21.4.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 118/19


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 20. februar 2012 — Société Landsbanki Islands HF mod Kepler Capital Markets SA og Frédéric Giraux

(Sag C-85/12)

2012/C 118/30

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Société Landsbanki Islands HF

Sagsøgte: Kepler Capital Markets SA og Frédéric Giraux

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 3 og 9 i direktiv 2001/24/EF om sanering og likvidation af kreditinstitutter (1) fortolkes således, at sanerings- eller likvidationsforanstaltninger over for en finansiel virksomhed som dem, der følger af den islandske lov nr. 44/2009 af 15. april 2009, skal anses for foranstaltninger truffet af en administrativ eller retslig myndighed i disse artiklers forstand?

2)

Skal artikel 32 i direktiv 2001/24/EF fortolkes således, at den er til hinder for, at en national bestemmelse som artikel 98 i den islandske lov af 20. december 2002, der forbød eller udsatte ethvert retsskridt mod en finansiel virksomhed fra det tidspunkt, hvor et moratorium trådte i kraft, får retsvirkning over for retsbevarende foranstaltninger, der er truffet i en anden medlemsstat før vedtagelsen af moratoriet?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4.4.2001 om sanering og likvidation af kreditinstitutter (EFT L 125, s. 15).