26.1.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 26/18 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Krefeld (Tyskland) den 9. oktober 2012 — NIPPONKOA Insurance Co (Europe) Ltd mod Inter-Zuid Transport BV
(Sag C-452/12)
2013/C 26/32
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Landgericht Krefeld
Parter i hovedsagen
Sagsøger: NIPPONKOA Insurance Co (Europe) Ltd
Sagsøgt: Inter-Zuid Transport BV
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Er artikel 71 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige (1) område til hinder for en rent autonom fortolkning af en konvention, eller skal der ved anvendelsen af sådanne konventioner tillige tages hensyn til forordningens formål og hensyn? |
2) |
Er artikel 71 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område til hinder for en fortolkning af en konvention, hvorefter et anerkendelsessøgsmål, der er blevet afgjort i en medlemsstat, ikke er til hinder for et fuldbyrdelsessøgsmål, der senere er blevet anlagt i en anden medlemsstat, for så vidt som konventionen herved giver mulighed for en fortolkning i overensstemmelse med forordningens artikel 27? |