Sag C-319/13

Udo Rätzke

mod

S+K Handels GmbH

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Thüringer Oberlandesgericht)

»Præjudiciel forelæggelse — energi — energimærkning af fjernsyn — delegeret forordning (EU) nr. 1062/2010 — forhandlernes ansvarsområde — fjernsyn leveret til forhandler uden etiket før forordningens ikrafttrædelse — forhandlerens mærkningspligt for et sådant fjernsyn efter forordningens ikrafttrædelse og pligt til efterfølgende anskaffelse af en etiket«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 3. april 2014

Energi – angivelse af energirelaterede produkters energiforbrug – direktiv 2010/30 og forordning nr. 1062/2010 – forhandlernes forpligtelse til at sikre mærkningen af fjernsyn – rækkevidde – fjernsyn bragt i omsætning før forordningens ikrafttrædelsesdato – ikke omfattet

[Kommissionens forordning nr. 1062/2010, art. 4, litra a); Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30]

Artikel 4, litra a), i den delegerede forordning nr. 1061/2010 om supplering af direktiv 2010/30 for så vidt angår energimærkning af fjernsyn skal fortolkes således, at forhandlernes forpligtelse til at sikre, at alle fjernsyn på salgsstedet er forsynet med den etiket, som leverandøren har medleveret i overensstemmelse med forordningens artikel 3, stk. 1, kun finder anvendelse på fjernsyn, som er bragt i omsætning, dvs. bragt ind i salgskæden for første gang af producenten med henblik på distribution, fra den 30. november 2011.

(jf. præmis 41 og domskonkl.)

Sag C-319/13

Udo Rätzke

mod

S+K Handels GmbH

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Thüringer Oberlandesgericht)

»Præjudiciel forelæggelse — energi — energimærkning af fjernsyn — delegeret forordning (EU) nr. 1062/2010 — forhandlernes ansvarsområde — fjernsyn leveret til forhandler uden etiket før forordningens ikrafttrædelse — forhandlerens mærkningspligt for et sådant fjernsyn efter forordningens ikrafttrædelse og pligt til efterfølgende anskaffelse af en etiket«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 3. april 2014

Energi — angivelse af energirelaterede produkters energiforbrug — direktiv 2010/30 og forordning nr. 1062/2010 — forhandlernes forpligtelse til at sikre mærkningen af fjernsyn — rækkevidde — fjernsyn bragt i omsætning før forordningens ikrafttrædelsesdato — ikke omfattet