4.8.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 235/6


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation du Grand-Duché de Luxembourg den 8. maj 2012 — Caisse nationale des prestations familiales mod Fjola Hliddal

(Sag C-216/12)

2012/C 235/10

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation du Grand-Duché de Luxembourg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Caisse nationale des prestations familiales

Sagsøgt: Fjola Hliddal

Præjudicielt spørgsmål

Udgør en ydelse, såsom den forældreorlovsydelse, der er fastsat ved artikel 306-308 i Code de la sécurité sociale, en familieydelse i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 1, litra u), nr. i), og artikel 4, stk. 1, litra h), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (1), som ændret og ajourført, der finder anvendelse i overensstemmelse med bilag II, afsnit A, nr. 1), i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer og af slutakten, undertegnet i Luxembourg den 21. juni 1999 (2)?


(1)  EFT L 149, s. 2.

(2)  EFT 2002, L 114, s. 6.