|
24.8.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 279/9 |
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 25. juni 2015 — VAS »Ceļu satiksmes drošības direkcija« og Latvijas Republikas Satiksmes ministrija mod Kaspars Nīmanis (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administratīvā apgabaltiesa — Letland)
(Sag C-664/13) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - transport - kørekort - fornyelse foretaget af den udstedende medlemsstat - krav om bopæl på denne medlemsstats område - bopælsanmeldelse))
(2015/C 279/10)
Processprog: lettisk
Den forelæggende ret
Administratīvā apgabaltiesa
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: VAS »Ceļu satiksmes drošības direkcija« og Latvijas Republikas Satiksmes ministrija
Sagsøgt: Kaspars Nīmanis
Konklusion
Artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort skal fortolkes således, at den er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, hvorefter det eneste bevismiddel, hvorved en person, der anmoder om udstedelse eller fornyelse af et kørekort i denne medlemsstat, kan godtgøre, at vedkommende opfylder kravet om »sædvanlig bopæl« som omhandlet i artikel 12 i denne medlemsstat, jf. dette direktivs artikel 7, stk. 1, litra e), og stk. 3, litra b), består i, at det fastslås, at der er foretaget bopælsanmeldelse på den berørte medlemsstats område.