23.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/6


Appel iværksat den 10. december 2012 af Bimbo, SA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 10. oktober 2012 i sag T-569/10 — Bimbo, SA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag C-591/12 P)

2013/C 55/09

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Bimbo, SA (ved abogado C. Prat og barrister R. Ciullo)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Panrico SA

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 10. oktober 2012 i sag T-569/10 ophæves.

Afgørelse truffet den 7. oktober 2010 af Fjerde Appelkammer ved KHIM (sag R 838/2009-4) annulleres, eftersom den udgør en tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 (1).

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Panrico SA tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten påberåbt sig et enkelt anbringende, om tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

Appellanten har navnlig gjort gældende, at Retten:

a)

begik en retlig fejl, idet den tillagde elementet DOUGHNUTS en selvstændig rolle vedrørende særpræg udelukkende på grundlag af konstateringen, hvorefter det angiveligt havde en gennemsnitlig rolle vedrørende særpræg og var fuldstændig betydningsløst for den gennemsnitlige spanske forbruger og følgelig ikke udgjorde et samlet hele eller en logisk enhed med komponenten BIMBO, uden at forklare grundene til, at den gennemsnitlige grad af særpræg vedrørende komponenten DOUGHNUTS eller dens manglende betydning automatisk skulle bibringe denne komponent et selvstændigt særpræg i den relevante kundekreds’ opfattelse.

b)

begik en retlig fejl, for så vidt som den i det væsentlige støttede konstateringen, hvorefter der forelå en risiko for forveksling, på den antagelse, at elementet DOUGHNUTS har en selvstændig rolle vedrørende særpræg uden at tage alle sagens særlige faktorer i betragtning, herunder navnlig den faktiske omstændighed, at den første del af det sammensatte varemærke var et velkendt varemærke. Retten fortolkede med andre ord Medion-doktrinen således, at den forudsætter, at en konstatering af en selvstændig rolle vedrørende særpræg vedrørende en af komponenterne i et sammensat tegn medfører, at det bliver unødvendigt i forbindelse med den samlede bedømmelse af forvekslingsrisiko at analysere alle eller nogle af sagens øvrige særlige faktorer, hvilket er i strid med doktrinen om den samlede bedømmelse af risiko for forveksling.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).