Rettens dom (Anden Afdeling) af 15. juli 2014 – Łaszkiewicz mod KHIM – Capital Safety Group EMEA (PROTEKT)

(Sag T-576/12)

»EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket PROTEKT — ældre EF-ordmærker PROTECTA — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 — artikel 75 i forordning nr. 207/2009«

1. 

EF-varemærker — klagesag — søgsmål ved Unionens retsinstanser — Rettens kompetence — ny undersøgelse af de faktiske omstændigheder i lyset af beviser, der først fremlægges for Retten — udelukket (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 65) (jf. præmis 17)

2. 

EF-varemærker — definition på og erhvervelse af et EF-varemærke — relative registreringshindringer — indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art — risiko for forveksling med det ældre varemærke — bedømmelseskriterier [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b), og art. 8, stk. 2, litra a), nr. i)] (jf. præmis 28-33 og 46)

3. 

EF-varemærker — definition på og erhvervelse af et EF-varemærke — relative registreringshindringer — indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art — lighed mellem de pågældende varemærker — bedømmelseskriterier — sammensat varemærke [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 37 og 63)

4. 

EF-varemærker — definition på og erhvervelse af et EF-varemærke — relative registreringshindringer — indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art — risiko for forveksling med det ældre varemærke — figurmærket PROTEKT og ordmærkerne PROTECTA [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 40-45 og 48)

5. 

EF-varemærker — bemærkninger fra tredjemand og indsigelse — behandling af indsigelsen — rækkevidde — absolutte registreringshindringer, der er påberåbt af varemærkeansøgeren — udelukket [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7 og 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 55)

6. 

EF-varemærker — definition på og erhvervelse af et EF-varemærke — relative registreringshindringer — indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art — risiko for forveksling med det ældre varemærke — det ældre varemærkes svage grad af særpræg — indvirkning [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 59 og 60)

7. 

EF-varemærker — definition på og erhvervelse af et EF-varemærke — relative registreringshindringer — indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art — lighed mellem de pågældende varemærker — bedømmelseskriterier — sammensat varemærke — dominerende bestanddel med svag grad af særpræg [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 65)

8. 

EF-varemærker — bestemmelser om sagsbehandlingen — begrundelse for afgørelser — artikel 75, første punktum, i forordning nr. 207/2009 — samme rækkevidde som artikel 196 TEUF — appelkammerets anvendelse af en indirekte begrundelse — lovlig — betingelser (art. 296 TEUF; Rådets forordning nr. 207/2009, art. 75, første punktum) (jf. præmis 76-78)

Angående

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 24. oktober 2012 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 700/2011-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Capital Safety Group EMEA SAS og M. Grzegorz Łaszkiewicz.

Konklusion

1) 

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2) 

Grzegorz Łaszkiewicz betaler sagens omkostninger.