|
31.3.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 98/27 |
Sag anlagt den 13. februar 2012 — Oil Turbo Compressor mod Rådet
(Sag T-63/12)
2012/C 98/44
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Oil Turbo Compressor Co. (Private Joint Stock) (Teheran, Iran) (ved advokat K. Kleinschmidt)
Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
|
— |
Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (1) annulleres, for så vidt som denne retsakt vedrører sagsøgeren. |
|
— |
Der træffes foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse i medfør af artikel 64 i Rettens procesreglement med henblik på at pålægge sagsøgte at fremlægge alle dokumenter vedrørende den anfægtede afgørelse, for så vidt som de vedrører sagsøgeren. |
|
— |
Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført følgende anbringender.
|
1) |
Første anbringende: Et åbenbart urigtigt skøn med hensyn til de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for afgørelsen Sagsøgeren gør her gældende, at den anfægtede afgørelse tager udgangspunkt i fejlagtige faktiske omstændigheder. Dette er i særdeleshed tilfældet med hensyn til den anfægtede afgørelses bilag I, nr. 48, hvor sagsøgte antager, at sagsøgeren skulle være tilknyttet det af EU nævnte foretagende Sakhte Turbopomp va Kompressor (SATAK) (alias Turbo Manufacturer, TCMFG). Sagsøgeren deltager hverken direkte eller indirekte gennem en deltagende virksomhed i spredningsfølsomme nukleare aktiviteter og/eller i udvikling af atomvåbenfremføringsmidler eller af andre våbensystemer. Der foreligger således ingen faktiske omstændigheder, der kunne begrunde sagsøgtes afgørelse og det dermed forbundne indgreb i sagsøgerens grundlæggende rettigheder, som er sikrede ved Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (grundrettighedschartret). Sagsøgeren påberåber sig i denne sammenhæng en tilsidesættelse af sin i grundrettighedschartrets artikel 16 sikrede frihed til at oprette og drive egen virksomhed, den i grundrettighedschartrets artikel 17 sikrede ret til at anvende lovligt erhvervet ejendom i Den Europæiske Union og frit at træffe dispositioner derover, samt de i grundrettighedschartrets artikel 20 og 21 forankrede principper om ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling. |
|
2) |
Andet anbringende: Tilsidesættelse af retten til en retfærdig rettergang og retten til effektiv domstolsbeskyttelse Sagsøger påberåber sig på dette sted, at den i den anfægtede afgørelses bilag I, nr. 48, anførte begrundelse ikke er tilstrækkelig konkret, og at den ikke i sig selv kan begrunde det omfattende indgreb i grundrettighederne. Sagsøgte nævner hverken de angiveligt foreliggende faktiske omstændigheder eller de angiveligt foreliggende beviser. Sagsøgeren er ikke selv bekendt med nogen faktiske omstændigheder og/eller beviser, som kan begrunde den anfægtede afgørelse. |
|
3) |
Tredje anbringende: Tilsidesættelse af det retsstatslige proportionalitetsprincip Det er sagsøgerens opfattelse, at den anfægtede afgørelse også tilsidesætter proportionalitetsprincippet, da opførelsen af sagsøgeren i bilag II til afgørelse 2010/413/FUSP ikke står i nogen meningsfyldt sammenhæng med afgørelsens målsætning om at forhindre Den Islamiske Republik Irans spredningsfølsomme nukleare aktiviteter og/eller udvikling af fremføringsmidler til kernevåben eller andre våbensystemer. Sagsøgte har heller ikke godtgjort, at udelukkelsen af sagsøgeren fra samhandel med den Europæiske Union er rimelig, herunder særligt at det er den mindst restriktive foranstaltning til at opnå det forfulgte mål. Sagsøgeren anfører derudover, at der åbenbart ikke er foretaget nogen afvejning af det omfattende indgreb i sagsøgerens grundrettigheder i forhold til det af sagsøgte angiveligt forfulgte mål. |
|
4) |
Fjerde anbringende: Tilsidesættelse af det retsstatslige princip om retten til at blive hørt I denne sammenhæng gøres det gældende, at sagsøgte har forsømt at give tilstrækkelige begrundelser for opførelsen af sagsøgeren i bilag II til afgørelse 2010/413/FUSP. Dermed har sagsøgte tilsidesat den retsstatslige forpligtelse til at forelægge sagsøgeren de faktiske og enkelte grunde, der angiveligt begrunder den anfægtede afgørelse. Den anfægtede afgørelse er ikke blevet tilsendt sagsøgeren, og der er ikke blevet foretaget nogen høring. Sagsøgerens anmodning om aktindsigt i den foreliggende sag er indtil videre ikke blevet imødekommet. |
(1) Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1.12.2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EFT L 319, s. 71).