30.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 398/27


Rettens dom af 6. oktober 2015 — Technion og Technion Research & Development Foundation mod Kommissionen

(Sag T-216/12) (1)

((Finansiel støtte - sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration - tilbagebetaling af de beløb, som Kommissionen har udbetalt inden for rammerne af en forskningskontrakt, i henhold til konklusionerne i en revision - inddrivelse af fordringer - delvis omkvalificering af søgsmålet - påstand om, at det fastslås, at der ikke eksisterer nogen kontraktlig fordring - voldgiftsklausul - støtteberettigede omkostninger - uberettiget berigelse - begrundelsespligt))

(2015/C 398/37)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Technion — Israel Institute of Technology (Haifa, Israel) og Technion Research & Development Foundation Ltd (Haifa) (ved advokat D. Grisay)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved D. Calciu og F. Moro, som befuldmægtigede, bistået først af advokaterne L. Defalque og S. Woog, dernæst ved advokaterne L. Defalque og J. Thiry)

Sagens genstand

Dels en påstand om annullation — på grundlag af artikel 263 TEUF — af Kommissionens afgørelse om inddrivelse indeholdt i skrivelse af 13. marts 2012, der blev fremsendt til Technion — Israel Institute of Technology, og som vedrører tilbagebetaling af et beløb på 97  118,69 EUR svarende til det justerede beløb, med tillæg af renter, for kontrakt nr. 034984 (Mosaica), på baggrund af revisionskonklusioner, der bl.a. vedrører denne kontrakt, som er indgået inden for rammerne af Det Europæiske Fællesskabs sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum (2002-2006), dels en påstand om, at det på grundlag af artikel 272 TEUF fastslås, at den fordring, som Kommissionen hævder at have over for Technion i medfør af Mosaica-kontrakten, og som har været genstand for den anfægtede inddrivelse, ikke eksisterer.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Technion — Israel Institute of Technology og Technion Research & Development Foundation Ltd betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 243 af 11.8.2012.