|
14.4.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 112/12 |
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 27. februar 2014 — Cartier parfums — lunettes SAS og Axa Corporate Solutions Assurance SA mod Ziegler France SA, Montgomery transports Sàrl, Inko Trade s.r.o., Jaroslav Mateja og Groupama transport (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig)
(Sag C-1/13) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i civile sager - forordning (EF) nr. 44/2001 - artikel 27, stk. 2 - litispendens - artikel 24 - udvidelse af kompetence - kompetencen for den ret, ved hvilken en sag først er anlagt, fastslås på grundlag af parternes fremmøde uden indsigelse eller ved en afgørelse, der er endelig))
2014/C 112/14
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour de cassation
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Cartier parfums — lunettes SAS og Axa Corporate Solutions Assurance SA
Sagsøgte: Ziegler France SA, Montgomery transports Sàrl, Inko Trade s.r.o., Jaroslav Mateja og Groupama transport
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Cour de cassation — fortolkning af artikel 27, nr. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område — litispendens — konstatering af kompetencen for den ret, hvorved sagen først er anlagt, enten fordi parterne ikke har gjort indsigelse mod rettens kompetence eller ved at denne ret har truffet retskraftig afgørelse herom, uanset anledningen hertil
Konklusion
Artikel 27, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at med forbehold for tilfælde, hvor den ret, ved hvilken sagen sidst er anlagt, har enekompetence i henhold til denne forordning, skal kompetencen for den ret, ved hvilken en sag først er anlagt, betragtes som fastslået i denne bestemmelses forstand, når denne ret ikke på embeds vegne har erklæret sig inkompetent, og når ingen af parterne har anfægtet rettens kompetence før eller frem til tidspunktet for den stillingtagen, der efter national procesret anses for det første forsvar vedrørende realiteten indgivet for den pågældende ret.