Sag C-591/12 P
Bimbo SA
mod
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
»Appel — EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om registrering af ordmærket BIMBO DOUGHNUTS — det ældre spanske ordmærke DOGHNUTS — relative registreringshindringer — forordning (EF) nr. 40/94 — artikel 8, stk. 1, litra b) — helhedsvurdering af risikoen for forveksling — en bestanddel i et sammensat ordmærke med en selvstændig adskillelsesevne«
Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 8. maj 2014
EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – bedømmelseskriterier
[Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)]
EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – lighed mellem de pågældende varemærker – bedømmelseskriterier – sammensat varemærke
[Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)]
EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke
[Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)]
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 19 og 20)
Helhedsvurderingen af risikoen for forveksling skal for så vidt angår den visuelle, lydlige og begrebsmæssige lighed af de omtvistede varemærker være støttet på det helhedsindtryk, disse giver, idet der navnlig skal tages hensyn til deres særprægede og dominerende bestanddele. Den opfattelse, som gennemsnitsforbrugeren har af de pågældende varer eller tjenesteydelser, spiller en afgørende rolle i helhedsvurderingen af den nævnte risiko. Gennemsnitsforbrugeren opfatter i den henseende normalt et varemærke som en helhed og undersøger ikke dets forskellige detaljer.
Vurderingen af ligheden mellem to varemærker kan ikke begrænse sig til at tage hensyn alene til én bestanddel i et sammensat varemærke og til at sammenligne denne med et andet varemærke. Sammenligningen skal derimod foretages ved at undersøge de omhandlede varemærker, der hver især betragtes i deres helhed. Det helhedsindtryk, som et sammensat varemærke fremkalder i den relevante kundekreds’ bevidsthed, kan under visse omstændigheder være domineret af en eller flere af varemærkets bestanddele. Det er imidlertid kun, når alle de andre af varemærkets bestanddele er uden betydning, at vurderingen af ligheden kan foretages alene på grundlag af den dominerende bestanddel.
I denne henseende har undersøgelsen af, om en af bestanddelene i et sammensat tegn har en selvstændig adskillelsesevne, har til formål at afgøre, hvilke af de nævnte bestanddele der opfattes af den relevante kundekreds. Det skal nemlig i hvert enkelt tilfælde, bl.a. på grundlag af en analyse af tegnets bestanddele og disses relative betydning for den berørte kundekreds’ opfattelse, afgøres, hvilket helhedsindtryk det ansøgte tegn efterlader i den nævnte kundekreds’ erindring, og derefter skal der i lyset af dette helhedsindtryk og alle de relevante faktorer i sagen foretages en vurdering af risikoen for forveksling.
(jf. præmis 21-23, 33 og 34)
Det er ikke udelukket, at et ældre varemærke, der anvendes af en tredjemand i et sammensat varemærke, som indeholder navnet på denne tredjemands virksomhed, bevarer en selvstændig adskillelsesevne i det sammensatte tegn. Det er derfor tilstrækkeligt med henblik på at fastslå en risiko for forveksling, at offentligheden på grund af den af det ældre varemærke bevarede selvstændige adskillelsesevne antager, at indehaveren af dette varemærke ligeledes står bag de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af det sammensatte tegn. Imidlertid bevarer en bestanddel af et sammensat tegn ikke en sådan selvstændig adskillelsesevne, hvis denne bestanddel sammen med den eller de andre af tegnets bestanddele samlet set udgør en enhed, der har en anden betydning end de enkelte bestanddele hver for sig.
(jf. præmis 24 og 25)
Sag C-591/12 P
Bimbo SA
mod
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
»Appel — EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om registrering af ordmærket BIMBO DOUGHNUTS — det ældre spanske ordmærke DOGHNUTS — relative registreringshindringer — forordning (EF) nr. 40/94 — artikel 8, stk. 1, litra b) — helhedsvurdering af risikoen for forveksling — en bestanddel i et sammensat ordmærke med en selvstændig adskillelsesevne«
Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 8. maj 2014
EF-varemærker — definition på og erhvervelse af et EF-varemærke — relative registreringshindringer — indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art — risiko for forveksling med det ældre varemærke — bedømmelseskriterier
[Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)]
EF-varemærker — definition på og erhvervelse af et EF-varemærke — relative registreringshindringer — indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art — lighed mellem de pågældende varemærker — bedømmelseskriterier — sammensat varemærke
[Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)]
EF-varemærker — definition på og erhvervelse af et EF-varemærke — relative registreringshindringer — indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art — risiko for forveksling med det ældre varemærke
[Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)]
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 19 og 20)
Helhedsvurderingen af risikoen for forveksling skal for så vidt angår den visuelle, lydlige og begrebsmæssige lighed af de omtvistede varemærker være støttet på det helhedsindtryk, disse giver, idet der navnlig skal tages hensyn til deres særprægede og dominerende bestanddele. Den opfattelse, som gennemsnitsforbrugeren har af de pågældende varer eller tjenesteydelser, spiller en afgørende rolle i helhedsvurderingen af den nævnte risiko. Gennemsnitsforbrugeren opfatter i den henseende normalt et varemærke som en helhed og undersøger ikke dets forskellige detaljer.
Vurderingen af ligheden mellem to varemærker kan ikke begrænse sig til at tage hensyn alene til én bestanddel i et sammensat varemærke og til at sammenligne denne med et andet varemærke. Sammenligningen skal derimod foretages ved at undersøge de omhandlede varemærker, der hver især betragtes i deres helhed. Det helhedsindtryk, som et sammensat varemærke fremkalder i den relevante kundekreds’ bevidsthed, kan under visse omstændigheder være domineret af en eller flere af varemærkets bestanddele. Det er imidlertid kun, når alle de andre af varemærkets bestanddele er uden betydning, at vurderingen af ligheden kan foretages alene på grundlag af den dominerende bestanddel.
I denne henseende har undersøgelsen af, om en af bestanddelene i et sammensat tegn har en selvstændig adskillelsesevne, har til formål at afgøre, hvilke af de nævnte bestanddele der opfattes af den relevante kundekreds. Det skal nemlig i hvert enkelt tilfælde, bl.a. på grundlag af en analyse af tegnets bestanddele og disses relative betydning for den berørte kundekreds’ opfattelse, afgøres, hvilket helhedsindtryk det ansøgte tegn efterlader i den nævnte kundekreds’ erindring, og derefter skal der i lyset af dette helhedsindtryk og alle de relevante faktorer i sagen foretages en vurdering af risikoen for forveksling.
(jf. præmis 21-23, 33 og 34)
Det er ikke udelukket, at et ældre varemærke, der anvendes af en tredjemand i et sammensat varemærke, som indeholder navnet på denne tredjemands virksomhed, bevarer en selvstændig adskillelsesevne i det sammensatte tegn. Det er derfor tilstrækkeligt med henblik på at fastslå en risiko for forveksling, at offentligheden på grund af den af det ældre varemærke bevarede selvstændige adskillelsesevne antager, at indehaveren af dette varemærke ligeledes står bag de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af det sammensatte tegn. Imidlertid bevarer en bestanddel af et sammensat tegn ikke en sådan selvstændig adskillelsesevne, hvis denne bestanddel sammen med den eller de andre af tegnets bestanddele samlet set udgør en enhed, der har en anden betydning end de enkelte bestanddele hver for sig.
(jf. præmis 24 og 25)