RETTENS KENDELSE (Appelafdelingen)

12. juni 2012

Guido Strack

mod

Europa-Kommissionen

»Appel — personalesag — tjenestemænd — kendelse om hjemvisning — afgørelse, som ikke kan appelleres — åbenbart, at appellen skal afvises«

Angående:

Appel af kendelse af 7. december 2011, afsagt af Retten for EU-personalesager (Anden Afdeling), Strack mod Kommissionen (sag F-44/05 RENV, ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om ophævelse af denne kendelse.

Udfald:

Appellen forkastes. Guido Strack bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som Europa-Kommissionen har afholdt i appelsagen.

Sammendrag

Appel – formål – ophævelse af en kendelse afsagt af Personaleretten, hvorved den erklærer sig inkompetent til fordel for Domstolen eller Retten – afvisning

(Statutten for Domstolen, bilag I, art. 9, stk. 1 og 2)

Betingelserne i artikel 9, stk. 1 og 2, i bilag I til statutten for Domstolen vedrørende de afgørelser, der kan gøres til genstand for appel, er ikke opfyldt, når Personaleretten ikke fastslår, at Den Europæiske Unions retsinstanser savner kompetence, men henviser søgsmålet til Retten i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i artikel 8, stk. 2, i bilag I til statutten for Domstolen. En sådan henvisning kan ikke skade parternes retsbeskyttelse ved Unionens retsinstanser, som under alle omstændigheder afgør alle spørgsmål rejst i stævningen.

Det tilkommer den retsinstans, hvortil sagen er blevet henvist, at vurdere sin egen kompetence og i givet fald på ny i overensstemmelse med den særlige fremgangsmåde herom henvise sagen til førsteinstansretten, der i så fald ikke kan erklære sig inkompetent. Denne særlige ordning gør det muligt at afgøre kompetencespørgsmål mellem de retsinstanser, der udgør Den Europæiske Unions Domstol. Det ville herved – idet det anerkendes, at kompetencespørgsmålet i givet fald ligeledes kan gøres til genstand for debat mellem parterne ved den ret, der træffer afgørelse efter henvisningen – være i strid med den ordning, der er fastsat i bilag I i statutten for Domstolen, samt med retsplejehensyn at fortsætte appelproceduren i en sådan sag. Dette ville føre til overlapning mellem instanserne, for så vidt som såvel den henviste sag som appellen af afgørelsen om henvisning ville versere for Personaleretten i samme sag.

(jf. præmis 9-13)

Henvisning til:

Retten: 4. september 2008, sag T-413/06 P, Gualtieri mod Kommissionen, Sml. Pers. I-B-1, s. 35, og II-B-1, s. 253, præmis 24, 25 og 27; 8. juli 2010, sag T-166/09 P, Marcuccio mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 28-30