12.1.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 9/39

Sag anlagt den 29. oktober 2012 — Meta Group mod Kommissionen

(Sag T-471/12)

2013/C 9/71

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Meta Group Srl (Rom, Italien) (ved advokaterne A. Bartolini, V. Coltelli og A. Formica)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af debetnota fra Europa-Kommissionens GD for Erhvervspolitik nr. 939970 af 2. august 2012 modtaget af sagsøgeren den 20. august 2012 og underskrevet af direktøren for »Industrial Innovation and Mobility Industries« vedrørende »launch recovery procedure to FP5-FP6 payment contracts no. 517557 IRE6 INNOVATION COACH, 517539 IRE6 MARIS, 517548 IRE6 RIS MAZOVIA, 030583 CONNECT-2-IDEAS, 039982 EASY, 014660 RIS MALOPOLSKA, 517529 IINNSOM, 014637 RIS TRNAVA and 014668 RIS WS« underskrevet af direktør dott. Carlo Pettinelli ved hvem Kommissionens beslutning om »to recover the amount of 345 451,03 EUR under the above agreement« blev meddelt.

Og om fornødent:

—

Annulleres debetnota fra Europa-Kommissionens GD for Erhvervspolitik nr. 660283 af 1. juni 2012 underskrevet af direktøren for »Industrial Innovation and Mobility Industries« vedrørende samme genstand, som også anfægtes som en intern foranstaltning vedrørende tilbagesøgningsproceduren, der blev afsluttet med vedtagelsen af den i foregående punkt nævnte foranstaltning.

—

Debetnota af 27. september 2012 vedrørende kompensation for det beløb, der var skyldigt som følge af tilbagebetalingen med kreditbeløb, der tilkom sagsøgeren i relation til samme projekter, der havde modtaget støtte, annulleres.

—

Debetnota af 27. september 2012 vedrørende kompensation for det beløb, der var skyldigt som følge af tilbagebetalingen med kreditbeløb, der tilkom sagsøgeren.

—

Debetnota fra Europa-Kommissionens Budget Execution (general budget and EDF) af 10. oktober 2012, ved hvilken kompensation med yderligere kreditbeløb blev meddelt sagsøgeren, der samlet beløb sig til 294 290,59 EUR, annulleres.

—

enhver anden forudgående og efterfølgende retsakt og/eller som i hvert fald har sammenhæng hermed annulleres

Og følgelig:

—

Kommissionen tilpligtes at betale et beløb på 294 290,59 EUR sammen med et beløb på 54 705,97 EUR samt erstatning for det deraf lidte tab.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Nærværende søgsmål vedrører de aftaler om tilskud, der blev indgået mellem sagsøgeren og Kommissionen inden for rammerne af »det femte og det sjette rammeprogram for Den Europæiske Unions forskning og teknologisk udvikling«.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren påberåbt sig fem anbringender:

1)

Første anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 1.1 i aftaler om tilskud, rimelighedsprincippet samt konstateringen af, at der foreligger en åbenbar fejl i bedømmelsen af de faktiske omstændigheder.

—

Sagsøgeren har i den forbindelse gjort gældende, at denne førte bevis for, at vederlagene til sine egne arbejdspartnere fuldt ud er i overensstemmelse med markedsværdierne, samt med vederlagene til de selvstændige, hvis arbejde, udføres i et afhængighedsforhold, og arbejdstagere, der udøver lignende aktivitet. Bl.a. er indsættelsen af internationale eksperter, der er engageret i aktivitet, som vedrører de omhandlede projekter, der er sket i henhold til en kontrakt vedrørende »koordineret og kontinuerligt samarbejde«, fuldt ud lovlig.

2)

Andet anbringende vedrører tilsidesættelse af princippet om, at administrative handlinger skal være proportionale, samt af princippet om god forvaltningsskik, princippet om gennemsigtighed og princippet om forudgående fastsættelse af kriterier.

—

Sagsøgeren har i den forbindelse gjort gældende, at det forhold, at der forelå adskillige anvendelige kriterier for fastlæggelsen af beregningsmetoden for vederlagene, skulle have medført, at administrationen skulle have vedtaget det kriterium, der var mest fordelagtigt for borgeren. Når det var blevet konstateret, at der på det italienske og europæiske marked forelå betydelige forskelle i tarifferne for de samme tjenesteydelser, ville det have været hensigtsmæssigt at vælge den løsning, der forårsagede den mindst mulige skade.

3)

Tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af princippet om, at administrationens handlinger skal være rimelige, idet der foreligger åbenbar modsigelse og forskelsbehandling.

—

Sagsøgeren har i den forbindelse gjort gældende, at den anfægtede foranstaltning, idet grundlaget for tilbagebetaling støttes på retsstridigheden af den metode, der er anvendt til beregning af støtteberettigede udgifter og vederlag, er klart selvmodsigende i forhold til Kommissionens tidligere vedtagne fastsættelser, idet den samme metode, der er blevet underkendt, var blevet vurderet positivt af Kommissionen.

4)

Fjerde anbringende vedrører tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, princippet om god tro samt princippet om beskyttelse af velerhvervede rettigheder, retssikkerhedsprincippet og princippet om forpligtelse til at udvise omhu.

—

Sagsøgeren har til dette punkt gjort gældende, at Kommissionens adfærd har givet sagsøgeren en berettiget forventning, for så vidt som administrationens afgørelse om, at indgåelsen af aftalen om støtte med hensyn til projektet ECOLINK+skulle ske »in accordance with the solution elaborated to the noteworthy findings of a recent audit report«, og afgørelsen om i den efterfølgende ændring i aftalen at foreskrive, at der for aktionærene skulle anvendes »the methodology annexed to the contract and the relative costs are reported in the company’s books« viser, at Kommissionen ved sin adfærd rent faktisk allerede givet samtykke til den metode for beregning af omkostninger, som META havde foreslået.

5)

Femte anbringende vedrører utilstrækkelig begrundelse, tilsidesættelse af kontradiktionsprincippet, princippet om god forvaltningsskik, tilsidesættelse af procedurer, der er foreskrevet i aftalerne om støtte, samt af kodeks for god forvaltningsskik