|
25.8.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 282/13 |
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 12. juni 2014 — Užsienio reikalų ministerija og Finansinių nusikaltimų tyrimo tarnyba mod Vladimir Peftiev, BelTechExport ZAO, Sport-pari ZAO og BT Telecommunications PUE (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas — Litauen)
(Sag C-314/13) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Belarus - indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer - fritagelser - betaling af honorarer i forbindelse med juridisk bistand - den kompetente nationale myndigheds skønsbeføjelse - ret til en effektiv domstolsbeskyttelse - betydningen af pengemidlernes ulovlige oprindelse - foreligger ikke))
2014/C 282/18
Processprog: litauisk
Den forelæggende ret
Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Užsienio reikalų ministerija og Finansinių nusikaltimų tyrimo tarnyba
Sagsøgte: Vladimir Peftiev, BelTechExport ZAO, Sport-pari ZAO og BT Telecommunications PUE
Konklusion
|
1) |
Artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 765/2006 af 18. maj 2006 om restriktive foranstaltninger over for Belarus, som ændret ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 84/2011 af 31. januar 2011 og Rådets forordning (EU) nr. 588/2011 af 20. juni 2011, skal fortolkes således, at den kompetente nationale myndighed ved afgørelsen om en anmodning om fritagelse, som er fremsat i henhold til denne bestemmelse med henblik på anlæggelse af et søgsmål til anfægtelse af lovligheden af restriktive foranstaltninger, som Unionen har indført, ikke har et ubegrænset skøn, men skal udøve sine kompetencer under overholdelse af de rettigheder, der er fastsat i chartrets artikel 47, stk. 2, andet punktum, og kravet om, at man som part skal repræsenteres af en advokat for at kunne anlægge et sådant søgsmål for Den Europæiske Unions Ret. Den kompetente nationale myndighed har ret til at kontrollere, at de pengemidler, der søges frigivet, er bestemt udelukkende til betaling af rimelige honorarer og godtgørelse af udgifter i forbindelse med juridisk bistand. Den kan opstille vilkår, som den finder passende, med henblik på bl.a. at sikre, at der ikke ses bort fra formålet med den pålagte sanktion, og at den indrømmede fritagelse ikke bliver omgået. |
|
2) |
Artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning nr. 765/2006, som ændret ved gennemførelsesforordning nr. 84/2011 og forordning nr. 588/2011, skal fortolkes således, at i et tilfælde, som det i hovedsagen foreliggende, hvor indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer er baseret på nævnte forordning, skal en fritagelse for indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer med henblik på betaling af juridisk bistand vurderes i henhold til denne bestemmelse, som ikke nævner noget om, hvor pengemidlerne stammer fra, og om de eventuelt er erhvervet ulovligt. |