Sag C-286/13 P

Dole Food Company Inc.

Dole Fresh Fruit Europe, tidligere Dole Germany OHG

mod

Europa-Kommissionen

»Appel — konkurrence — karteller — det europæiske marked for bananer — samordning ved fastsættelse af referencepriser — begrundelsespligt — forsinket begrundelse — for sent fremlagte beviser — ret til forsvar — princippet om ligestilling af parterne — principper for fastlæggelse af de faktiske omstændigheder — urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder — bevisbedømmelse — markedsstrukturen — Kommissionens forpligtelse til nærmere at angive de aspekter af udvekslinger af oplysninger, der udgør et konkurrencebegrænsende formål — bevisbyrde — bødeberegning — hensyntagen til salg foretaget af datterselskaber, der ikke har deltaget i overtrædelsen — dobbelt medregning af salg af de samme bananer«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 19. marts 2015

Retslig procedure – fremlæggelse af beviser – frist – for sen indgivelse af beviser – betingelser

(Rettens procesreglement, art. 48, stk. 1)
Retslig procedure – stævning – formkrav – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – generel henvisning til andre skriftlige indlæg, der er vedlagt som bilag til stævningen – afvisning

[Statutten for Domstolen, art. 21 og art. 53, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)]
Appel – anbringender – Domstolens kontrol af Rettens bedømmelse af, om det er nødvendigt at supplere bevismaterialet – udelukket, medmindre de er gengivet urigtigt

(Art. 256, stk. 1, TEUF; Rettens procesreglement, art. 64)
Appel – anbringender – utilstrækkelig begrundelse – Rettens anvendelse af en stiltiende begrundelse – lovlig – betingelser

(Statutten for Domstolen, art. 36 og art. 53, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 81)
Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – bedømmelse af begrundelsespligten på grundlag af sagens omstændigheder

(Art. 253 EF)
Karteller – konkurrencebegrænsning – bedømmelseskriterier – indholdet af og formålet med et kartel og den økonomiske og retlige sammenhæng for kartellets udvikling – sondring mellem overtrædelser med konkurrencebegrænsende formål og overtrædelser med konkurrencebegrænsende virkning – aftaleparternes hensigt om at begrænse konkurrencen – ikke-nødvendigt kriterium – overtrædelse med konkurrencebegrænsende formål – tilstrækkeligt skadelig for konkurrencen – bedømmelseskriterier

(Art. 81, stk. 1, EF)
Karteller – samordnet praksis – begreb – koordinering og samarbejde uforenelig med hver virksomheds forpligtelse til selvstændigt at fastsætte sin markedsadfærd – udveksling af oplysninger mellem konkurrenter – konkurrencebegrænsende formål eller virkning – formodning – betingelser

(Art. 81, stk. 1, EF)
Karteller – samordnet praksis – begreb – konkurrencebegrænsende formål – bedømmelseskriterier – ingen konkurrencebegrænsende virkninger på markedet – ingen direkte forbindelse mellem den samordnede praksis og detailpriserne – ikke relevant

(Art. 81, stk. 1, EF)
Karteller – samordnet praksis – begreb – krav om årsagsforbindelse mellem samordningen og virksomhedernes adfærd på markedet – formodning for en sådan årsagsforbindelse – det påhviler den pågældende virksomhed at afkræfte denne formodning – bevis

(Art. 81, stk. 1, EF)
Konkurrence – EU-bestemmelser – overtrædelser – ansvar – moder- og datterselskaber – økonomisk enhed

(Art. 81, stk. 1, EF)
Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – afskrækkende virkning – hensyntagen til den sanktionerede virksomheds størrelse og samlede ressourcer

(Art. 81 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3)
Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – beregningsmetode fastsat i Kommissionens retningslinjer – beregning af bødens grundbeløb – fastlæggelse af afsætningens værdi – kriterier – afsætning, som er direkte eller indirekte forbundet med overtrædelsen

(Art. 81 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 13)

Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 44)
Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 50)
Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 58)
Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 83)
Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 93 og 94)
For så vidt angår konkurrencebegrænsende adfærd som omhandlet i artikel 81 EF gælder det, at visse former for samordning mellem virksomheder kan være tilstrækkeligt skadelige for konkurrencen til, at det ikke er nødvendigt at undersøge deres virkninger for konkurrencen. Visse former for hemmelig adfærd såsom adfærd, der resulterer i kartellers horisontale prisfastsættelser, kan således anses for at kunne have så negative virkninger for navnlig prisen, kvantiteten eller kvaliteten af varer eller tjenesteydelser, at det med henblik på anvendelsen af artikel 81, stk. 1, EF er ufornødent at godtgøre, at de har konkrete virkninger på markedet. Hvis en analyse af indholdet af den samordnede praksis mellem virksomheder imidlertid ikke med tilstrækkelig klarhed viser, at konkurrencen vil lide skade, må der foretages en undersøgelse af dens virkninger, og for at den kan anses for forbudt, må der foreligge omstændigheder, der tilsammen viser, at konkurrencen faktisk er blevet hindret eller mærkbart indskrænket eller fordrejet.

For at vurdere, om en type af samordning mellem virksomheder er tilstrækkelig skadelig til at kunne anses for at have et »konkurrencebegrænsende formål« som omhandlet i artikel 81, stk. 1, EF, er det nødvendigt at forholde sig til bl.a. de formål, den tilsigter at opfylde, samt til den økonomiske og retlige sammenhæng, hvori den indgår. I forbindelsen med vurderingen af den nævnte sammenhæng skal arten af de produkter eller tjenesteydelser, der er tale om, samt hvorledes de pågældende markeder er opbygget og reelt fungerer, også tages i betragtning.

Selv om parternes hensigt ikke udgør et forhold, der er nødvendigt ved fastlæggelsen af den restriktive karakter af en type af samordning mellem virksomheder, er der intet, der forbyder konkurrencemyndighederne, de nationale domstole eller Unionens retsinstanser at tage denne hensigt i betragtning.

(jf. præmis 113 og 115-118)
For så vidt angår udveksling af oplysninger mellem konkurrenter gælder det, at de for begrebet samordnet praksis forudsatte kriterier koordination og samarbejde skal forstås ud fra den grundtanke, der ligger bag traktatens konkurrencebestemmelser, hvorefter enhver erhvervsdrivende uafhængigt skal tage stilling til den politik, han vil føre på det fælles marked.

Selv om dette krav om uafhængighed ganske vist ikke udelukker de erhvervsdrivendes ret til rationelt at tilpasse sig deres konkurrenters konstaterede eller antagelige adfærd, udelukker det imidlertid kategorisk enhver direkte eller indirekte kontakt mellem sådanne erhvervsdrivende, der er egnet til enten at have indflydelse på en eksisterende eller potentiel konkurrents adfærd på markedet eller over for en sådan konkurrent at afsløre den adfærd, som man selv har bestemt sig for at udvise, eller som man overvejer at udvise på dette marked, når sådanne kontakter har til formål eller til følge, at der opstår konkurrencevilkår, som ikke svarer til det pågældende markeds normale vilkår i betragtning af produkternes eller de præsterede tjenesteydelsers art, størrelsen og antallet af virksomheder på markedet samt dettes omfang.

En aftale om udveksling af oplysninger mellem konkurrenter kan således være i strid med konkurrencereglerne, såfremt den formindsker eller fjerner usikkerhedsgraden vedrørende det relevante markeds funktion og følgelig begrænser konkurrencen mellem virksomhederne. Navnlig bør en udveksling af oplysninger, der kan fjerne betydelige usikkerhedsmomenter hos parterne med hensyn til tidspunktet for, omfanget af og fremgangsmåden i forbindelse med den tilpasning af adfærden på markedet, som de berørte virksomheder vil gennemføre, antages at have et konkurrencebegrænsende formål.

(jf. præmis 119-122)
Inden for EU-konkurrenceretten gælder det, at en samordnet praksis kan have et konkurrencebegrænsende formål, selv når den ikke er direkte knyttet til detailpriserne. Ordlyden af artikel 81, stk. 1, EF giver således ikke mulighed for at antage, at denne bestemmelse kun forbyder samordnet praksis, som har en direkte indvirkning på den pris, som den endelige forbruger betaler. Det fremgår derimod af artikel 81, stk. 1, litra a), EF, at en praksis kan have et konkurrencebegrænsende formål, hvis den består i »direkte eller indirekte fastsættelse af købs- eller salgspriser eller af andre forretningsbetingelser«.

Artikel 81 EF har under alle omstændigheder i lighed med traktatens øvrige konkurrenceregler ikke kun til formål at beskytte konkurrenters eller forbrugeres umiddelbare interesser, men derimod at beskytte strukturen på markedet og dermed konkurrencen som sådan. Konstateringen af, at en samordnet praksis har et konkurrencebegrænsende formål, er derfor ikke betinget af, at der foreligger en direkte forbindelse mellem denne og detailpriserne.

(jf. præmis 123-125)
Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 126 og 127)
Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 140)
Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 142-145)
For så vidt angår størrelsen af den bøde, der bør pålægges for en overtrædelse af konkurrencereglerne, gælder det, at selv om artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 giver Kommissionen en skønsmargin, begrænser den ikke desto mindre udøvelsen heraf ved at indføre objektive kriterier, som Kommissionen skal respektere. For det første har den bøde, der kan pålægges en virksomhed, et beregneligt og absolut loft, således at den maksimale størrelse af den bøde, der kan pålægges en bestemt virksomhed, kan beregnes på forhånd. For det andet er udøvelsen af denne skønsbeføjelse ligeledes begrænset af de retningslinjer, som Kommissionen har pålagt sig selv.

I den henseende har punkt 13 i retningslinjerne for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003 vedrørende Kommissionens hensyntagen til værdien af den del af den berørte virksomheds afsætning, som er forbundet med overtrædelsen, til formål at tage udgangspunkt i et beløb, der afspejler overtrædelsens økonomiske betydning og virksomhedens bidrag til denne overtrædelse, ved beregningen af den bøde, der pålægges en virksomhed. Selv om begrebet afsætningens værdi i punkt 13 i retningslinjerne ikke kan udvides til at omfatte den del af den pågældende virksomheds afsætning, der ikke, direkte eller indirekte, er omfattet af det påståede kartel, vil det således alligevel stride mod det formål, der forfølges med denne bestemmelse, hvis dette begreb forstås således, at det kun gælder for den del af omsætningen, der er opnået ved hjælp af den afsætning, hvor det er fastslået, at den reelt var berørt af dette kartel. Under alle omstændigheder er den del af den samlede omsætning, der hidrører fra salget af de varer, som er genstand for overtrædelsen, bedst egnet til at afspejle overtrædelsens økonomiske betydning.

(jf. præmis 146-149)

Sag C-286/13 P

Dole Food Company Inc.

Dole Fresh Fruit Europe, tidligere Dole Germany OHG

mod

Europa-Kommissionen

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 19. marts 2015

Retslig procedure — fremlæggelse af beviser — frist — for sen indgivelse af beviser — betingelser

(Rettens procesreglement, art. 48, stk. 1)
Retslig procedure — stævning — formkrav — kort fremstilling af søgsmålsgrundene — generel henvisning til andre skriftlige indlæg, der er vedlagt som bilag til stævningen — afvisning

[Statutten for Domstolen, art. 21 og art. 53, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)]
Appel — anbringender — Domstolens kontrol af Rettens bedømmelse af, om det er nødvendigt at supplere bevismaterialet — udelukket, medmindre de er gengivet urigtigt

(Art. 256, stk. 1, TEUF; Rettens procesreglement, art. 64)
Appel — anbringender — utilstrækkelig begrundelse — Rettens anvendelse af en stiltiende begrundelse — lovlig — betingelser

(Statutten for Domstolen, art. 36 og art. 53, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 81)
Institutionernes retsakter — begrundelse — forpligtelse — rækkevidde — bedømmelse af begrundelsespligten på grundlag af sagens omstændigheder

(Art. 253 EF)
Karteller — konkurrencebegrænsning — bedømmelseskriterier — indholdet af og formålet med et kartel og den økonomiske og retlige sammenhæng for kartellets udvikling — sondring mellem overtrædelser med konkurrencebegrænsende formål og overtrædelser med konkurrencebegrænsende virkning — aftaleparternes hensigt om at begrænse konkurrencen — ikke-nødvendigt kriterium — overtrædelse med konkurrencebegrænsende formål — tilstrækkeligt skadelig for konkurrencen — bedømmelseskriterier

(Art. 81, stk. 1, EF)
Karteller — samordnet praksis — begreb — koordinering og samarbejde uforenelig med hver virksomheds forpligtelse til selvstændigt at fastsætte sin markedsadfærd — udveksling af oplysninger mellem konkurrenter — konkurrencebegrænsende formål eller virkning — formodning — betingelser

(Art. 81, stk. 1, EF)
Karteller — samordnet praksis — begreb — konkurrencebegrænsende formål — bedømmelseskriterier — ingen konkurrencebegrænsende virkninger på markedet — ingen direkte forbindelse mellem den samordnede praksis og detailpriserne — ikke relevant

(Art. 81, stk. 1, EF)
Karteller — samordnet praksis — begreb — krav om årsagsforbindelse mellem samordningen og virksomhedernes adfærd på markedet — formodning for en sådan årsagsforbindelse — det påhviler den pågældende virksomhed at afkræfte denne formodning — bevis

(Art. 81, stk. 1, EF)
Konkurrence — EU-bestemmelser — overtrædelser — ansvar — moder- og datterselskaber — økonomisk enhed

(Art. 81, stk. 1, EF)
Konkurrence — bøder — størrelse — fastsættelse — afskrækkende virkning — hensyntagen til den sanktionerede virksomheds størrelse og samlede ressourcer

(Art. 81 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3)
Konkurrence — bøder — størrelse — fastsættelse — beregningsmetode fastsat i Kommissionens retningslinjer — beregning af bødens grundbeløb — fastlæggelse af afsætningens værdi — kriterier — afsætning, som er direkte eller indirekte forbundet med overtrædelsen

(Art. 81 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 13)

Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 44)
Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 50)
Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 58)
Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 83)
Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 93 og 94)
For så vidt angår konkurrencebegrænsende adfærd som omhandlet i artikel 81 EF gælder det, at visse former for samordning mellem virksomheder kan være tilstrækkeligt skadelige for konkurrencen til, at det ikke er nødvendigt at undersøge deres virkninger for konkurrencen. Visse former for hemmelig adfærd såsom adfærd, der resulterer i kartellers horisontale prisfastsættelser, kan således anses for at kunne have så negative virkninger for navnlig prisen, kvantiteten eller kvaliteten af varer eller tjenesteydelser, at det med henblik på anvendelsen af artikel 81, stk. 1, EF er ufornødent at godtgøre, at de har konkrete virkninger på markedet. Hvis en analyse af indholdet af den samordnede praksis mellem virksomheder imidlertid ikke med tilstrækkelig klarhed viser, at konkurrencen vil lide skade, må der foretages en undersøgelse af dens virkninger, og for at den kan anses for forbudt, må der foreligge omstændigheder, der tilsammen viser, at konkurrencen faktisk er blevet hindret eller mærkbart indskrænket eller fordrejet.

For at vurdere, om en type af samordning mellem virksomheder er tilstrækkelig skadelig til at kunne anses for at have et »konkurrencebegrænsende formål« som omhandlet i artikel 81, stk. 1, EF, er det nødvendigt at forholde sig til bl.a. de formål, den tilsigter at opfylde, samt til den økonomiske og retlige sammenhæng, hvori den indgår. I forbindelsen med vurderingen af den nævnte sammenhæng skal arten af de produkter eller tjenesteydelser, der er tale om, samt hvorledes de pågældende markeder er opbygget og reelt fungerer, også tages i betragtning.

Selv om parternes hensigt ikke udgør et forhold, der er nødvendigt ved fastlæggelsen af den restriktive karakter af en type af samordning mellem virksomheder, er der intet, der forbyder konkurrencemyndighederne, de nationale domstole eller Unionens retsinstanser at tage denne hensigt i betragtning.

(jf. præmis 113 og 115-118)
For så vidt angår udveksling af oplysninger mellem konkurrenter gælder det, at de for begrebet samordnet praksis forudsatte kriterier koordination og samarbejde skal forstås ud fra den grundtanke, der ligger bag traktatens konkurrencebestemmelser, hvorefter enhver erhvervsdrivende uafhængigt skal tage stilling til den politik, han vil føre på det fælles marked.

Selv om dette krav om uafhængighed ganske vist ikke udelukker de erhvervsdrivendes ret til rationelt at tilpasse sig deres konkurrenters konstaterede eller antagelige adfærd, udelukker det imidlertid kategorisk enhver direkte eller indirekte kontakt mellem sådanne erhvervsdrivende, der er egnet til enten at have indflydelse på en eksisterende eller potentiel konkurrents adfærd på markedet eller over for en sådan konkurrent at afsløre den adfærd, som man selv har bestemt sig for at udvise, eller som man overvejer at udvise på dette marked, når sådanne kontakter har til formål eller til følge, at der opstår konkurrencevilkår, som ikke svarer til det pågældende markeds normale vilkår i betragtning af produkternes eller de præsterede tjenesteydelsers art, størrelsen og antallet af virksomheder på markedet samt dettes omfang.

En aftale om udveksling af oplysninger mellem konkurrenter kan således være i strid med konkurrencereglerne, såfremt den formindsker eller fjerner usikkerhedsgraden vedrørende det relevante markeds funktion og følgelig begrænser konkurrencen mellem virksomhederne. Navnlig bør en udveksling af oplysninger, der kan fjerne betydelige usikkerhedsmomenter hos parterne med hensyn til tidspunktet for, omfanget af og fremgangsmåden i forbindelse med den tilpasning af adfærden på markedet, som de berørte virksomheder vil gennemføre, antages at have et konkurrencebegrænsende formål.

(jf. præmis 119-122)
Inden for EU-konkurrenceretten gælder det, at en samordnet praksis kan have et konkurrencebegrænsende formål, selv når den ikke er direkte knyttet til detailpriserne. Ordlyden af artikel 81, stk. 1, EF giver således ikke mulighed for at antage, at denne bestemmelse kun forbyder samordnet praksis, som har en direkte indvirkning på den pris, som den endelige forbruger betaler. Det fremgår derimod af artikel 81, stk. 1, litra a), EF, at en praksis kan have et konkurrencebegrænsende formål, hvis den består i »direkte eller indirekte fastsættelse af købs- eller salgspriser eller af andre forretningsbetingelser«.

Artikel 81 EF har under alle omstændigheder i lighed med traktatens øvrige konkurrenceregler ikke kun til formål at beskytte konkurrenters eller forbrugeres umiddelbare interesser, men derimod at beskytte strukturen på markedet og dermed konkurrencen som sådan. Konstateringen af, at en samordnet praksis har et konkurrencebegrænsende formål, er derfor ikke betinget af, at der foreligger en direkte forbindelse mellem denne og detailpriserne.

(jf. præmis 123-125)
Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 126 og 127)
Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 140)
Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 142-145)
For så vidt angår størrelsen af den bøde, der bør pålægges for en overtrædelse af konkurrencereglerne, gælder det, at selv om artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 giver Kommissionen en skønsmargin, begrænser den ikke desto mindre udøvelsen heraf ved at indføre objektive kriterier, som Kommissionen skal respektere. For det første har den bøde, der kan pålægges en virksomhed, et beregneligt og absolut loft, således at den maksimale størrelse af den bøde, der kan pålægges en bestemt virksomhed, kan beregnes på forhånd. For det andet er udøvelsen af denne skønsbeføjelse ligeledes begrænset af de retningslinjer, som Kommissionen har pålagt sig selv.

I den henseende har punkt 13 i retningslinjerne for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003 vedrørende Kommissionens hensyntagen til værdien af den del af den berørte virksomheds afsætning, som er forbundet med overtrædelsen, til formål at tage udgangspunkt i et beløb, der afspejler overtrædelsens økonomiske betydning og virksomhedens bidrag til denne overtrædelse, ved beregningen af den bøde, der pålægges en virksomhed. Selv om begrebet afsætningens værdi i punkt 13 i retningslinjerne ikke kan udvides til at omfatte den del af den pågældende virksomheds afsætning, der ikke, direkte eller indirekte, er omfattet af det påståede kartel, vil det således alligevel stride mod det formål, der forfølges med denne bestemmelse, hvis dette begreb forstås således, at det kun gælder for den del af omsætningen, der er opnået ved hjælp af den afsætning, hvor det er fastslået, at den reelt var berørt af dette kartel. Under alle omstændigheder er den del af den samlede omsætning, der hidrører fra salget af de varer, som er genstand for overtrædelsen, bedst egnet til at afspejle overtrædelsens økonomiske betydning.

(jf. præmis 146-149)