Forenede sager C-144/13, C-154/13 og C-160/13
VDP Dental Laboratory NV
mod
Staatssecretaris van Financiën
og
Staatssecretaris van Financiën
mod
X BV
og
Nobel Biocare Nederland BV
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden)
»Præjudiciel forelæggelse — merværdiafgift — fradrag — fritagelser — levering af tandproteser«
Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 26. februar 2015
Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – fradrag for indgående afgift – levering af tandproteser, som ikke er underlagt afgift som følge af en fritagelse fastsat i national ret i strid med direktiv 2006/112 – ikke muligt at drage fordel af denne fritagelse samtidig med, at man påberåber sig en fradragsret
(Rådets direktiv 2006/112, art. 168)
Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – fritagelser – fritagelse for levering af tandproteser – rækkevidde – erhvervelser inden for Fællesskabet og endelige indførsler – levering fritaget i bestemmelsesmedlemsstaten – omfattet – betingelser – levering af tandlæger eller tandteknikere
[Rådets direktiv 2006/112, art. 132, stk. 1, litra e), art. 140, litra a) og b), art. 143, stk. 1, litra a), og art. 370]
Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – fritagelser – fritagelse for levering af tandproteser – rækkevidde – erhvervelser inden for Fællesskabet – levering fritaget i bestemmelsesmedlemsstaten – omfattet – oprindelsesmedlemsstaten har opretholdt afgiften på tandproteser som en overgangsordning – ingen betydning
[Rådets direktiv 2006/112, art. 140, litra a) og b), og art. 370]
Artikel 168 i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved direktiv 2007/75, skal fortolkes således, at når en fritagelse for merværdiafgift fastsat i national ret er uforenelig med direktiv 2006/112, giver nævnte artikel 168 ikke en afgiftspligtig person mulighed for at drage fordel af denne fritagelse samtidig med, at han kan påberåbe sig en fradragsret.
En afgiftspligt person har i en sådan situation kun valget mellem enten at følge den nationale afgiftsfritagelse, hvilket fører til udelukkelse af retten til fradrag, eller under henvisning til EU-retten at gøre sine transaktioner merafgiftspligtige og således drage fordel af fradragsretten.
(jf. præmis 39, 40 og domskonkl. 1)
Artikel 140, litra a) og b), samt artikel 143, litra a), i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved direktiv 2007/75, skal fortolkes således, at den fritagelse for merværdiafgift, der følger af bestemmelserne, finder anvendelse på erhvervelser inden for Fællesskabet og endelige indførsler af tandproteser leveret af tandlæger eller tandteknikere, når leverings- eller indførselsmedlemsstaten ikke har gennemført overgangsordningen fastsat i artikel 370 i direktiv 2006/112, som ændret ved direktiv 2007/75.
For at afgøre, om en erhvervelse inden for Fællesskabet eller en indførsel af varer er fritaget for merværdiafgift, skal det således undersøges, om leveringen af disse varer under alle omstændigheder er fritaget i bestemmelsesmedlemsstaten. Da artikel 132, stk. 1, litra e), i direktiv 2006/112 imidlertid pålægger medlemsstaterne at fritage leveringen af tandproteser foretaget af tandlæger eller tandteknikere, vil leveringen på en medlemsstats område af disse varer nødvendigvis være fritaget, hvis medlemsstaten ikke har gennemført overgangsordningen fastsat i artikel 370 i direktiv 2006/112. Erhvervelserne inden for Fællesskabet og indførslerne af tandproteser foretaget af tandlæger og tandteknikere er således nødvendigvis undtaget.
(jf. præmis 49-51, 53 og 58 samt domskonkl. 2)
Artikel 140, litra a) og b), i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved direktiv 2007/75, skal fortolkes således, at fritagelsen for merværdiafgift i denne bestemmelse ligeledes finder anvendelse for erhvervelse inden for Fællesskabet af tandproteser, der stammer fra en medlemsstat, der har gennemført undtagelses- og overgangsordningen i dette direktivs artikel 370.
Da harmoniseringen af ordningen med merværdiafgift stadig kun er en delvis harmonisering, giver direktivets artikel 370 medlemsstaterne tilladelse til at opretholde visse bestemmelser i deres nationale lovgivning, som uden den nævnte tilladelse ville være uforenelige med denne ordning. For at afgøre, om en erhvervelse inden for Fællesskabet af tandproteser kan drage fordel af en fritagelse, skal det således undersøges, om leveringen af disse varer er fritaget i bestemmelsesmedlemsstaten. Det følger heraf, at referencepunktet er den ordning, der finder anvendelse i bestemmelsesmedlemsstaten og ikke i oprindelsesmedlemsstaten.
(jf. præmis 60-64 og domskonkl. 3)
Forenede sager C-144/13, C-154/13 og C-160/13
VDP Dental Laboratory NV
mod
Staatssecretaris van Financiën
og
Staatssecretaris van Financiën
mod
X BV
og
Nobel Biocare Nederland BV
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden)
»Præjudiciel forelæggelse — merværdiafgift — fradrag — fritagelser — levering af tandproteser«
Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 26. februar 2015
Harmonisering af afgiftslovgivningerne — det fælles merværdiafgiftssystem — fradrag for indgående afgift — levering af tandproteser, som ikke er underlagt afgift som følge af en fritagelse fastsat i national ret i strid med direktiv 2006/112 — ikke muligt at drage fordel af denne fritagelse samtidig med, at man påberåber sig en fradragsret
(Rådets direktiv 2006/112, art. 168)
Harmonisering af afgiftslovgivningerne — det fælles merværdiafgiftssystem — fritagelser — fritagelse for levering af tandproteser — rækkevidde — erhvervelser inden for Fællesskabet og endelige indførsler — levering fritaget i bestemmelsesmedlemsstaten — omfattet — betingelser — levering af tandlæger eller tandteknikere
[Rådets direktiv 2006/112, art. 132, stk. 1, litra e), art. 140, litra a) og b), art. 143, stk. 1, litra a), og art. 370]
Harmonisering af afgiftslovgivningerne — det fælles merværdiafgiftssystem — fritagelser — fritagelse for levering af tandproteser — rækkevidde — erhvervelser inden for Fællesskabet — levering fritaget i bestemmelsesmedlemsstaten — omfattet — oprindelsesmedlemsstaten har opretholdt afgiften på tandproteser som en overgangsordning — ingen betydning
[Rådets direktiv 2006/112, art. 140, litra a) og b), og art. 370]
Artikel 168 i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved direktiv 2007/75, skal fortolkes således, at når en fritagelse for merværdiafgift fastsat i national ret er uforenelig med direktiv 2006/112, giver nævnte artikel 168 ikke en afgiftspligtig person mulighed for at drage fordel af denne fritagelse samtidig med, at han kan påberåbe sig en fradragsret.
En afgiftspligt person har i en sådan situation kun valget mellem enten at følge den nationale afgiftsfritagelse, hvilket fører til udelukkelse af retten til fradrag, eller under henvisning til EU-retten at gøre sine transaktioner merafgiftspligtige og således drage fordel af fradragsretten.
(jf. præmis 39, 40 og domskonkl. 1)
Artikel 140, litra a) og b), samt artikel 143, litra a), i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved direktiv 2007/75, skal fortolkes således, at den fritagelse for merværdiafgift, der følger af bestemmelserne, finder anvendelse på erhvervelser inden for Fællesskabet og endelige indførsler af tandproteser leveret af tandlæger eller tandteknikere, når leverings- eller indførselsmedlemsstaten ikke har gennemført overgangsordningen fastsat i artikel 370 i direktiv 2006/112, som ændret ved direktiv 2007/75.
For at afgøre, om en erhvervelse inden for Fællesskabet eller en indførsel af varer er fritaget for merværdiafgift, skal det således undersøges, om leveringen af disse varer under alle omstændigheder er fritaget i bestemmelsesmedlemsstaten. Da artikel 132, stk. 1, litra e), i direktiv 2006/112 imidlertid pålægger medlemsstaterne at fritage leveringen af tandproteser foretaget af tandlæger eller tandteknikere, vil leveringen på en medlemsstats område af disse varer nødvendigvis være fritaget, hvis medlemsstaten ikke har gennemført overgangsordningen fastsat i artikel 370 i direktiv 2006/112. Erhvervelserne inden for Fællesskabet og indførslerne af tandproteser foretaget af tandlæger og tandteknikere er således nødvendigvis undtaget.
(jf. præmis 49-51, 53 og 58 samt domskonkl. 2)
Artikel 140, litra a) og b), i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved direktiv 2007/75, skal fortolkes således, at fritagelsen for merværdiafgift i denne bestemmelse ligeledes finder anvendelse for erhvervelse inden for Fællesskabet af tandproteser, der stammer fra en medlemsstat, der har gennemført undtagelses- og overgangsordningen i dette direktivs artikel 370.
Da harmoniseringen af ordningen med merværdiafgift stadig kun er en delvis harmonisering, giver direktivets artikel 370 medlemsstaterne tilladelse til at opretholde visse bestemmelser i deres nationale lovgivning, som uden den nævnte tilladelse ville være uforenelige med denne ordning. For at afgøre, om en erhvervelse inden for Fællesskabet af tandproteser kan drage fordel af en fritagelse, skal det således undersøges, om leveringen af disse varer er fritaget i bestemmelsesmedlemsstaten. Det følger heraf, at referencepunktet er den ordning, der finder anvendelse i bestemmelsesmedlemsstaten og ikke i oprindelsesmedlemsstaten.
(jf. præmis 60-64 og domskonkl. 3)