8.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 273/2

1)

Udelukker Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 (1) om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29.4.2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (2)) en tjekkisk statsborger fra forordningens personelle anvendelsesområde, som under omstændigheder som i den foreliggende sag før den 1. januar 1993 var omfattet af en tidligere stats (Den Tjekkiske og Slovakiske Føderative Republik, herefter »TSFR«) lovgivning om pensionsforsikringer, når disse perioder i henhold til artikel 20 i den overenskomst om social sikring, der blev indgået den 29. oktober 1992 mellem Den Tjekkiske [Republik] og Den Slovakiske Republik, som omhandlet i bilag III til Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 (bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004), anses for perioder i Den Slovakiske Republik og, i henhold til de nationale regler, som er fastsat af Den Tjekkiske Republiks forfatningsdomstol, samtidig også anses for perioder i Den Tjekkiske Republik?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, bedes Domstolen besvare følgende spørgsmål:

2)

Er artikel 18 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde sammenholdt med artikel 4, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og med artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 (eller artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004) til hinder for, at myndighederne i Den Tjekkiske Republik under omstændigheder som i den foreliggende sag kan tildele præferencebehandling (i form af et tillæg til alderdomsydelsen, hvor den ydelse, som tildeles i henhold til artikel 20 i overenskomsten om social sikring af 29. oktober 1992 mellem Den Tjekkiske [Republik] og Den Slovakiske Republik og i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 (forordning nr. 883/2004) er lavere end den ydelse, som var blevet udbetalt, hvis alderspensionen var blevet beregnet i henhold til [org. s. 3] Den Tjekkiske Republiks lovgivning) alene til borgere i Den Tjekkiske Republik, hvor den grundlæggende ret til sikring i alderdommen, som fortolket af Den Tjekkiske Republiks forfatningsdomstol specifikt i forbindelse med pensionsydelsesperioder tilbagelagt i den tidligere TSFR, og som opfattes som en del af den nationale identitet, fører til denne behandling, og hvor denne behandling ikke er i strid med det grundlæggende EU-princip om arbejdskraftens frie bevægelighed, i en situation, hvor det ville udgøre en væsentlig trussel mod Den Tjekkiske Republiks pensionssystems finansielle stabilitet, hvis alle andre borgere i EU-medlemsstater, som har tilbagelagt tilsvarende perioder med ret til pensionsydelser i den tidligere TSFR, blev indrømmet den samme behandling?

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, bedes Domstolen besvare følgende spørgsmål:

3)

Er EU-retten til hinder for, at den nationale domstol, som er den pågældende stats øverste retsinstans på det forvaltningsretlige område, og hvis afgørelser ikke kan appelleres, i henhold til national ret er bundet af Den Tjekkiske Republiks forfatningsdomstols retlige vurdering, idet denne vurdering tilsyneladende ikke er i overensstemmelse med EU-retten som fortolket af Den Europæiske Unions Domstol?