Sag C‑394/13

Ministerstvo práce a sociálních věcí

mod

B.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nejvyšší správní soud)

»Præjudiciel forelæggelse — social sikring af vandrende arbejdstagere — forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EF) nr. 883/2004 — national lovgivning, der finder anvendelse — fastlæggelse af den medlemsstat, som har kompetence til at tildele en familieydelse — situation, hvor den vandrende arbejdstager samt dennes familie bor i en medlemsstat, hvor de har deres interessecenter, og hvor der er oppebåret en familieydelse — ansøgning om familieydelse i oprindelsesmedlemsstaten efter udløbet af retten til ydelser i bopælsmedlemsstaten — nationale bestemmelser i oprindelsesmedlemsstaten, som fastsætter tildeling af sådanne ydelser til enhver, som har en registreret bopæl i denne medlemsstat«

Sammendrag – Domstolens dom (Niende Afdeling) af 11. september 2014

1. Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser – den nationale rets kompetence – fastlæggelse og vurdering af tvistens faktiske omstændigheder – spørgsmålet, om en præjudiciel forelæggelse er nødvendig, samt de forelagte spørgsmåls relevans – den nationale rets vurdering

   (Art. 267 TEUF)

2. Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – fastlæggelse af de relevante elementer i EU-retten – omformulering af spørgsmålene

   (Art. 267 TEUF)

3. Social sikring – vandrende arbejdstagere – familieydelser – lovgivning, der finder anvendelse – en medlemsstats kompetence alene som følge af, at ansøgeren om familieydelser har en bolig, der er registreret på denne medlemsstats område – ulovlighed – en medlemsstats manglende kompetence som følge af, at der ikke foreligger en præcis og særlig nær tilknytning mellem den omhandlede situation og denne medlemsstats område

   (Rådets forordning nr. 1408/71, som ændret ved forordning nr. 592/2008, art. 13)

4. Social sikring – vandrende arbejdstagere – familieydelser – lovgivning, der finder anvendelse – en medlemsstats kompetence alene som følge af, at ansøgeren om familieydelser har en bolig, der er registreret på denne medlemsstats område – ulovlighed

   (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004, som ændret ved forordning nr. 988/2009, art. 11)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 19)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 21)

3.  Forordning nr. 1408/71, som ændret og ajourført ved forordning nr. 118/97, som ændret ved forordning nr. 592/2008, og navnlig dennes artikel 13, skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en medlemsstat anses for at være den stat, som har kompetence til at tildele en familieydelse til en person, alene som følge af at sidstnævnte har en bolig, der er registreret på denne medlemsstats område, uden at denne og dennes familiemedlemmer arbejder eller bor fast i nævnte medlemsstat. Artikel 13 i denne forordning skal fortolkes således, at den ligeledes er til hinder for, at en medlemsstat, som ikke er den kompetente medlemsstat i forhold til en omhandlet person, tildeler familieydelser til denne, medmindre der foreligger en præcis og særlig nær tilknytning mellem den omhandlede situation og denne første medlemsstats område.

   (jf. præmis 30 og domskonkl. 1)

4.  Forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, som ændret ved forordning nr. 988/2009, og navnlig dennes artikel 11, skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en medlemsstat anses for at være den stat, der har kompetence til at tildele en familieydelse til en person, alene som følge af at sidstnævnte har en bolig, der er registreret på denne medlemsstats område, uden at denne og dennes familiemedlemmer arbejder eller bor fast i nævnte medlemsstat.

   (jf. præmis 36 og domskonkl. 2)