Parter
Dommens præmisser
Afgørelse

Parter

I sag T-213/12,

Elitaliana SpA, Rom (Italien), ved advokat R. Colagrande,

sagsøger,

mod

Eulex Kosovo, Pristina (Kosovo), ved solicitor G. Brosadola Pontotti,

sagsøgt,

angående dels en påstand om annullation af de foranstaltninger, som Eulex Kosovo vedtog i forbindelse med tildeling af en offentlig kontrakt med overskriften »EuropeAid/131516/D/SER/XK – Helikopterstøtte til Eulex-missionen i Kosovo (PROC/272/11)« til en anden tilbudsgiver, dels en påstand om, at Eulex Kosovo pålægges at betale erstatning for skade som følge af, at sagsøgeren ikke fik tildelt nævnte kontrakt,

har

RETTEN (Syvende Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, A. Dittrich (refererende dommer), og dommerne I. Wiszniewska-Białecka og M. Prek,

justitssekretær: E. Coulon,

afsagt følgende

Kendelse

Dommens præmisser

Tvistens baggrund

1. Den 4. februar 2008 vedtog Rådet for Den Europæiske Union fælles aktion 2088/124/FUSP om Den Europæiske Unions »retsstatsmission« i Kosovo, Eulex Kosovo (EUT L 42, s. 92). Det fremgår af den fælles aktions artikel 2, stk. 1, at Eulex Kosovo bistår Kosovo-institutionerne, de retlige myndigheder og retshåndhævende myndigheder med at gøre fremskridt i retning af bæredygtighed og ansvarlighed og med yderligere at udvikle og styrke et uafhængigt multietnisk retssystem og et multietnisk politi og toldvæsen, idet den sikrer, at disse institutioner er fri for politisk indblanding og overholder internationalt anerkendte standarder og bedste europæiske praksis.

2. Den 18. oktober 2011 offentliggjordes i Supplement til Den Europæiske Unions Tidende (EUT 2011/S 200-324817) en begrænset udbudsbekendtgørelse under referencen EuropeAid/131516/D/SER/XK, der vedrørte et projekt med titlen »Helikopterstøtte til Eulex-missionen i Kosovo«, og som havde til formål at indgå en tjenesteydelseskontrakt. Følgende fremgik bl.a. af bekendtgørelsen: »Ordregivende myndighed: chefen for Eulex Kosovo, Pristina, Kosovo«.

3. Ved skrivelse af 23. december 2011, der var vedlagt en vejledning til tilbudsgivere, opfordrede chefen for Eulex Kosovo sagsøgeren, Elitaliana SpA, der er et italiensk selskab, som tilbyder helikoptertjenester til offentlige organer, til at deltage i den begrænsede udbudsprocedure.

4. Sagsøgeren afgav et bud inden for rammerne af den ovennævnte procedure.

5. Ved skrivelse af 29. marts 2012 gav Eulex Kosovos direktør for administration og støttetjenester sagsøgeren meddelelse om, at sagsøgerens bud var blevet placeret som nummer to.

6. Ved skrivelse af 2. april 2012 anmodede sagsøgeren Eulex Kosovo om indsigt i visse af de dokumenter, som var fremsendt af den tilbudsgiver, der var blevet placeret som nummer et. Ved skrivelse af 17. april 2012 afslog chefen for Eulex Kosovo at give aktindsigt i disse dokumenter.

7. Den 24. april 2012 tildelte chefen for Eulex Kosovo den pågældende kontrakt til den tilbudsgiver, der var blevet placeret som nummer et.

Retsforhandlinger og parternes påstande

8. Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 23. maj 2012 har sagsøgeren anlagt denne sag mod Eulex Kosovo og Starlite Aviation Operations.

9. Ved særskilt dokument indleveret til Rettens Justitskontor samme dag fremsatte sagsøgeren begæring om foreløbige forholdsregler, hvori selskabet nedlagde påstand om, at Rettens præsident skulle udsætte gennemførelsen af Eulex Kosovos beslutning om ikke at antage det bud, som sagsøgeren havde afgivet inden for rammerne af udbudsproceduren for den pågældende kontrakt, og om at tildele kontrakten til en anden tilbudsgiver samt pålægge Eulex Kosovo ikke at indgå den pågældende kontrakt, eller, såfremt en sådan kontrakt allerede var indgået, at undlade at gennemføre den pågældende kontrakt samt vedtage de retsbevarende foranstaltninger, som Retten måtte finde passende.

10. Ved Rettens kendelse af 3. juli 2012, Elitaliana mod Eulex Kosovo og Starlite Aviation Operations (sag T-213/12), blev søgsmålet forkastet, for så vidt som det var rettet mod Starlite Aviation Operations.

11. Ved kendelse afsagt af Rettens præsident den 4. september 2012, Elitaliana mod Eulex Kosovo (sag T-213/12 R), blev den af sagsøgeren fremsatte begæring om foreløbige forholdsregler afvist, og afgørelsen om sagsomkostningerne blev udsat.

12. Ved særskilt dokument indleveret til Rettens Justitskontor den 14. september 2012 fremsatte Eulex Kosovo en formalitetsindsigelse i henhold til artikel 114, stk. 1, i Rettens procesreglement.

13. Sagsøgeren har indgivet bemærkninger til formalitetsindsigelsen den 28. november 2012.

14. I stævningen har sagsøgeren nedlagt følgende påstande:

– De foranstaltninger, som Eulex Kosovo vedtog i forbindelse med tildelingen af en offentlig kontrakt med titlen »EuropeAid/131516/D/SER/XK – Helikopterstøtte til Eulex-missionen i Kosovo (PROC/272/11)« til en anden tilbudsgiver, som Eulex Kosovo gav sagsøgeren meddelelse om ved skrivelse af 29. marts 2012, og enhver anden retsakt som har sammenhæng hermed, i særdeleshed meddelelse af 17. april 2012, hvorved Eulex Kosovo ikke gav sagsøgeren aktindsigt i de ønskede dokumenter, annulleres.

– Eulex Kosovo tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning for den skade, som selskabet har lidt som følge af, at det ikke fik tildelt den pågældende kontrakt.

– Eulex Kosovo tilpligtes at betale sagens omkostninger.

15. Eulex Kosovo har i formalitetsindsigelsen nedlagt følgende påstande:

– Sagen afvises.

– Sagsøgeren tilpligtes at betale samtlige sagens omkostninger.

16. Sagsøgeren har i sit indlæg vedrørende formalitetsindsigelsen nedlagt følgende påstande:

– Formalitetsindsigelsen forkastes.

– Under alle omstændigheder forkyndes stævningen i sagen for den institution, som må anses for at være sagsøgt.

Retlige bemærkninger

17. I henhold til procesreglementets artikel 114, stk. 1 og 4, kan Retten, såfremt en part fremsætter begæring herom, tage stilling til, om sagen bør afvises, uden at indlede behandlingen af sagens realitet. Ifølge artikel 114, stk. 3, forhandles der mundtligt om formalitetsindsigelsen, medmindre Retten bestemmer andet. Retten finder, at sagsakterne i det foreliggende tilfælde indeholder tilstrækkelige oplysninger, og at det ikke er fornødent at indlede en mundtlig forhandling.

18. Eulex Kosovo har til støtte for sine påstande anført, at Eulex Kosovo ikke kan anses for at have status som sagsøgt i det foreliggende tilfælde, idet Eulex Kosovo ikke er et selvstændigt organ. Eulex Kosovo har endvidere anført, at Retten ikke har kompetence vedrørende retsakter, der er vedtaget på grundlag af bestemmelser i EUF-traktaten vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP).

19. Hvad for det første angår spøgsmålet om, hvorvidt Eulex Kosovo kan anses for at have status som sagsøgt, bemærkes, at det fremgår af artikel 263, stk. 1, TEUF, at der kan anlægges annullationssøgsmål til prøvelse af retsakter, der hidhører fra visse nærmere angivne institutioner, men også mere generelt til prøvelse af Unionens organers, kontorers og agenturers retsakter, for så vidt som der er tale om retsakter, der skal have retsvirkning over for tredjemand.

20. Det fremgår endvidere af procesreglementets artikel 44, stk. 1, litra b), at en stævning, der udtages i henhold til artikel 21 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, skal indeholde en angivelse af sagsøgte.

21. Ifølge sagsøgerens opfattelse har Eulex Kosovo status som sagsøgt, idet Eulex Kosovo udgør et af Unionens organer, kontorer eller agenturer i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 263, stk. 1, TEUF.

22. Hvad angår Eulex Kosovos retlige stilling bemærkes i denne henseende, at det fremgår af artikel 1, stk. 1, i fælles aktion 2008/124, at Eulex Kosovo blev oprettet af Den Europæiske Union som en »retsstatsmission« i Kosovo.

23. I artikel 6 i fælles aktion 2008/124 fastsættes Eulex Kosovos struktur. Det fremgår af den fælles aktions artikel 6, stk. 1, at Eulex Kosovo skal være en enhedsmission under den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP) i Kosovo. I henhold til den fælles aktions artikel 6, stk. 2, skal Eulex Kosovo oprette et centralt hovedkvarter, regionale og lokale kontorer, der dækker Kosovo, en støtteenhed i Bruxelles (Belgien) og de fornødne forbindelseskontorer. Ifølge den fælles aktions artikel 6, stk. 3, skal Eulex Kosovo bestå af en missionschef og medarbejdere samt en politikomponent, en retskomponent og en toldkomponent.

24. I henhold til artikel 7, stk. 1 og 2, i fælles aktion 2008/124 er direktøren for den civile kapacitet til planlægning og gennemførelse den øverstbefalende for den civile operation Eulex Kosovo, der under politisk kontrol og strategisk ledelse af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) og under Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik overordnede myndighed udøver kommandoen og kontrollen på strategisk niveau i forbindelse med Eulex Kosovo. Det fremgår af artikel 7, stk. 3, at den øverstbefalende for den civile operation skal sikre korrekt og effektiv gennemførelse af Rådets afgørelser samt PSC’s afgørelser, herunder ved om nødvendigt at give missionschefen instrukser på strategisk niveau og yde vedkommende rådgivning og teknisk støtte.

25. I artikel 11 i fælles aktion 2008/124 angives kommandovejen for Eulex Kosovo. I henhold til artikel 11, stk. 2, udøver PSC med referat til Rådet og den højtstående repræsentant den politiske kontrol med og den strategiske styring af Eulex Kosovo. Det fremgår af artikel 11, stk. 3 og 4, at den øverstbefalende for den civile operation, der er den øverstbefalende for Eulex Kosovo på strategisk niveau, aflægger rapport til Rådet via den højtstående repræsentant. Det fremgår af artikel 11, stk. 5, at missionschefen har kommando over og kontrol med Eulex Kosovo i indsatsområdet og er direkte ansvarlig over for den øverstbefalende for den civile operation.

26. Henset til ovennævnte bestemmelser har Eulex Kosovo ikke status som juridisk person, og det fremgår ikke af disse bestemmelser, at Eulex Kosovo kan optræde som part i en sag for Unionens retsinstanser. Der er derimod tale om en mission, dvs. blot en foranstaltning, der oprindeligt var begrænset til den 14. juni 2010 i henhold til artikel 20 i fælles aktion 2008/124, som ændret ved Rådets fælles aktion 2009/445/FUSP af 9. juni 2009 (EUT L 148, s. 33), som på tidspunktet for sagens anlæggelse var blevet ændret og forlænget til den 14. juni 2012 ved Rådets afgørelse 2010/322/FUSP af 8. juni 2010 (EUT L 145, s. 13). Retten har imidlertid allerede fastslået, at en mission i et sådant tilfælde ikke kan anses for at udgøre et af Unionens organer, kontorer eller agenturer som omhandlet i artikel 263, stk. 1, TEUF (kendelse afsagt af Rettens præsident den 22.7.2010, sag T-271/10 R, H mod Rådet, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 19 og 20). Det følger heraf, at Eulex Kosovo ikke udgør et sådant organ, kontor eller agentur.

27. Det bemærkes endvidere, at sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af de foranstaltninger, som Eulex Kosovo vedtog inden for rammerne af tildelingen af den omhandlede kontrakt, dvs. beslutningen om at afvise det tilbud, som sagsøgeren havde fremsat inden for rammerne af udbudsproceduren vedrørende den omhandlede kontrakt, og om at tildele denne kontrakt til en anden tilbudsgiver, samt enhver anden retsakt, der er forbundet hermed, navnlig meddelelsen af 17. april 2012, hvorved sagsøgeren blev meddelt afslag på aktindsigt i de ønskede dokumenter.

28. Selv om disse foranstaltninger blev vedtaget af chefen for Eulex Kosovo og Eulex Kosovos direktør for administration og støttetjenester (jf. præmis 5-7 ovenfor), skal de anses for at være vedtaget af chefen for Eulex Kosovo. Det er nemlig chefen for Eulex Kosovo, der har kommandoen over og kontrollen med personalet, og som har det administrative og logistiske ansvar i henhold til artikel 8, stk. 2, i fælles aktion 2008/124.

29. Det bemærkes, at de foranstaltninger, som Eulex Kosovo vedtager inden for rammerne af en procedure for tildeling af en offentlig kontrakt, dvs. beslutningen om at afvise sagsøgerens tilbud, om at tildele kontrakten til en anden tilbudsgiver, samt om afslag på aktindsigt i de ønskede dokumenter, udgjorde en del af den daglige ledelse af missionen. Det fremgår af artikel 8, stk. 3, i fælles aktion 2008/124, at missionschefen varetager den daglige ledelse.

30. Det må konstateres, at de foranstaltninger, der er vedtaget inden for rammerne af proceduren om tildeling af den omhandlede offentlige kontrakt, vedrører Eulex Kosovos budget.

31. Det fremgår imidlertid af artikel 16, stk. 2, i fælles aktion 2008/124, at alle udgifter skal forvaltes efter de fællesskabsretlige regler og procedurer, der gælder for EU’s almindelige budget. I henhold til den fælles aktions artikel 8, stk. 5, har missionschefen ansvaret for gennemførelsen af Eulex Kosovos budget og undertegner med henblik herpå en kontrakt med Europa-Kommissionen. Som det fremgår af sagsakterne, har missionschefen undertegnet en sådan kontrakt med Kommissionen. Kommissionen har således delegeret visse beføjelser vedrørende gennemførelsen af Eulex Kosovos budget til chefen for Eulex Kosovo, som det fremgår af artikel 54, stk. 2, litra d), i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EUT L 248, s. 1), med senere ændringer.

32. Denne delegering af beføjelser afspejles bl.a. i artikel 16, stk. 3 og 4, i fælles aktion 2008/124, der omhandler finansielle ordninger. Det fremgår således af artikel 16, stk. 3, at missionschefen kun med Kommissionens godkendelse kan indgå tekniske ordninger vedrørende udstyr, tjenesteydelser og lokaler til Eulex Kosovo. Det fremgår af artikel 16, stk. 4, at missionschefen refererer fuldt og helt til Kommissionen, som fører tilsyn med vedkommende, for så vidt angår det arbejde, der udføres inden for rammerne af hans kontrakt.

33. Det bemærkes, at r etsakter, der vedtages i henhold til delegeret kompetence, normalt skal tilskrives den institution, der uddelegerer beføjelserne, som det påhviler at give møde vedrørende den pågældende retsakt (jf. Rettens kendelse af 4.6.2012, sag T-395/11, Elti mod Den Europæiske Unions delegation i Montenegro, præmis 62 og den deri nævnte retspraksis).

34. Det må under disse omstændigheder fastslås, at de retsakter, som chefen for Eulex Kosovo vedtog inden for rammerne af proceduren om tildeling af den omhandlede kontrakt, må tilskrives Kommissionen, der kan optræde som sagsøgt i henhold til artikel 263, stk. 1, TEUF. Disse retsakter kan derfor underlægges domstolskontrol i overensstemmelse med de almindelige principper, som sagsøgeren har henvist til, og hvorefter enhver retsakt udstedt af en af Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer, som har til formål at have retsvirkninger i forhold til tredjemand, bør kunne underlægges domstolskontrol (Domstolens dom af 23.4.1986, sag 294/83, Les Verts mod Parlamentet, Sml. s. 1339, præmist 24, og Rettens dom af 8.10.2008, sag T-411/06, Sogelma mod AER, Sml. II, s. 2771, præmis 37).

35. Eulex Kosovo kan derfor ikke anses for at have status som sagsøgt.

36. Hverken artikel 8, stk. 7, i fælles aktion 2008/124, hvorefter missionschefen repræsenterer Eulex Kosovo i indsatsområdet og sikrer, at Eulex Kosovo er tilstrækkelig synlig, eller den fælles aktions artikel 16, stk. 3, hvorefter missionschefen kun med Kommissionens godkendelse kan indgå tekniske ordninger med medlemsstaterne, deltagende tredjelande og andre internationale aktører i Kosovo vedrørende udstyr, tjenesteydelser og lokaler til Eulex Kosovo, kan rejse tvivl om denne konklusion. Disse bestemmelser tillægger nemlig kun missionschefen begrænsede beføjelser. I henhold til den nævnte artikel 8, stk. 7, skal missionschefen repræsentere missionen i indsatsområde, mens den pågældende i henhold til den nævnte artikel 16, stk. 3, kun tillægges en meget begrænset retlig handleevne, der er klart materielt begrænset. Det bemærkes endvidere, at denne sidstnævnte bestemmelse snarere bekræfter den omstændighed, at de retsakter, som chefen for Eulex Kosovo vedtager inden for rammerne af tildelingen af den omhandlede kontrakt, skal tilskrives Kommissionen (jf. præmis 29-34 ovenfor).

37. Det bemærkes i denne henseende, at sagsøgerens argument vedrørende artikel 1, stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114), hvorefter Eulex Kosovo i sin egenskab af et offentligretligt organ i den nævnte bestemmelses forstand udgør et af Unionens organer, kontorer eller agenturer, ikke kan tiltrædes. Som allerede fastslået (jf. præmis 26 ovenfor) har Eulex Kosovo ikke status som juridisk person og kan derfor ikke udgøre et offentligretligt organ i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 9, stk. 1, i direktiv nr. 2004/18.

38. Sagsøgeren har for det andet subsidiært gjort gældende, at såfremt Eulex Kosovo ikke kan anses for at være sagsøgt, skal Retten identificere den part, som sagen kan anlægges mod. Sagsøgeren har i denne henseende henvist til retspraksis, hvoraf fremgår, at den omstændighed, at der i stævningen ved en fejl er angivet en anden part som sagsøgt end udstederen af den anfægtede retsakt, ikke indebærer, at søgsmålet skal afvises, såfremt stævningen indeholder sådanne oplysninger, som gør det muligt uden tvivl at identificere den part, som søgsmålet er rettet mod, såsom oplysninger i form af angivelse af den anfægtede retsakt og udstederen heraf. Det følger af denne retspraksis, at i et sådant tilfælde skal udstederen af den anfægtede retsakt anses for sagsøgt, selv om denne ikke er nævnt i den indledende del af stævningen (jf. Rettens kendelse af 16.10.2006, sag T-173/06, Aisne og Nature mod Kommissionen, ikke trykt af Samling af Afgørelser, præmis 17 og den deri nævnte retspraksis).

39. Denne retspraksis er imidlertid ikke relevant i det foreliggende tilfælde. Den omstændighed, at Eulex Kosovo er angivet i stævningen, er nemlig ikke udtryk for en fejl fra sagsøgerens side. Det fremgår tværtimod klart af stævningens indhold, at sagsøgeren udtrykkeligt ønskede at anlægge sag med Eulex Kosovo, der ifølge sagsøgeren udgør et af Unionens organer, kontorer elle agenturer som omhandlet i artikel 263, stk. 1, TEUF, hvilket sagsøgeren i øvrigt har anerkendt i sine skriftlige bemærkninger vedrørende formalitetsindsigelsen. Selv om det er korrekt, at der i stævningen henvises til de anfægtede retsakter, indeholder stævningen ingen oplysninger, der gør det muligt uden tvivl at fastslå, at søgsmålet er anlagt mod en anden enhed end Eulex Kosovo. I modsætning til, hvad sagsøgeren har anført, påhviler det ikke Retten at identificere den part, som søgsmålet burde have været anlagt imod, for at betingelserne i procesreglementets artikel 44, stk. 1, litra b), kan anses for opfyldt.

40. Sagsøgeren har for det andet gjort gældende, at Retten skal fastslå, at der er tale om en undskyldelig fejl, og har i denne henseende henvist til retspraksis, hvoraf fremgår, at der kan foreligge en sådan fejl, når den berørte institution har udvist en adfærd, der i sig selv eller i afgørende omfang kan fremkalde en vildfarelse hos den berørte person i god tro, og som udviser en sådan agtpågivenhed, der kræves af en normalt påpasselig person (jf. i denne retning Domstolens dom af 18.10.1977, sag 25/68, Schertzer mod Parlamentet, Sml. s. 1729, præmis 19, og Rettens dom af 15.3.1995, sag T-514/93, Cobrecaf m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 621, præmis 40).

41. Det er korrekt, at det fremgik af udbudsbekendtgørelsen, at chefen for Eulex Kosovo var den ordregivende myndighed, som tilbud skulle afgives over for. Det fremgår endvidere af sagsakterne, at det under proceduren for tildeling af den pågældende kontrakt var chefen for Eulex Kosovo eller Eulex Kosovos direktør for administration og støttetjenester, der handlede i forhold til sagsøgeren. Det bemærkes endvidere, at hverken udbudsbekendtgørelsen eller de skrivelser, der blev sendt fra chefen for Eulex Kosovo eller den nævnte direktør, indeholdt en angivelse af, hvem et eventuelt søgsmål til prøvelse af de foranstaltninger, der blev vedtaget inden for rammerne af proceduren for tildeling af den pågældende kontrakt, skulle anlægges mod. Under disse omstændigheder og henset til den komplekse retlige situation, der bestod i forholdet mellem Eulex Kosovo og chefen for Eulex Kosovo på den ene side og Kommissionen og Rådet på den anden side, var det uden tvivl vanskeligt for sagsøgeren at identificere den part, som de pågældende foranstaltninger måtte tilskrives, og som kunne optræde som sagsøgt.

42. Det bemærkes imidlertid, at det følger af den retspraksis, som sagsøgeren har henvist til (jf. præmis 40 ovenfor), at en undskyldelig fejl kun kan indebære, at et søgsmål ikke afvises som følge af, at det er anlagt for sent. I det foreliggende tilfælde er det imidlertid ubestridt, at sagsøgeren har overholdt søgsmålsfristen. Det bemærkes endvidere, at sagsøgeren ikke på noget tidspunkt tillige har anlagt sag mod andre parter end Eulex Kosovo, idet sagsøgeren alene har begrænset sig til at anmode Retten om at identificere den part, som søgsmålet skal rettes mod for ikke at blive afvist.

43. Det fremgår endvidere ikke af sagsakterne, at sagsøgeren fik meddelelse om, at et eventuelt søgsmål til prøvelse af de foranstaltninger, der blev vedtaget inden for rammerne af proceduren for tildeling af den pågældende kontrakt, skulle anlægges mod Eulex Kosovo. Det fremgår derimod klart af stævningen, at sagsøgeren rettede søgsmålet mod Eulex Kosovo, da sagsøgeren var af den opfattelse, at Eulex Kosovo udgjorde et af Unionens organer, kontorer eller agenturer som omhandlet i artikel 263, stk. 1, TEUF. Når der tages hensyn til den omstændighed, at de bestemmelser i fælles aktion 2008/124, der er nævnt i præmis 22-36 ovenfor, er tilstrækkeligt klare, og til den retspraksis, som fandtes på tidspunktet for sagens anlæggelse, burde sagsøgeren til trods for den vanskelighed, der er nævnt i præmis 41 ovenfor, ikke have begået den fejl at anse Eulex Kosovo for at udgøre et sådant organ, kontor eller agentur. Der er derfor ikke tale om en undskyldelig fejl.

44. Sagsøgerens argument om, at der forelå en undskyldelig fejl, kan således ikke tiltrædes.

45. Det følger derfor af samtlige de foregående betragtninger, at eftersom Eulex Kosovo ikke kan optræde som sagsøgt, kan det søgsmål, der er anlagt mod Eulex Kosovo, ikke antages til realitetsbehandling, hverken for så vidt angår annullationspåstanden eller erstatningspåstanden, der er tæt forbundet med annullationspåstanden (jf. i denne retning Domstolens dom af 14.2.1989, sag 346/87, Bossi mod Kommissionen, Sml. s. 303, præmis 31, og kendelsen i sagen Elti mod Den Europæiske Unions delegation i Montenegro, nævnt i præmis 33 ovenfor, præmis 74 og den deri nævnte retspraksis ). Det er således ufornødent at tage stilling til Rettens påståede manglende kompetence for så vidt angår de retsakter, der er vedtaget på grundlag af bestemmelser i EUF-traktaten vedrørende FUSP.

46. Følgelig bør sagen afvises.

Sagens omkostninger

47. I henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Da sagsøgeren har tabt sagen, bør det pålægges denne at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler, i overensstemmelse med Eulex Kosovos påstand herom.

Afgørelse

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Syvende Afdeling):

1) Sagen afvises.

2) Elitaliana SpA betaler sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

Således bestemt i Luxembourg den 4. juni 2013.