3.

35

Det er ubestridt, at disse 15 byområder er nævnt i den tabel, der fremgår af bilag 1 til den belgiske regerings svarskrift indgivet til Domstolen den 15. oktober 2013. Det oplyses i denne tabel, at de nævnte byområder på det pågældende tidspunkt ikke opfyldte kravene i direktivets artikel 3 således som afgrænset i det foreliggende tilfælde af Kommissionen.

36

Den belgiske regering har ikke påberåbt sig situationer som dem, der er omhandlet i direktivets artikel 3, stk. 1, sidste afsnit, der gør det muligt for medlemsstaterne at fravige de forpligtelser vedrørende etablering af et kloaknet, der følger af direktivets artikel 3.

37

Denne regering har imidlertid anført, at Kommissionens beslutning, som den fremgår af denne doms præmis 33, i det foreliggende tilfælde er for streng og uforholdsmæssig, for så vidt som de belgiske byområder samlet set sikrer en opsamlingsgrad af byspildevand på over 98%. Sundheds- og miljørisikoen er derfor meget begrænset.

38

Det skal i denne henseende bemærkes, at direktivets system er udformet omkring begrebet »byområde« som defineret i dettes artikel 2. Medlemsstaternes forpligtelser i henhold til direktivets artikel 3 og 4, der er omhandlet i det foreliggende tilfælde, vedrører således konkret byområderne og afhænger af disses størrelse. Den manglende overholdelse af direktivets krav skal derfor undersøges individuelt i forhold til hvert enkelt byområde.

39

Under alle omstændigheder er det fast retspraksis, at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger traktatbrud, skal vurderes på baggrund af forholdene i den berørte medlemsstat, som de var ved udløbet af fristen i den begrundede udtalelse (jf. domme Kommissionen mod Italien, C-525/03, EU:C:2005:648, præmis 14 og den deri nævnte retspraksis, og Kommissionen mod Irland, C-279/11, EU:C:2012:834, præmis 18 og den deri nævnte retspraksis).

40

I forbindelse med besvarelsen af de spørgsmål, som Domstolen stillede i retsmødet, har den belgiske regering anerkendt, at de 15 byområder, der er omfattet af Kommissionens klagepunkter, og som er nævnt i denne doms præmis 26, på tidspunktet for udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist, dvs. den 28. juni 2011, ikke opfyldte kravene til opsamling af byspildevand i henhold til direktivets artikel 3.

41

Herefter var forpligtelsen til at underkaste al udledning en sekundær rensning eller en tilsvarende rensning, som fastsat i direktivets artikel 4, stk. 1, ifølge Domstolens praksis ligeledes ikke opfyldt (jf. i denne retning dom Kommissionen mod Grækenland, EU:C:2007:642, præmis 25 og den deri nævnte retspraksis).

42

Følgelig må det konstateres, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til bestemmelserne i direktivets artikel 3 og 4, idet det ikke har sikret opsamling og rensning af byspildevand fra byområderne Aywaille, Baelen, Blegny, Chastre, Grez-Doiceau, Jodoigne, Lasne, Obourg, Oreye, Orp, Raeren, Sart-Dames-Avelines, Soiron, Sombreffe og Yvoir-Anhée.

43

Kommissionen har, idet den delvist har frafaldet stævningens oprindelige påstand vedrørende visse byområder på baggrund af de oplysninger, som den belgiske regering har fremlagt, nedlagt påstand om, at det fastslås, at de 31 byområder, der fremgår af denne doms præmis 27, ikke har opfyldt forpligtelsen til rensning af byspildevand i henhold til direktivets artikel 4.

44

Det er ubestridt, at disse 31 byområder er anført i tabellen i bilag 1 til den belgiske regerings svarskrift som nævnt ovenfor, hvori det oplyses, at disse byområder den 15. oktober 2013 ikke opfyldte kravene i henhold til direktivets artikel 4.

45

Under alle omstændigheder har den belgiske regering ikke bestridt, at disse 31 byområder ved udløbet af den frist, der var fastsat i den begrundede udtalelse, ikke rådede over driftsklare rensningsanlæg til byspildevand, og at kravene i henhold til direktivets artikel 4 dermed ikke var opfyldt.

46

For så vidt angår de to byområder, der er nævnt i denne doms præmis 28, må det konstateres, at disse på tidspunktet for Kommissionens indgivelse af stævningen rådede over rensningsanlæg, men at der i strid med det i direktivets bilag I, litra D, fastsatte ikke blev udtaget 12 prøver i løbet af det første år, de var i drift.

47

Kommissionen var følgelig af den opfattelse, at disse byområder endnu ikke opfyldte kravene i direktivets artikel 4, og opretholdt søgsmålet i forhold til dem. I retsmødet præciserede Kommissionen imidlertid, at den for så vidt angår disse to byområder ikke agtede at ændre den dato, fra hvilken tilsidesættelsen skulle vurderes.

48

Den belgiske regering har ikke bestridt, at de pågældende to byområder ved udløbet af fristen i den begrundede udtalelse ikke rådede over rensningsanlæg, og at de dermed ikke opfyldte kravene i direktivets artikel 4.

49

Det må følgelig konstateres, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til bestemmelserne i direktivets artikel 4, idet det ikke har sikret rensning af byspildevand i byområderne Bassenge, Chaumont-Gistoux, Chièvres, Crisnée, Dalhem, Dinant, Écaussinnes, Estinnes, Feluy-Arquennes, Fexhe-Slins, Fosses-la-Ville, Godarville, Hannut, Havré, Jurbise, Le Rœulx, Leuze, Lillois-Witterzee, Profondeville, Rotheux-Neuville, Saint-Georges-sur-Meuse, Saint-Hubert, Sirault, Sprimont, Villers la-Ville, Villers-le-Bouillet, Virginal-Hennuyères, Walcourt, Welkenraedt, Wépion, Wiers, Gaurain-Ramecroix og Hélécine.

50

Den belgiske regering har for så vidt angår forsinkelsen i udførelsen af de nødvendige arbejder med henblik på opsamling og sekundær rensning af byspildevand samt den deraf følgende tilsidesættelse af forpligtelserne i henhold til direktivets artikel 3 og 4 henvist til de problemer af materiel, teknisk og budgetmæssig karakter, som gjorde sig gældende i forhold til regionen Vallonien.

51

Det bemærkes, at EU-lovgiver, der var bevidst om omfanget af de infrastrukturarbejder, som anvendelsen af direktivet krævede, og de udgifter, der var forbundet med den fulde gennemførelse af dette, gav medlemsstaterne en frist på flere år, som i det foreliggende tilfælde udløb den 31. december 2005, med henblik på opfyldelsen af deres forpligtelser. Under alle omstændigheder kan en medlemsstat ifølge fast retspraksis ikke påberåbe sig vanskeligheder af national karakter for at begrunde en manglende overholdelse af de forpligtelser, der følger af EU-retten (jf. i denne retning domme Kommissionen mod Grækenland, C-407/09, EU:C:2011:196, præmis 36 og den deri nævnte retspraksis, og Kommissionen mod Irland, EU:C:2012:834, præmis 71).

52

Under hensyn til det ovenstående må det konstateres, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til bestemmelserne i direktivets artikel 3 og 4, idet det ikke har sikret opsamling og rensning af byspildevand i byområderne Aywaille, Baelen, Blegny, Chastre, Grez-Doiceau, Jodoigne, Lasne, Obourg, Oreye, Orp, Raeren, Sart-Dames-Avelines, Soiron, Sombreffe og Yvoir-Anhée og rensning af byspildevand i byområderne Bassenge, Chaumont-Gistoux, Chièvres, Crisnée, Dalhem, Dinant, Écaussinnes, Estinnes, Feluy-Arquennes, Fexhe-Slins, Fosses-la-Ville, Godarville, Hannut, Havré, Jurbise, Le Rœulx, Leuze, Lillois-Witterzée, Profondeville, Rotheux-Neuville, Saint-Georges-sur-Meuse, Saint-Hubert, Sirault, Sprimont, Villers-la-Ville, Villers-le-Bouillet, Virginal-Hennuyères, Walcourt, Welkenraedt, Wépion, Wiers, Gaurain-Ramecroix og Hélécine.

53

I henhold til procesreglementets artikel 138, stk. 1, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har nedlagt påstand om, at Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger, og Kongeriget Belgien har tabt sagen, bør det pålægges dette at betale sagens omkostninger.

På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Femte Afdeling):