Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 19. juli 2012 – Akhras mod Rådet

(Sag C-110/12 P(R))

»Appel – særlige rettergangsformer – restriktive foranstaltninger over for Syrien – indefrysning af midler og økonomiske ressourcer – begæring om udsættelse af gennemførelse og om anordning af foreløbige forholdsregler – manglende uopsættelighed – ingen alvorlig og uoprettelig skade«

1.                     Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – fumus boni juris – uopsættelighed – alvorlig og uoprettelig skade – kumulativ karakter – rækkefølge for undersøgelse og metode til efterprøvelse – skønsbeføjelse for dommeren i sager om foreløbige forholdsregler (art. 278 TEUF og 279 TEUF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2) (jf. præmis 21-23)

2.                     Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – betingelser – uopsættelighed – alvorlig og uoprettelig skade – begæring om udsættelse baseret på den bestemmelse der foreskriver hensyntagen til virkningerne af dommen om annullation af en forordning regnet fra forkastelsen af appellen – begæring ubegrundet i mangel af nævnte skade (art. 278 TEUF; statutten for Domstolen, art. 60, stk. 2) (jf. præmis 27 og 28)

3.                     Appel – anbringender – urigtig vurdering af fakta – afvisning – Domstolens prøvelse af vurderingen af de faktiske omstændigheder og af beviselementer – udelukket, medmindre de er gengivet urigtigt (art. 256 TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1) (jf. præmis 33 og 34)

4.                     Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – betingelser – uopsættelighed – alvorlig og uoprettelig skade – bevisbyrde – skade forårsaget af foranstaltninger vedrørende indefrysning af midler og økonomiske ressourcer – forhold, der kan godtgøre denne skade (art. 278 TEUF; Rettens procesreglement, art. 104, stk.2) (jf. præmis 42-51)

5.                     Særlige rettergangsformer – betingelser for antagelse til realitetsbehandling – stævning – formkrav – angivelse af anbringender, der umiddelbart begrunder anordning af de begærede forholdsregler (art. 278 TEUF og 279 TEUF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2) (jf. præmis 55 og 56)

6.                     Særlige rettergangsformer – retspleje – hensigtsmæssigheden af at høre partierne – skønsbeføjelse for dommeren i sager om foreløbige forholdsregler (art. 278 TEUF og 279 TEUF; Rettens procesreglement art. 105, stk. 2) (jf. præmis 57-59)

Angående

Appel af Rettens præsidents kendelse af 12. december 2011 i sag T-579/11, Akhras mod Rådet, der ikke gav medhold i begæringen om foreløbige forholdsregler og om udsættelse af gennemførelsen af Rådets afgørelse 2011/522/FUSP af 2. september 2011 om ændring af afgørelse 2011/273/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT L 228, s. 16), Rådets forordning (EU) nr. 878/2011 af 2. september 2011 om ændring af forordning (EU) nr. 442/2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT L 228, s. 1), Rådets afgørelse 2011/628/FUSP af 13. oktober 2011 om ændring af afgørelse 2011/273/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT L 247, s. 17) og Rådets forordning (EU) nr. 1011/2011 af 13. oktober 2011 om ændring af forordning nr. 442/2011 (EUT L 269, s. 18), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Tarif Akhras betaler sagens omkostninger.