24.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 89/13


Appel iværksat den 13. januar 2012 af Dashiqiao Sanqiang Refractory Materials Co. Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 16. december 2011 i sag T-423/09, Dashiqiao Sanqiang Refractory Materials mod Rådet

(Sag C-15/12 P)

2012/C 89/21

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Dashiqiao Sanqiang Refractory Materials Co. Ltd (ved avocats J.-F. Bellis og R. Luff)

De andre parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Appellen antages til realitetsbehandling, og appellanten gives medhold.

Rettens Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 16. december 2011 i sag T-423/09, Dashiqiao Sanqiang Refractory Materials mod Rådet, ophæves, og Domstolen træffer afgørelse vedrørende realiteten.

Appellanten gives medhold i de for førsteinstansen nedlagte påstande og Rådets forordning (EF) nr. 826/2009 af 7. september 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1659/2005 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for magnesiasten med oprindelse i Folkerepublikken Kina (1) annulleres, for så vidt som den herved fastsatte antidumpingtold overstiger, hvad det der ville gælde, såfremt den var fastsat på grundlag af den metode, der blev anvendt ved den oprindelige undersøgelse for at tage hensyn til, at den kinesiske moms ikke blev tilbagebetalt ved udførslen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10 (2).

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger i de to instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har fremført tre anbringender til støtte for sin appel, der er gjort gældende mod Rettens forkastelse af appellantens andet annullationsanbringendet vedrørende Rådet og Kommissionens tilsidesættelse af grundforordningens artikel 11, stk. 9.

Med det første anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten har begået en retlig fejl, for så vidt som den har afvist at behandle spørgsmålet om hvilken metode for sammenligning af eksportprisen og den normale værdi, der blev anvendt i den oprindelige undersøgelse, og har derfor ikke gyldigt kunnet fastslå, at der ikke forelå »ændring af metoden« som omhandlet i grundforordningens artikel 11, stk. 9 i den fornyede undersøgelse. Reelt er der sket en radikal ændring af metoden for sammenligning mellem den oprindelige undersøgelse, hvor sammenligningen blev foretaget »eksklusiv moms«, og den fornyede undersøgelse, hvor sammenligningen blev foretaget »inklusiv moms«. Anvendelse af sidstnævnte metode medførte en højere dumpingmargen end den, der ville være fremkommet ved anvendelse af den metode, der blev anvendt i den oprindelige undersøgelse.

Med det andet anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten har begået en retlig fejl, for så vidt som den fandt, at institutionerne har pligt til ikke længere at anvende metoden for sammenligning af eksportprisen og den normale værdi i den oprindelige undersøgelse, hvis dette fører til en justering, som ikke er tilladt ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), ved således at sammenblande begreberne »justering« og »metode for sammenligning«.

Med det tredje anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten har begået en retlig fejl, for så vidt som den har konkluderet, at forskellen med hensyn til satsen for refusion af eksportmomsen mellem undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse og undersøgelsesperiode for den fornyede undersøgelse udgør ændrede omstændigheder, der begrunder en ændring af metoden for sammenligning, selv om det ikke er dokumenteret, at denne forskel har gjort den metode for sammenligning, der er anvendt i den oprindelige undersøgelse, uanvendelig. Da undtagelsen for så vidt angår »ændrede omstændigheder« skal fortolkes indskrænkende, opfylder den begrundelse, der findes i den appellerede doms præmis 62-64, tydeligvis ikke dette strenge krav.


(1)  EUT L 240, s. 7.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22.12.1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT 1996 L 56, s. 1).