17.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 355/13


Appel iværksat den 26. september 2012 af Luigi Marcuccio til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 3. juli 2012 i sag T-27/12, Marcuccio mod Domstolen

(Sag C-433/12 P)

2012/C 355/22

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Luigi Marcuccio (ved advokat G. Cipressa)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Unions Domstol

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens kendelse af 3. juli 2012 i sag T-27/12 annulleres fuldt ud og uden undtagelser.

Principalt: Domstolen tilpligtes at refundere appellanten de sagsomkostninger, som han har afholdt i førsteinstans og i appelsagen, og han gives fuldt ud og uden indtagelser medhold i de påstande, som han nedlagde i stævningen i første instans.

Subsidiært: Sagen hjemvises til fornyet behandling af Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Den appellerede kendelse er åbenbart fejlagtig, da den fuldstændig savner begrundelse, er irrationel, ulogisk, og de faktiske omstændigheder er forvanskede. Retten begik en fejl, da den kvalificerede nogle breve, som appellanten havde sendt til generaladvokaten ved Domstolen, som en anmodning om fornyet prøvelse i medfør af artikel 256, stk. 2, TEUF.