Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 4. december 2014 — Agenţia de Plăţi şi Intervenţie pentru Agricultură (APIA) — Centrul Judeţean Timiş mod Curtea de Conturi a României, Camera de Conturi a Judeţului Timiş (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Timişoara — Rumænien)

(Sag C-304/13) (1)

((Landbrug - fælles landbrugspolitik - forordning (EF) nr. 1782/2003 - ordninger for direkte støtte - betingelserne for berettigelse til supplerende national direkte støtte - betingelse, der ikke er fastsat i EU-lovgivningen - betingelse om, at der ikke må foreligge forfalden gæld til statslige og/eller lokale myndigheder på tidspunktet for indgivelsen af støtteansøgningen - anerkendelse - ikke))

(2015/C 056/02)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Timişoara

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Agenţia de Plăţi şi Intervenţie pentru Agricultură (APIA) — Centrul Judeţean Timiş

Sagsøgte: Curtea de Conturi a României og Camera de Conturi a Judeţului Timiş

Procesdeltager: Agenţia de Plăţi şi Intervenţie în Agricultură (APIA) — Bukarest

Konklusion

Artikel 143c i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001, som ændret ved akt om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelsesvilkår samt om tilpasning af de traktater, som Den Europæiske Union bygger på, og artikel 132 i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003, skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, som udelukker producenter, der på tidspunktet for indgivelsen af deres støtteansøgning har forfalden gæld til statslige og/eller lokale myndigheder, fra at modtage supplerende national støtte, hvis betingelsen om, at der ikke må foreligge sådan gæld, ikke har været genstand for en forudgående tilladelse fra Kommissionen.

(1)  EUT C 52 af 22.2.2014.