28.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/13


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) (Det Forenede Kongerige) den 16. maj 2012 — Specsavers International Healthcare Ltd, Specsavers BV, Specsavers Optical Group Ltd, og Specsavers Optical Superstores Ltd mod Asda Stores Ltd

(Sag C-252/12)

2012/C 227/18

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Specsavers International Healthcare Ltd, Specsavers BV, Specsavers Optical Group Ltd, og Specsavers Optical Superstores Ltd

Sagsøgt: Asda Stores Ltd

Præjudicielle spørgsmål

1)

Når en erhvervsdrivende har særskilte EF-varemærkeregistreringer for

i)

et figurmærke

ii)

et ordmærke

og bruger de to sammen, kan en sådan brug da udgøre brug af figurmærket hvad angår artikel 15 og 51 i forordning nr. 207/2009 (1)? I bekræftende fald, hvordan skal spørgsmålet om brug af figurmærket da vurderes?

2)

Gør det en forskel, hvis:

i)

ordmærket lægges hen over figurmærket?

ii)

den erhvervsdrivende også har det sammensatte varemærke, der består af figurmærket og ordmærket, registreret som EF-varemærke?

3)

Afhænger besvarelsen af A eller B af, om figurmærket og ordene af gennemsnitsforbrugeren opfattes som (i) særskilte tegn eller (ii) som tegn med uafhængige særprægede roller? I bekræftende fald, hvordan?

4)

Når et EF-varemærke ikke er registreret i farver, men indehaveren har gjort omfattende brug heraf i en bestemt farve eller farvesammensætning, således at en betydelig del af offentligheden (i en del af, men ikke i hele Fællesskabet) forbinder det med denne farve eller farvesammensætning, er den farve eller de farver, som sagsøgte bruger for det tegn, der er klaget over, relevant for den samlede vurdering af (i) risikoen for forveksling i henhold til artikel 9, stk. 1, litra b), eller (ii) den utilbørlige udnyttelse i henhold til artikel 9, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009? I bekræftende fald, hvordan?

5)

I bekræftende fald, er det da relevant som en del af den samlede vurdering, at en betydelig del af offentligheden forbinder sagsøgte selv med farven eller en bestemt farvesammensætning, som sagsøgte bruger for det tegn, der er klaget over?


(1)  EUT L 78, s. 1.