23.2.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 65/8


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 18. december 2014 — Sophia Marie Nicole Sanders, ved Marianne Sanders, mod David Verhaegen (sag C-400/13) og Barbara Huber mod Manfred Huber (sag C-408/13) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Düsseldorf og Amtsgericht Karlsruhe — Tyskland)

(Forenede sager C-400/13 og C-408/13) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - samarbejde på det civilretlige område - forordning nr. 4/2009 - artikel 3 - kompetence til at træffe afgørelse i et søgsmål vedrørende underholdspligt over for en person, der er bosat i en anden medlemsstat - national lovgivning, der fastsætter kompetencekoncentration))

(2015/C 065/11)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Düsseldorf og Amtsgericht Karlsruhe

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Sophia Marie Nicole Sanders ved Marianne Sanders (sag C-400/13) og Barbara Huber (sag C-408/13)

Sagsøgte: David Verhaegen (sag C-400/13) og Manfred Huber (sag C-408/13)

Konklusion

Artikel 3, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagerne omhandlede, som fastsætter en koncentration af de retlige kompetencer på området for grænseoverskridende underholdspligt til fordel for den ret i første instans, der er kompetent for appelinstansens sæde, medmindre denne regel medvirker til at virkeliggøre formålet om en hensigtsmæssig retspleje og beskytter de bidragsberettigedes interesser, idet den samtidig fremmer den effektive inddrivelse af sådanne bidrag, hvilket det imidlertid tilkommer de forelæggende retter at efterprøve.


(1)  EUT C 274 af 21.9.2013.