16.6.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 174/20 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Düsseldorf (Tyskland) den 18. april 2012 — Yvon Welte mod Finanzamt Velbert
(Sag C-181/12)
2012/C 174/31
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Finanzgericht Düsseldorf
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Yvon Welte
Sagsøgt: Finanzamt Velbert
Præjudicielt spørgsmål
Skal artikel 56 og 58 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab fortolkes således, at de er til hinder for en national ordning i en medlemsstat om opkrævning af arveafgifter, som i tilfælde af, at en ikke-hjemmehørende person ved arv erhverver en ejendom, der er beliggende på det nationale område, foreskriver et fribeløb for den ikke-hjemmehørende erhverver på kun 2 000 EUR, mens der ville indrømmes ham et fribeløb på 500 000 EUR, hvis arveladeren eller erhververen på tidspunktet for arveladerens død havde haft sin bopæl i den pågældende medlemsstat?