1)

Artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/14/EF af 11. marts 2009, og punkt 12 i bilag I til dette direktiv skal fortolkes således, at medlemsstaterne kan udelukke indskudsbeviser udstedt af et kreditinstitut fra den i dette direktiv fastsatte garanti, hvis de har karakter af omsætningspapirer, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at afgøre, uden at det er nødvendigt at sikre, at disse beviser udviser samtlige de egenskaber, der kendetegner et finansielt instrument i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF.

2)

Direktiv 94/19, som ændret ved direktiv 2009/14, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger skal fortolkes således, at når værdipapirer fra et kreditinstitut på samme tid kan henhøre under såvel begrebet »indskud« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i direktiv 94/19, som begrebet »instrument« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i direktiv 97/9, men den nationale lovgiver har gjort brug af muligheden i punkt 12 i bilag I til direktiv 94/19 for at udelukke disse værdipapirer fra den i sidstnævnte direktiv fastsatte beskyttelsesordning, kan en sådan udelukkelse ikke medføre, at de pågældende værdipapirer ligeledes er udelukket fra beskyttelsesordningen, der er fastsat ved direktiv 97/9, ud over de betingelser, som er fastsat i dette direktivs artikel 4, stk. 2.

3)

Artikel 2, stk. 2, og artikel 4, stk. 2, i direktiv 97/9 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning såsom den i hovedsagerne omhandlede, som lader muligheden for at være omfattet af den i direktivet fastsatte garantiordning være afhængig af, om det pågældende kreditinstitut har overført eller anvendt de omhandlede midler eller værdipapirer uden investorens samtykke.

4)

Direktiv 97/9 skal fortolkes således, at den forelæggende ret, for så vidt som den er af den opfattelse, at dette direktiv i tvisterne i hovedsagerne er påberåbt over for et organ, som opfylder betingelserne for, at der over for det kan støttes ret på bestemmelserne i det pågældende direktiv, har pligt til at undlade at anvende en national bestemmelse, såsom den i hovedsagerne omhandlede, som lader muligheden for at være omfattet af den i direktivet fastsatte garantiordning være afhængig af, om det pågældende kreditinstitut har overført eller anvendt de omhandlede midler eller værdipapirer uden investorens samtykke.