1.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 373/8

—

Den anfægtede beslutning af 17. juli 2012, truffet af Europa-Kommissionen, hvorved der blev givet afslag på sagsøgerens begæring om aktindsigt som omhandlet i forordning (EF) nr. 1049/2001 (1) i visse dokumenter i en kartelsag (sag COMP/39.125 — Car glass), annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at betale sagsøgerens omkostninger.

1)

Første anbringende: Manglende vurdering af de enkelte i begæringen nævnte dokumenter

Med det første anbringende gør sagsøgeren gældende, at beslutningen ikke beror på en konkret og individuel vurdering af hvert enkelt dokument. Efter sagsøgerens opfattelse er den anfægtede beslutning baseret på en retligt fejlagtig antagelse om, at der i det foreliggende tilfælde består en generel formodning for, at en undtagelse finder anvendelse.

2)

Andet anbringende: Tilsidesættelse af begrundelsespligten

Sagsøgeren gør her gældende, at Kommissionen baserede sit fuldstændige afslag på sagsøgerens begæring på en forudfattet opfattelse, og at beslutningen derfor er utilstrækkeligt begrundet. Ifølge sagsøgeren udgør dette en tilsidesættelse af begrundelsespligten og dermed en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter.

3)

Tredje anbringende: Retligt fejlagtig fortolkning og anvendelse af artikel 4, stk. 2, første og tredje led, i forordning nr. 1049/2001

Med det tredje anbringende gør sagsøgeren gældende, at Kommissionens fortolkning og anvendelse af undtagelserne i artikel 4, stk. 2, første og tredje led, i forordning nr. 1049/2001 er retligt forkert. Ifølge sagsøgeren overså Kommissionen forholdet mellem regel og undtagelse, og anlagde dermed en alt for vid fortolkning af »beskyttelsen af undersøgelser« og begrebet »forretningsmæssige interesser«.

4)

Fjerde anbringende: Manglende hensyntagen til at den privatretlige håndhævelse af kartelretten udgør en offentlig interesse som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001

Med det fjerde anbringende gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen med urette afviste, at der forelå en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af de omhandlede dokumenter. Ifølge sagsøgeren skulle Kommissionen navnlig i forbindelse med interesseafvejningen have taget hensyn til, at den privatretlige håndhævelse af kartelretten også udgør en offentlig interesse som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001.