7.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 200/21


Sag anlagt den 30. marts 2012 — ZZ mod EIGE

(Sag F-43/12)

2012/C 200/43

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne T. Bontinck og S. Woog)

Sagsøgt: Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af den af EIGE trufne afgørelse om afslag på sagsøgerens ansøgning om at få udbetalt ledelsestillæg for perioden fra den 1. juni 2010 til den 30. september 2011.

Sagsøgerens påstande

Annullation af den af EIGE’s direktør trufne afgørelse af 12. januar 2012 om afslag på sagsøgerens ansøgning om at få udbetalt ledelsestillæg for perioden fra den 1. juni 2010 til den 30. september 2011, som efter klage fra sagsøgeren blev stadfæstet ved afgørelse af 27. februar 2012 truffet af en ansat i EIGE’s personaleafdeling.

EIGE tilpligtes at betale ledelsestillæg for perioden fra den 1. juni 2010 til den 30. september 2011, med tillæg af morarenter beregnet på grundlag af den af Den Europæiske Centralbank fastsatte rentesats for de vigtigste refinansieringstransaktioner, forhøjet med 2 procentpoint, fra den 30. september 2011.

Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder tilpligtes at betale sagens omkostninger.