Sag C-172/13

Europa-Kommissionen

mod

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

»Traktatbrud — artikel 49 TEUF — EØS-aftalens artikel 31 — selskabsskat — selskabskoncerner — koncernlempelse — overførsel af underskud, der er lidt i et ikke-hjemmehørende datterselskab — betingelser — den dato, hvor den endelige karakter af det ikke-hjemmehørende datterselskabs underskud fastlægges«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 3. februar 2015

Etableringsfrihed – skattelovgivning – selskabsskat – skattelempelse – fradrag for det underskud, der er lidt i et ikke-hjemmehørende datterselskab – national lovgivning, som fastsætter den dato, hvor den endelige karakter af det nævnte datterselskabs underskud skal vurderes – lovlig

(Art. 49 TEUF; EØS-aftalen, art. 31)

En medlemsstat, som indfører en koncernlempelsesordning, i medfør af hvilken et selskabs underskud kan modregnes i overskud hos andre selskaber i samme koncern, tilsidesætter ikke de forpligtelser, der påhviler den i medfør af artikel 49 TEUF og artikel 31 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, når der i modsætning til de underskud, som er lidt i de hjemmehørende selskaber, i forbindelse med koncernlempelse kun kan tages hensyn til underskud lidt i ikke-hjemmehørende selskaber, hvis underskuddene er endelige. I denne henseende kan den endelige karakter fastslås i en situation, hvor det ikke-hjemmehørende datterselskab for det første har udtømt alle de muligheder for at tage hensyn til underskuddene, der eksisterer i dets hjemstat med hensyn til det pågældende skatteår, som ansøgningen om lempelse vedrører, såvel som med hensyn til tidligere skatteår, og hvor der for det andet ikke er mulighed for at tage hensyn til disse underskud i datterselskabets hjemstat i forbindelse med senere skatteår enten af selskabet selv eller af en tredjepart, bl.a. i tilfælde af overdragelse af datterselskabet til denne. Desuden er artikel 49 TEUF og den nævnte aftales artikel 31 ikke til hinder for, at vurderingen af den endelige karakter af underskud lidt af et ikke-hjemmehørende datterselskab foretages i forhold til den situation, som foreligger umiddelbart efter afslutningen af det skatteår, hvor underskuddet er lidt.

Den endelige karakter af underskud lidt af et ikke-hjemmehørende datterselskab kan nemlig kun fastslås, hvis selskabet ikke længere oppebærer indtægter i den medlemsstat, hvor det har hjemsted. I denne henseende forholder det sig således, at så længe dette datterselskab fortsætter med at oppebære indtægter, selv minimale, eksisterer muligheden for, at de lidte underskud endnu kan modregnes i fremtidige overskud i den medlemsstat, hvor datterselskabet har hjemsted. Den endelige karakter af underskud lidt af et ikke-hjemmehørende datterselskab kan godtgøres, når datterselskabet umiddelbart efter afslutningen af det skatteår, hvor underskuddet er lidt, er ophørt med sine erhvervsaktiviteter og har solgt eller fjernet samtlige sine indtægtsgenererende aktiver.

(jf. præmis 21, 26, 31, 36 og 37)

Sag C-172/13

Europa-Kommissionen

mod

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

»Traktatbrud — artikel 49 TEUF — EØS-aftalens artikel 31 — selskabsskat — selskabskoncerner — koncernlempelse — overførsel af underskud, der er lidt i et ikke-hjemmehørende datterselskab — betingelser — den dato, hvor den endelige karakter af det ikke-hjemmehørende datterselskabs underskud fastlægges«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 3. februar 2015

Etableringsfrihed — skattelovgivning — selskabsskat — skattelempelse — fradrag for det underskud, der er lidt i et ikke-hjemmehørende datterselskab — national lovgivning, som fastsætter den dato, hvor den endelige karakter af det nævnte datterselskabs underskud skal vurderes — lovlig

(Art. 49 TEUF; EØS-aftalen, art. 31)

En medlemsstat, som indfører en koncernlempelsesordning, i medfør af hvilken et selskabs underskud kan modregnes i overskud hos andre selskaber i samme koncern, tilsidesætter ikke de forpligtelser, der påhviler den i medfør af artikel 49 TEUF og artikel 31 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, når der i modsætning til de underskud, som er lidt i de hjemmehørende selskaber, i forbindelse med koncernlempelse kun kan tages hensyn til underskud lidt i ikke-hjemmehørende selskaber, hvis underskuddene er endelige. I denne henseende kan den endelige karakter fastslås i en situation, hvor det ikke-hjemmehørende datterselskab for det første har udtømt alle de muligheder for at tage hensyn til underskuddene, der eksisterer i dets hjemstat med hensyn til det pågældende skatteår, som ansøgningen om lempelse vedrører, såvel som med hensyn til tidligere skatteår, og hvor der for det andet ikke er mulighed for at tage hensyn til disse underskud i datterselskabets hjemstat i forbindelse med senere skatteår enten af selskabet selv eller af en tredjepart, bl.a. i tilfælde af overdragelse af datterselskabet til denne. Desuden er artikel 49 TEUF og den nævnte aftales artikel 31 ikke til hinder for, at vurderingen af den endelige karakter af underskud lidt af et ikke-hjemmehørende datterselskab foretages i forhold til den situation, som foreligger umiddelbart efter afslutningen af det skatteår, hvor underskuddet er lidt.

Den endelige karakter af underskud lidt af et ikke-hjemmehørende datterselskab kan nemlig kun fastslås, hvis selskabet ikke længere oppebærer indtægter i den medlemsstat, hvor det har hjemsted. I denne henseende forholder det sig således, at så længe dette datterselskab fortsætter med at oppebære indtægter, selv minimale, eksisterer muligheden for, at de lidte underskud endnu kan modregnes i fremtidige overskud i den medlemsstat, hvor datterselskabet har hjemsted. Den endelige karakter af underskud lidt af et ikke-hjemmehørende datterselskab kan godtgøres, når datterselskabet umiddelbart efter afslutningen af det skatteår, hvor underskuddet er lidt, er ophørt med sine erhvervsaktiviteter og har solgt eller fjernet samtlige sine indtægtsgenererende aktiver.

(jf. præmis 21, 26, 31, 36 og 37)