Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 15. oktober 2014 – Kommissionen mod Italien

(Sag C‑323/13) ( 1 ) 1

»Traktatbrud — miljø — direktiv 1999/31/EF og 2008/98/EF — affaldshåndteringsplan — tilstrækkeligt og integreret net af bortskaffelsesanlæg — forpligtelse til at tilvejebringe den affaldsbehandling, der sikrer det bedste resultat for menneskers sundhed og beskyttelsen af miljøet«

1. 

Miljø — affald — direktiv 2008/98 — medlemsstaternes forpligtelse til at sikre nyttiggørelse eller bortskaffelse af affald — forpligtelse til at nå et bestemt resultat — medlemsstaternes skønsbeføjelse vedrørende de foranstaltninger, der skal træffes — grænser — forpligtelse til at mindske de negative virkninger af affaldsdeponering på miljøet og på menneskers sundhed — traktatbrud [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98, art. 4 og 13; Rådets direktiv 1999/31, art. 1, stk. 1, og art. 6, litra a)] (jf. præmis 29, 31-38 og 45)

2. 

Medlemsstater — forpligtelser — gennemførelse af direktiver — traktatbrud — begrundet i interne forhold — ikke tilladt (art. 258 TEUF) (jf. præmis 41 og 42)

3. 

Traktatbrudssøgsmål — Kommissionens søgsmålsret — forudsætter ingen særlig retlig interesse — skønsudøvelse (art. 258 TEUF) (jf. præmis 43)

Konklusion

1)

Den Italienske Republik

—

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 1, stk. 1, sammenholdt med artikel 6, litra a), i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald, og artikel 4 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver, idet den ikke har truffet alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at undgå, at en del af det kommunale affald, der bliver afleveret på deponeringsanlæggene SubATO i Rom, bortset fra anlægget i Cecchina og anlæggene SubATO i Latina, ikke underkastes en behandling, der omfatter en tilstrækkelig sortering af de forskellige affaldsfraktioner og stabiliseringen af deres organiske fraktioner

—

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 2008/98, idet den ikke i regionen Lazio har skabt et integreret og tilstrækkeligt net af affaldshåndteringsanlæg under iagttagelse af den bedste tilgængelige teknik.

2)

Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.

( 1 ) – EUT C 252 af 31.8.2013.


Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 15. oktober 2014 – Kommissionen mod Italien

(Sag C‑323/13) ( 1 ) 1

»Traktatbrud — miljø — direktiv 1999/31/EF og 2008/98/EF — affaldshåndteringsplan — tilstrækkeligt og integreret net af bortskaffelsesanlæg — forpligtelse til at tilvejebringe den affaldsbehandling, der sikrer det bedste resultat for menneskers sundhed og beskyttelsen af miljøet«

1. 

Miljø — affald — direktiv 2008/98 — medlemsstaternes forpligtelse til at sikre nyttiggørelse eller bortskaffelse af affald — forpligtelse til at nå et bestemt resultat — medlemsstaternes skønsbeføjelse vedrørende de foranstaltninger, der skal træffes — grænser — forpligtelse til at mindske de negative virkninger af affaldsdeponering på miljøet og på menneskers sundhed — traktatbrud [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98, art. 4 og 13; Rådets direktiv 1999/31, art. 1, stk. 1, og art. 6, litra a)] (jf. præmis 29, 31-38 og 45)

2. 

Medlemsstater — forpligtelser — gennemførelse af direktiver — traktatbrud — begrundet i interne forhold — ikke tilladt (art. 258 TEUF) (jf. præmis 41 og 42)

3. 

Traktatbrudssøgsmål — Kommissionens søgsmålsret — forudsætter ingen særlig retlig interesse — skønsudøvelse (art. 258 TEUF) (jf. præmis 43)

Konklusion

1)

Den Italienske Republik

—

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 1, stk. 1, sammenholdt med artikel 6, litra a), i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald, og artikel 4 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver, idet den ikke har truffet alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at undgå, at en del af det kommunale affald, der bliver afleveret på deponeringsanlæggene SubATO i Rom, bortset fra anlægget i Cecchina og anlæggene SubATO i Latina, ikke underkastes en behandling, der omfatter en tilstrækkelig sortering af de forskellige affaldsfraktioner og stabiliseringen af deres organiske fraktioner

—

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 2008/98, idet den ikke i regionen Lazio har skabt et integreret og tilstrækkeligt net af affaldshåndteringsanlæg under iagttagelse af den bedste tilgængelige teknik.

2)

Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.

( 1 )   EUT C 252 af 31.8.2013.