Sag C-20/13

Daniel Unland

mod

Land Berlin

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Berlin)

»Præjudiciel forelæggelse — socialpolitik — direktiv 2000/78/EF — ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv — artikel 2, artikel 3, stk. 1, litra c), og artikel 6, stk. 1 — direkte forskelsbehandling på grund af alder — dommeres grundløn — overgangsordning — omplacering og efterfølgende avancement — vedvarende forskelsbehandling — begrundelser«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 9. september 2015

  1. Socialpolitik – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – direktiv 2000/78 – anvendelsesområde – vilkårene for aflønning af dommere – omfattet

    [Art. 153, stk. 5, TEUF; Rådets direktiv 2000/78, art. 3, stk. 1, litra c)]

  2. Socialpolitik – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – direktiv 2000/78 – forbud mod forskelsbehandling på grund af alder – national lovgivning, der fastsætter grundlønnen for en dommer i forbindelse med vedkommendes ansættelse udelukkende i forhold til denne dommers alder – ikke tilladt – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet

    (Rådets direktiv 2000/78, art. 2 og art. 6, stk. 1)

  3. Socialpolitik – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – direktiv 2000/78 – forbud mod forskelsbehandling på grund af alder – national lovgivning der fastsætter de nærmere bestemmelser for omplacering i en ny lønordning af de dommere, der allerede var fastansat før denne lovgivnings ikrafttræden – lovgivning, der bestemmer fastsættelsen af et nyt løntrin udelukkende på grundlag af grundlønnen i henhold til den tidligere lønordning, som indebærer en forskelsbehandling på grund af alder – tilladt – betingelse – lovgivning, som har til formål at beskytte erhvervede rettigheder

    (Rådets direktiv 2000/78, art. 2 og art. 6, stk. 1)

  4. Socialpolitik – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – direktiv 2000/78 – forbud mod forskelsbehandling på grund af alder – national lovgivning, der fastsætter de nærmere bestemmelser for avancement i en ny lønordning for dommere, der allerede var fastansat før denne lovgivnings ikrafttræden – lovgivning, som fastsætter, at dommere, som på referencetidspunktet for overgangen til den nye ordning havde nået en bestemt alder, fra et bestemt løntrin tildeles en hurtigere lønstigning end dommere, som var yngre på tidspunktet for overgangen til den nye ordning – tilladt – betingelse – de formål, som forfølges med lovgivningen, er objektivt og rimeligt begrundede inden for rammerne af den nationale ret

    (Rådets direktiv 2000/78, art. 2 og art. 6, stk. 1)

  5. Socialpolitik – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – direktiv 2000/78 – forbud mod forskelsbehandling på grund af alder – tilsidesættelse af dette forbud ved en national lovgivning om aflønning af dommere – forpligtelse til med tilbagevirkende kraft at tildele de forskelsbehandlede dommere et beløb svarende til forskellen mellem den faktisk oppebårne løn og den løn, som svarer til det højeste løntrin i deres lønramme – foreligger ikke – betingelserne for, at den pågældende stat kan pålægges et ansvar, er opfyldt – den nationale rets vurdering

    (Rådets direktiv 2000/78)

  6. EU-ret – rettigheder tillagt borgerne – nationale procedureregler – national lovgivning, hvorefter en national dommer er forpligtet til at gøre et krav på pengeydelser, der ikke direkte følger af loven, gældende inden afslutningen af det igangværende regnskabsår – tilladt – betingelser – overholdelse af ækvivalens- og effektivitetsprincippet

  1.  Artikel 3, stk. 1, litra c), i direktiv 2000/78 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at vilkårene for aflønning af dommere er omfattet af direktivets anvendelsesområde.

    Selv om artikel 153, stk. 5, TEUF, nemlig fastsætter en undtagelse fra Unionens beføjelser på det socialpolitiske område, idet denne ikke har beføjelse til at gribe ind på bl.a. området for lønforhold, skal der sondres mellem udtrykket »lønforhold« som omhandlet i denne bestemmelse og udtrykket »lønvilkår« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra c), i direktiv 2000/78, idet det sidstnævnte udtryk indgår i beskæftigelsesvilkårene og ikke direkte omhandler fastsættelsen af lønniveauet.

    (jf. præmis 26, 27 og 29 samt domskonkl. 1)

  2.  Artikel 2 og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, hvorefter grundlønnen for en dommer i forbindelse med vedkommendes ansættelse fastsættes udelukkende i forhold til denne dommers alder.

    Det er nemlig allerede fastslået, at den nævnte lovgivning indeholder en forskelsbehandling som omhandlet i artikel 2 og 6, stk. 1, i direktiv 2000/78, for så vidt som indplaceringen af tjenestemænd på et grundløntrin ved deres tiltrædelse på grundlag af den pågældendes alder går ud over det, der er nødvendigt og hensigtsmæssigt for at opnå det legitime formål, der forfølges med denne lov.

    Den omstændighed, at denne nationale lovgivning sigter mod at belønne dommernes erhvervserfaring og/eller sociale kompetence, er i den forbindelse uden betydning.

    (jf. præmis 34-36 og domskonkl. 2)

  3.  Artikel 2 og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter de nærmere bestemmelser for omplacering i en ny lønordning af de dommere, der allerede var fastansat før denne lovgivnings ikrafttræden, og foreskriver, at det løntrin, som disse herefter indplaceres på, alene afhænger af den grundløn, som de oppebar i henhold til den tidligere lønordning, selv om denne lønordning indebar en forskelsbehandling på grund af dommerens alder, for så vidt som den forskelsbehandling, som denne lovgivning indebærer, kan begrundes med målet om beskyttelse af erhvervede rettigheder.

    (jf. præmis 49 og domskonkl. 3)

  4.  Artikel 2 og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter de nærmere bestemmelser for avancement i en ny lønordning for dommere, der allerede var fastansat før denne lovgivnings ikrafttræden, og foreskriver, at dommere, som på referencetidspunktet for overgangen til den nye ordning havde nået en bestemt alder, fra et bestemt løntrin tildeles en hurtigere lønstigning end dommere, som var yngre på tidspunktet for overgangen til den nye ordning, for så vidt som den forskelsbehandling, som denne lovgivning indebærer, kan begrundes i henhold til artikel 6, stk. 1, i dette direktiv.

    Medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter på nationalt plan råder nemlig over en vid skønsmargin ved valget af, ikke blot hvilket bestemt formål blandt andre der ønskes forfulgt på området for socialpolitik og beskæftigelse, men også ved valget af, hvilke foranstaltninger der kan opfylde det.

    Formål som dem, der forfølges med den pågældende lovgivning, dvs. at tilpasse dommeres lønudviklingskurve med tjenestemænds, idet sidstnævnte allerede har gennemgået en modernisering, at gøre dommerembedet mere attraktivt end før ved bl.a. at sikre, at indkomsten i begyndelsen af karrieren stiger hurtigere, og at sikre at ingen allerede fastansat dommer vil lide et umiddelbart eller et samlet løntab, og at alle dommere i en alder af 49 år vil opnå det højeste løntrin, kan principielt objektivt og rimeligt begrunde en ulige behandling på grund af alder inden for rammerne af den nationale ret, som det er fastsat i artikel 6, stk. 1, første afsnit, i direktiv 2000/78.

    (jf. præmis 56-58 og 66 samt domskonkl. 4)

  5.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 68 og 69 samt domskonkl. 5)

  6.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 71 og 72 samt domskonkl. 6)