16.2.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 46/16 |
Appel iværksat den 6. december 2012 af El Corte Inglés, SA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 27. september 2012 i sag T-39/10, El Corte Inglés, SA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
(Sag C-578/12 P)
2013/C 46/30
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: El Corte Inglés, SA (ved abogada E. Seijo Veiguela og abogado J.L. Rivas Zurdo)
De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Emilio Pucci International BV
Appellanten har nedlagt følgende påstande
— |
Rettens dom af 27. september 2012 i sag T-39/10 ophæves i sin helhed. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale El Corte Inglés, SA’s omkostninger. |
— |
Emilio Pucci International BV tilpligtes at betale El Corte Inglés, SA’s omkostninger. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten gør gældende, at der foreligger risiko for forveksling (artikel 8, stk. 1, litra b), i varemærkeforordningen (1)) mellem på den ene side de ældre varemærker »EMIDIO TUCCI« og »E. TUCCI«, og på den anden side den anfægtede varemærkeansøgning »PUCCI« for så vidt angår alle de angivne varer i klasse 3, 9, 14, 18, 25 og 28, eftersom selskabet har godtgjort at have gjort reel brug af alle dets spanske varemærker, ligesom der er et varemærke (EF-varemærkeansøgning nr. 3679528), der ikke er genstand for denne forpligtelse, og idet de omtvistede tegn ligner hinanden til forveksling. Endvidere er betingelserne for anvendelse af varemærkeforordningens artikel 8, stk. 5, også opfyldt i den foreliggende sag, idet de ældre varemærker er velkendte i Spanien i forhold til artikler forbundet med mode, og tredjemands brug af et lignende tegn ville skade dette renommé og medføre en utilbørlig udnyttelse heraf.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).