|
1.9.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 292/9 |
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 3. juli 2014 — Maurizio Fiamingo (sag C-362/13), Leonardo Zappalà (sag C-363/13) og Francesco Rotondo m.fl. (sag C-407/13) mod Rete Ferroviaria Italiana SpA (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Corte suprema di cassazione — Italien)
(Forenede sager C-362/13, C-363/13 og C-407/13) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - direktiv 1999/70/EF - rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP - søfartsområdet - færger, der sejler på overfarter mellem to havne, der befinder sig inden for én og samme medlemsstat - flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter - § 3, nr. 1 - begrebet »tidsbegrænset ansættelseskontrakt« - § 5, stk. 1 - foranstaltninger med henblik på at forhindre misbrug hidrørende fra anvendelsen af tidsbegrænsede kontrakter - sanktioner - konvertering til tidsubegrænset ansættelsesforhold - betingelser))
2014/C 292/11
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Corte suprema di cassazione
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Maurizio Fiamingo (sag C-362/13), Leonardo Zappalà (sag C-363/13) og Francesco Rotondo m.fl. (sag C-407/13)
Sagsøgt: Rete Ferroviaria Italiana SpA
Konklusion
|
1) |
Rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der blev indgået den 18. marts 1999, og som fremgår af bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, skal fortolkes således, at den finder anvendelse på arbejdstagere som sagsøgerne i hovedsagerne, der som sømænd på grundlag af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter er forhyret på færger, der sejler mellem to havne, der befinder sig inden for én og samme medlemsstat. |
|
2) |
Bestemmelserne i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagerne omhandlede, der fastsætter, at tidsbegrænsede ansættelseskontrakter skal angive deres varighed, men ikke tidspunktet for udløbet af dem. |
|
3) |
§ 5 i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse skal fortolkes således, at den i princippet ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagerne omhandlede, der fastsætter, at tidsbegrænsede ansættelseskontrakter kun kan konverteres til tidsubegrænsede ansættelsesforhold i det tilfælde, hvor den pågældende arbejdstager på grundlag af sådanne kontrakter har været ansat i en sammenhængende periode på mere end et år hos den samme arbejdsgiver, idet ansættelsesforholdet anses for sammenhængende, når de tidsbegrænsede ansættelseskontrakter er adskilt af en periode på mindre end eller lig med 60 dage. Det påhviler imidlertid den forelæggende ret at efterprøve, at betingelserne for anvendelse og den effektive gennemførelse af denne lovgivning udgør en passende foranstaltning til at forhindre og sanktionere misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold. |