1. 

Retslig procedure — antagelse til realitetsbehandling — bedømmelse på grundlag af situationen på tidspunktet for stævningens indlevering — beslutning, som under en sag erstatter den anfægtede beslutning — tilpasning af de oprindelige påstande og søgsmålsgrunde — muligheden underordnet formaliteten vedrørende den oprindelige stævning (Rettens procesreglement, art. 48, stk. 2) (jf. præmis 46 og 62-70)

2. 

Annullationssøgsmål — frister — begyndelsestidspunkt — retsakt, der medfører restriktive foranstaltninger over for en person eller en enhed — retsakt offentliggjort og meddelt adressaterne — tidspunktet for meddelelsen af retsakten — meddelelse til den berørte part ved offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende — lovlig — betingelser — ikke muligt for Rådet at foretage en forkyndelse (art. 263, stk. 6, TEUF og art. 275, stk. 2, TEUF; Rettens procesreglement, art. 102; Rådets afgørelse 2011/782/FUSP; Rådets forordning nr. 1244/2011 og nr. 36/2012) (jf. præmis 48-56)

3. 

Annullationssøgsmål — akter, der kan være genstand for søgsmål — begreb — akter, der fremkalder bindende retsvirkninger — retsakt, der har rent oplysende karakter — udelukket (art. 263 TEUF) (jf. præmis 58 og 59)

4. 

Retslig procedure — afgørelse, som under sagens forløb træder i stedet for den anfægtede afgørelse, der i mellemtiden er blevet tilbagekaldt — antagelse til realitetsbehandling af nye påstande — grænser — hypotetiske retsakter, der endnu ikke er vedtaget (jf. præmis 72)

5. 

Retslig procedure — stævning — formkrav — fastlæggelse af søgsmålets genstand [Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 73)

6. 

Den Europæiske Union — domstolsprøvelse af lovligheden af institutionernes retsakter — restriktive foranstaltninger over for Syrien — indefrysning af midler over for personer og enheder med hensyn til situationen i Syrien — kontrollens rækkevidde — prøvelsen begrænset til de almindelige retsregler — prøvelsen omfatter bedømmelsen af de faktiske omstændigheder og kontrollen af beviserne for de retsakter, som finder anvendelse på de konkrete enheder — sondring, af effektivitetshensyn, mellem omfanget af den prøvelse, der vedrører de foranstaltninger, der er truffet over for tredjelande eller personer med tilknytning hertil, og den prøvelse, der vedrører de foranstaltninger, der er truffet over for terrorister og terrorenheder — ikke tilladt (art. 29 TEU; art. 215, stk. 2, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Rådets forordning nr. 36/2012, nr. 410/2012, nr. 509/2012, 2012/544/FUSP, nr. 545/2012 og nr. 363/2013) (jf. præmis 83-86)

7. 

Institutionernes retsakter — begrundelse — forpligtelse — rækkevidde — restriktive foranstaltninger over for Syrien — indefrysning af midler over for personer og enheder med hensyn til situationen i Syrien — afgørelse, der er truffet under omstændigheder, som er den berørte person bekendt, og således gør det muligt for vedkommende at forstå, hvilke konsekvenser den trufne foranstaltning har for denne — kortfattet begrundelse tilladt (art. 296 TEUF; Rådets forordning nr. 36/2012 og nr. 363/2013) (jf. præmis 91-93)

8. 

Annullationssøgsmål — anbringender — manglende eller utilstrækkelig begrundelse — anbringende forskelligt fra anbringendet vedrørende retsaktens materielle lovlighed (art. 263 TEUF og 296 TEUF) (jf. præmis 101)

9. 

EU-ret — principper — ret til forsvar — ret til en effektiv domstolsbeskyttelse — indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer med tilknytning til det syriske regime — pligt til at meddele de individuelle og specifikke grunde til de trufne afgørelser — pligt til at lade den berørte gøre sine synspunkter gældende vedrørende de begrundelser, der er anført imod ham [art. 6, stk. 1, TEU; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2, litra a), og art. 47; Rådets afgørelse 2012/634/FUSP; Rådets forordning nr. 944/2012 og nr. 363/2013] (jf. præmis 111-132)

10. 

Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Syrien — indefrysning af midler og økonomiske ressourcer — annullationssøgsmål anlagt af et tidligere medlem af den syriske regering, der er omfattet af en afgørelse om indefrysning af midler — fordeling af bevisbyrden — afgørelsen begrundet i formodningen for forbindelser til det syriske regime — lovlig — betingelser — pligt at fremlægge tilstrækkelige indicier for, at der foreligger en sådan tilknytning — pligt til omhyggeligt og upartisk at undersøge alle diskulperende beviser, der fremlægges af den berørte (art. 296, stk. 2, TEUF; Rådets forordning nr. 36/2012, nr. 410/2012, nr. 509/2012, 2012/544/FUSP, nr. 545/2012 og nr. 363/2013) (jf. præmis 144-156 og 161-170)

11. 

Institutionernes retsakter — begrundelse — forpligtelse — rækkevidde — indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer med tilknytning til det syriske regime — pligt til at meddele begrundelsen til den berørte på samme tid som vedtagelsen af den bebyrdende retsakt eller snarest derefter — afhjælpning af begrundelsesmangel under retssagen — ikke tilladt (art. 296, stk. 2, TEUF; Rådets forordning nr. 363/2013) (jf. præmis 168)

12. 

Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Syrien — indefrysning af midler og økonomiske ressourcer — begrænsninger af ejendomsretten — tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet — foreligger ikke (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 17; Rådets forordning nr. 36/2012, nr. 410/2012, nr. 509/2012, 2012/544/FUSP, nr. 545/2012 og nr. 363/2013) (jf. præmis 180-188)

1) 

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 363/2013 af 22. april 2013 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien annulleres, for så vidt som den vedrører Mohamad Nedal Alchaar.

2) 

I øvrigt frifindes Rådet for Den Europæiske Union.

3) 

Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler to tredjedele af Mohamad Nedal Alchaars omkostninger.

4) 

Mohamad Nedal Alchaar bærer en tredjedel af sine egne omkostninger.

5) 

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.