9.2.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 46/3


Domstolens dom (Femte Afdeling) af 11. december 2014 — Azienda sanitaria locale n. 5 »Spezzino«, ANPAS Associazione Nazionale Pubblica Assistenza — Comitato Regionale Liguria og Regione Liguria mod San Lorenzo Società Cooperativa Sociale og Croce Verde Cogema Cooperativa Sociale Onlus (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien)

(Sag C-113/13) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - sygetransport - national lovgivning, der fortrinsvis forbeholder udøvelsen af virksomhed vedrørende sygetransport for offentlige sygehuse for registrerede frivillige organisationer, der opfylder de lovmæssige krav - forenelighed med EU-retten - offentlige kontrakter - artikel 49 TEUF og 56 TEUF - direktiv 2004/18/EF - blandede tjenesteydelser, der både er omfattet af bilag II A og bilag II B til direktiv 2004/18 - artikel 1, stk. 2, litra a) og d) - begrebet »offentlig tjenesteydelseskontrakt« - gensidigt bebyrdende - modydelse, der består i godtgørelse af omkostninger))

(2015/C 046/03)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Azienda sanitaria locale n. 5 »Spezzino«, ANPAS Associazione Nazionale Pubblica Assistenza — Comitato Regionale Liguria og Regione Liguria

Sagsøgte: San Lorenzo Società Cooperativa Sociale og Croce Verde Cogema Cooperativa Sociale Onlus

Procesdeltagere: Croce Rossa Italiana — Comitato regionale Liguria m.fl.

Konklusion

Artikel 49 TEUF og 56 TEUF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, der som den i hovedsagen omhandlede lovgivning bestemmer, at levering af akutte sygetransporter fortrinsvis og ved direkte tildeling uden nogen form for offentliggørelse skal betros frivillige organisationer, der har indgået aftale med det offentlige, for så vidt som den retlige og kontraktmæssige ramme, hvorunder organernes virksomhed udøves, rent faktisk bidrager til det sociale formål samt til forfølgelsen af formålene om solidaritet og budgetmæssig effektivitet, som denne lovgivning er støttet på.


(1)  EUT C 156 af 1.6.2013.