11.8.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 243/27

—

Artikel 1, stk. 1, litra a), i Europa-Kommissionens afgørelse af 28. marts 2012 om en procedure i henhold til artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/39462 — Godsbefordring) annulleres.

—

Bøden fastsat i den anfægtede afgørelses artikel 2, stk. 1, litra a), annulleres, subsidiært nedsættes den.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1)

Med det første anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen tilsidesatte selskabets ret til forsvar, principperne om retfærdig rettergang og om god forvaltningsskik ved ikke at have afsluttet sin undersøgelse straks efter modtagelsen af underretning om, at de beviser, der var blevet fremlagt af Cleary Gottlieb Steen & Hamilton LLP på vegne af Deutsche Post AG, var behæftet med en række retsbrud.

2)

Med det andet anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen overskred sine beføjelser ved at træffe den anfægtede afgørelse, selv om Rådets forordning nr. 141/1962 (1) var til hinder herfor.

3)

Med det tredje anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen tilsidesatte artikel 101, stk. 1, TEUF samt artikel 4 og 7 i Rådets forordning nr. 1/2003 (2) ved at antage, at kriteriet om mærkbar påvirkning af samhandlen var opfyldt.

4)

Med det fjerde anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen tilsidesatte artikel 101, stk. 1, og artikel 296 TEUF, artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 4, 7 og artikel 23, stk. 2, i Rådets forordning nr. 1/2003 samt principperne om personligt ansvar og om god forvaltningsskik ved at anse sagsøgeren for at være ansvarlig for den af BAX Global Ltd. (UK) udviste adfærd og ved udelukkende at pålægge sagsøgeren en bøde for denne adfærd, selv om BAX Global Ltd. (UK) i hele den periode, hvor adfærden beskrevet i den anfægtede afgørelses artikel 1, stk. 1, litra a), varede, havde været et datterselskab ejet af en anden virksomhed ledet af The Brink’s Company.

5)

Med det femte anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen tilsidesatte artikel 23 og 27 i Rådets forordning nr. 1/2003, sagsøgerens ret til forsvar, retningslinjerne fra 2006 for beregning af bøder (3), princippet om, at straffens omfang skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsen, om god forvaltningsskik, princippet nulla poena sine culpa (ingen straf uden skyld) og proportionalitetsprincippet, samt at Kommissionen foretog et åbenbart urigtigt skøn ved at fastsætte bødens størrelse på grundlag af en omsætning, der var højere end det højest tænkelige beløb, der kunne være blevet genereret af adfærden beskrevet i den anfægtede afgørelses artikel 1, stk. 1, litra a).

6)

Med det sjette anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen tilsidesatte artikel 23 i Rådets forordning nr. 1/2003, samarbejdsmeddelelsen (4) og princippet om ligebehandling, samt at den foretog et åbenbart urigtigt skøn ved fastsættelsen af sagsøgerens bødenedsættelse.

7)

Med det syvende anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen tilsidesatte artikel 23 i Rådets forordning nr. 1/2003 og princippet om ligebehandling, samt at den foretog et åbenbart urigtigt skøn ved at afvise at indlede forligsforhandlinger i henhold til forligsmeddelelsen (5).