Sag C-314/13
Užsienio reikalų ministerija
og
Finansinių nusikaltimų tyrimo tarnyba
mod
Vladimir Peftiev m.fl.
(anmodning om præjudiciel afgørelse
indgivet af Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas)
»Præjudiciel forelæggelse — fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Hviderusland — indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer — fritagelser — betaling af honorarer i forbindelse med juridisk bistand — den kompetente nationale myndigheds skønsbeføjelse — ret til en effektiv domstolsbeskyttelse — betydningen af pengemidlernes ulovlige oprindelse — foreligger ikke«
Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 12. juni 2014
Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Hviderusland – indefrysning af midler og økonomiske ressourcer – anmodning om fritagelse, der gør det muligt at frigive visse pengemidler med henblik på betaling af juridisk bistand – den kompetente nationale myndigheds skønsbeføjelse – grænser – overholdelse af retten til en effektiv domstolsbeskyttelse
[Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47, stk. 2, andet punktum, statutten for Domstolen, art. 19, stk. 3, Rettens procesreglement, art. 43, stk. 1, første afsnit, Rådets forordning nr. 765/2006, art. 3, stk. 1, litra b)]
Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Hviderusland – indefrysning af midler og økonomiske ressourcer – anmodning om fritagelse, der gør det muligt at frigive visse pengemidler med henblik på betaling af juridisk bistand – den nationale myndigheds skøn – betydningen af pengemidlernes ulovlige oprindelse – foreligger ikke
[Rådets forordning nr. 765/2006, art. 3, stk. 1, litra b)]
Artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for Belarus skal fortolkes således, at den kompetente nationale myndighed ved afgørelsen om en anmodning om fritagelse, som er fremsat i henhold til denne bestemmelse med henblik på anlæggelse af et søgsmål til anfægtelse af lovligheden af restriktive foranstaltninger, som Unionen har indført, ikke har et ubegrænset skøn, men skal udøve sine kompetencer under overholdelse af de rettigheder, der er fastsat i chartrets artikel 47, stk. 2, andet punktum, og kravet om, at man som part skal repræsenteres af en advokat for at kunne anlægge et sådant søgsmål for Den Europæiske Unions Ret.
En indefrysning af pengemidler må således ikke medføre, at de personer, hvis pengemidler indefryses, fratages en effektiv adgang til domstolsprøvelse. Under udøvelsen af sin skønsbeføjelse har den kompetente nationale myndighed imidlertid ret til at kontrollere, at de pengemidler, der søges frigivet, er bestemt udelukkende til betaling af rimelige honorarer og godtgørelse af udgifter i forbindelse med juridisk bistand. Den kan opstille vilkår, som den finder passende, med henblik på bl.a. at sikre, at der ikke ses bort fra formålet med den pålagte sanktion, og at den indrømmede fritagelse ikke bliver omgået.
(jf. præmis 26-34 og domskonkl.)
Artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning nr. 765/2006 skal fortolkes således, at i et tilfælde som det i hovedsagen foreliggende, hvor indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer er baseret på nævnte forordning, skal en fritagelse for indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer med henblik på betaling af juridisk bistand vurderes i henhold til denne bestemmelse, som ikke nævner noget om, hvor pengemidlerne stammer fra, og om de eventuelt er erhvervet ulovligt.
Denne forordning har således ikke blot til formål at sanktionere en ulovlig erhvervelse af pengemidler, men at træffe restriktive foranstaltninger over for dem, der var ansvarlige for overtrædelserne af de internationale valgstandarder i forbindelse med valget i Hviderusland den 19. marts 2006.
(jf. præmis 37-40 og domskonkl.)
Sag C-314/13
Užsienio reikalų ministerija
og
Finansinių nusikaltimų tyrimo tarnyba
mod
Vladimir Peftiev m.fl.
(anmodning om præjudiciel afgørelse
indgivet af Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas)
»Præjudiciel forelæggelse — fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Hviderusland — indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer — fritagelser — betaling af honorarer i forbindelse med juridisk bistand — den kompetente nationale myndigheds skønsbeføjelse — ret til en effektiv domstolsbeskyttelse — betydningen af pengemidlernes ulovlige oprindelse — foreligger ikke«
Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 12. juni 2014
Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Hviderusland — indefrysning af midler og økonomiske ressourcer — anmodning om fritagelse, der gør det muligt at frigive visse pengemidler med henblik på betaling af juridisk bistand — den kompetente nationale myndigheds skønsbeføjelse — grænser — overholdelse af retten til en effektiv domstolsbeskyttelse
[Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47, stk. 2, andet punktum, statutten for Domstolen, art. 19, stk. 3, Rettens procesreglement, art. 43, stk. 1, første afsnit, Rådets forordning nr. 765/2006, art. 3, stk. 1, litra b)]
Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Hviderusland — indefrysning af midler og økonomiske ressourcer — anmodning om fritagelse, der gør det muligt at frigive visse pengemidler med henblik på betaling af juridisk bistand — den nationale myndigheds skøn — betydningen af pengemidlernes ulovlige oprindelse — foreligger ikke
[Rådets forordning nr. 765/2006, art. 3, stk. 1, litra b)]
Artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for Belarus skal fortolkes således, at den kompetente nationale myndighed ved afgørelsen om en anmodning om fritagelse, som er fremsat i henhold til denne bestemmelse med henblik på anlæggelse af et søgsmål til anfægtelse af lovligheden af restriktive foranstaltninger, som Unionen har indført, ikke har et ubegrænset skøn, men skal udøve sine kompetencer under overholdelse af de rettigheder, der er fastsat i chartrets artikel 47, stk. 2, andet punktum, og kravet om, at man som part skal repræsenteres af en advokat for at kunne anlægge et sådant søgsmål for Den Europæiske Unions Ret.
En indefrysning af pengemidler må således ikke medføre, at de personer, hvis pengemidler indefryses, fratages en effektiv adgang til domstolsprøvelse. Under udøvelsen af sin skønsbeføjelse har den kompetente nationale myndighed imidlertid ret til at kontrollere, at de pengemidler, der søges frigivet, er bestemt udelukkende til betaling af rimelige honorarer og godtgørelse af udgifter i forbindelse med juridisk bistand. Den kan opstille vilkår, som den finder passende, med henblik på bl.a. at sikre, at der ikke ses bort fra formålet med den pålagte sanktion, og at den indrømmede fritagelse ikke bliver omgået.
(jf. præmis 26-34 og domskonkl.)
Artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning nr. 765/2006 skal fortolkes således, at i et tilfælde som det i hovedsagen foreliggende, hvor indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer er baseret på nævnte forordning, skal en fritagelse for indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer med henblik på betaling af juridisk bistand vurderes i henhold til denne bestemmelse, som ikke nævner noget om, hvor pengemidlerne stammer fra, og om de eventuelt er erhvervet ulovligt.
Denne forordning har således ikke blot til formål at sanktionere en ulovlig erhvervelse af pengemidler, men at træffe restriktive foranstaltninger over for dem, der var ansvarlige for overtrædelserne af de internationale valgstandarder i forbindelse med valget i Hviderusland den 19. marts 2006.
(jf. præmis 37-40 og domskonkl.)